Indberetninger om kræftventetider frustrerer

Siden januar har alle kræftafdelinger en gang om måneden skullet indberette til Sundhedsstyrelsen, om de overholder bekendtgørelsen om maksimale ventetider for kræftpatienter. Det var et krav fra sundhedsminister Astrid Krag, da det kom frem, at patienter i flere tilfælde ventede længere end tidsfristen. Og at disse patienter tilsyneladende ikke var tilbudt behandling et andet sted.

Men arbejdet med indberetningerne frustrerer. Det er tidskrævende at finde oplysningerne frem, lyder det fra ledende overlæger fra afdelinger, der ikke kan overholde tidsfristen. Og det forkorter ikke ventetiderne, som er en grundlæggende ærgrelse for afdelingerne.

Selve bekendtgørelsens indhold er der tilfredshed med. Den siger, at kræftpatienter skal behandles akut, og at de skal orienteres om deres rettigheder og tilbydes behandling andetsteds, hvis afdelingen ikke kan det.

Men, som Per V. Andersen, der er ledende overlæge på Kirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital (OUH), siger:

»Det ville være nemmere, hvis vi havde den nødvendige kapacitet til at løse vores opgaver. Så ville det her ikke være et problem«.

Men i Sundhedsstyrelsen, der modtager de månedlige indberetninger, er der ingen slinger. Enhedschef Søren Brostrøm er helt klar. Det handler om at overholde loven:

»Det er en meget klar politisk udmelding, at bekendtgørelsen om maksimale ventetider skal overholdes. Det er blevet understreget mange gange i de senere år. Men vi må desværre konstatere, at der her i 2012 stadig er nogle steder, som ikke overholder den. Det er et lovkrav, og vi kan ikke vende det blinde øje til. Derfor er vi simpelthen nødt til at sætte ind med en meget detaljeret overvågning med et månedligt indberetningsskema, hvor vi helt ned på afdelings- og enkeltpatientniveau skal have indberetning om hændelser, hvor bekendtgørelsen ikke bliver overholdt. Hvis man lokalt har resursemæssige udfordringer, må man gå til sin ledelse«.

Trevle journaler

Per V. Andersen skal »inden længe« i dialog med ledelsen om resurserne. Men indtil videre kan afdelingen ikke overholde tidsfristen og må forholde sig til den situation.

Det tager hans tid, og det er et problem, synes han:

»Vi bruger meget tid på at følge op på de enkelte patientforløb. Vi trevler løbende hvert journalforløb op for at sikre os, at patienternes rettigheder er overholdt. Indberetningen er kun én gang om måneden, men vi skal være på forkant og tjekke op fortløbende«, siger Per V. Andersen.

Selvom det i det perspektiv er frustrerende, kan Per V. Andersen dog også godt se nytten i arbejdet:

»Jeg har ikke tal på, hvor mange patienter vi finder, som skal have information om deres rettigheder. Men nogle finder vi, så det er en nødvendig kontrol«.

Utroligt resursekrævende

Også på Rigshospitalet er der problemer med at overholde ventetiderne. Klinikchef på Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling, Jens Hillingsø, siger:

»Det er meget tidskrævende at finde oplysningerne til indberetningerne, og det betyder ikke nødvendigvis noget for ventetiderne. Men vi anvender mange af vores resurser, uden at det nødvendigvis afkorter ventetiden. Vi har skullet gøre tingene op bagudrettet, og det har også været utroligt resursekrævende. Det eneste, vi gør her, er, at vi strammer op på evnen til at dokumentere de ting, som det har været fast politik her på afdelingen, siden bekendtgørelsen kom«.

Kapaciteten er problemet

Det egentlige problem som det opleves både på OUH og på Rigshospitalet, er, at der mangler kapacitet til at overholde tidsfristerne.

Jens Hillingsø siger:

»Vi har haft åbenlyse kapacitetsproblemer. Og der er flere årsager til det. Dels har vi oplevet en effekt af at samle behandlingen - på den måde, at der er opereret flere tilfælde af kræft i bugspytkirtel og lever end nogensinde før. Dels har vi i københavnsområdet oplevet en stigende patienttilgang, som langt har oversteget hvad vi havde prognosticeret«.

Han tilføjer:

»Ventetids- og behandlingsgarantien har været en hjælp til at få de nødvendige resurser til området. Vi har arbejdet målrettet på at få ekstra kapacitet i al den tid, jeg har været chef for afdelingen. Den er nu ved at være tilvejebragt, så vi forventer i hvert fald at kunne overholde garantien i løbet af foråret«.

Måske lysner det for de to afdelinger. I hvert fald går Sundhedsstyrelsen direkte til den pågældende region, der har et problem med bekendtgørelsen.

Sundhedsstyrelsen tager kontakt med regionen, hvis indberetningerne viser overskridelser, oplyser Søren Brostrøm:

»Vi tager det op med direktionen i den pågældende region, og vi har en klar fornemmelse af, at man tager det meget, meget alvorligt, hvis bekendtgørelsen ikke bliver overholdt«.

Om regionerne så skrider til handling ved at skrue bissen på, så afdelingerne bliver bedre til at dokumentere, at de ikke overholder tidsfristerne. Eller om de vil øge kapaciteten i afdelingerne, så patienterne bliver behandlet inden for tidsfristen, vil tiden vise.

Maksimale ventetider ved kræftbehandling

Blev indført som politisk beslutning og står i en bekendtgørelse, 2008. De maksimale ventetider gælder også hjertepatienter med udvalgte hjertesygdomme.

Forundersøgelse: Skal begynde to uger fra den dag sygehuset modtager lægens henvisning

Operation: To uger fra den dag, patienten har samtykket.

Medicinsk behandling: (Gælder medicinsk behandling som første behandling) to uger fra samtykke. Men, i øvrigt: højst fire uger fra den dag, afdelingen har modtaget henvisningen.

Strålebehandling (som første behandling): Fire uger fra den dag, afdelingen har modtaget henvisningen.

Strålebehandling eller medicinsk behandling (som efterbehandling): Fire uger fra den dag, afdelingen (som skal foretage behandlingen) har modtaget henvisningen.

Hvis en afdeling ikke kan overholde tidsfristerne, skal patienten tilbydes behandling et andet sted, hvis der er interesse for det. I så fald skal afdelingen finde en anden afdeling i Danmark, der kan gøre det. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan patienten via Sundhedsstyrelsen tilbydes behandling i udlandet.