Skip to main content

»Inde i mit hoved er jeg stadig læge«

SERIE: "Alternative karrierer". Ulrik Juul Christensen var overbevist om, at han skulle ud og arbejde som læge, men endte i stedet som iværksætter og mangemillionær. For to år siden solgte han virksomheden Area9 og arbejder og bor i dag i USA.

Ulrik Juul Christensen. Privat foto.
Ulrik Juul Christensen. Privat foto.

Signe Bjerre, info@signebjerre.com

29. sep. 2016
7 min

Erkendelsen kom en eftermiddag, hvor Ulrik Juul Christensen stod på sit kontor på Esplanaden i København og kiggede ud af vinduet.

»Jeg kan huske præcis, hvor jeg var på mit kontor, da det stod klart for mig, at jeg nok aldrig kom til at arbejde som læge. Forinden havde jeg haft en snak med Per Føge Jensen, som jeg havde stiftet Sophus Medical med. Han syntes, jeg skulle overveje grundigt, om jeg var villig til at afgive muligheden for at have foden under eget bord i forhold til at skulle ud og være ’bundsvin’ på et hospital«.

Som nyuddannet læge ville han være nederst i et rigidt hierarki, hvorimod han i sin nuværende position havde alle muligheder for at føre sine visioner ud i livet. På det tidspunkt havde Ulrik Juul Christensen 50 medarbejdere under sig og var stadig i gang med medicinstudiet. Kunderne stod i kø for at få fat i en af de genoptræningssimulatorer, han havde opfundet. Verden lå åben og nye ideer ventede på at blive realiseret. Spørgsmålet var, om han var parat til at lægge en 15 år gammel drøm på hylden:

»Det var en afgørende korsvej. Lige siden folkeskolen havde jeg været overbevist om, at jeg skulle være læge. Det var min store drøm. Men jeg var godt klar over, at Per havde ret. Det ville ikke komme til at ske«.

Iværksætteren

Sammen med to af sine gymnasiekammerater og læge Per Føge Jensen havde Ulrik Juul Christensen få år forinden grundlagt sin første virksomhed, Sophus Medical, og bygget millioner af træningssimulatorer for både lægfolk og sundhedspersonale i Tyskland, Holland, Frankrig, England og Danmark. Alt sammen med så stor succes, at virksomheden nu var blevet opkøbt af den norske koncern Laerdal Medical, der havde placeret Ulrik Juul Christensen i ledelsen af koncernen.

»Jeg tænkte, at det værste, der kunne ske, var, at jeg på et tidpunkt måtte tage min turnus i Nordjylland, hvis jeg fortrød.«

Men Ulrik Juul Christensen har aldrig fortrudt. Han er sikker på, at han ville have elsket kontakten med patienterne og trivedes i rollen som klinisk læge. Men han kender også sig selv godt nok til at vide, at han ville have haft svært ved at holde sig i ro. Iværksættergenet ville have vundet over lægedrømmen før eller siden.

»Jeg er typen, der ikke bare kan acceptere tingene som de er. Jeg tænker altid, at det må kunne gøres på en smartere måde. Sådan er min natur. Hvis ikke jeg havde fundet på at lave genoplivningssimulatorer, ville jeg sandsynligvis have opfundet noget andet«.

Drivkraften

Dengang havde han ingen anelse om, hvor det ville føre ham hen. Han vidste bare, at han havde lyst til at skabe noget nyt, og havde hovedet fuld af ideer. Derfor gik der heller ikke lang tid, før båndene begyndte at snære i den norske koncern.

»Jeg var lige fyldt 29, og jeg havde, ligesom nu, en enorm appetit på at lave kvantespring. Laerdal er en fantastisk virksomhed med en visionær ejer. Men det trak i både mig og tre af mine nærmeste kolleger i ledelsen af ’Laerdal Sophus’ for at komme tilbage og lave forskning og udvikling«.

Ulrik Juul Christensen og de tre venner holdt op i Laerdal og stiftede selskabet Area9, hvor de udviklede en ny form for adaptive e-learning programmer, der siden er blevet en kæmpe succes i USA og netop introduceret i Danmark.

Programmerne bruges blandt andet til at forbedre studerendes evner i anatomi, biologi, matematik og kemi. Og det er netop muligheden for at kunne hjælpe andre ved at finde på nye løsninger, der driver Ulrik Juul Christensen som iværksætter:

»Men det skal være meningsfuldt, så du ser ikke mig lave programmer til on-line gambling. Springet fra at være læge til det her er ikke så stort«.

Faktaboks

Fakta

’Learning by doing’

Til gengæld har det været et kæmpe spring at gå fra lægeverden til en forretningsverden befolket af handelsskolefyre og managementudtryk.

»I starten anede jeg ikke, hvad et aktiv og et passiv var. Jeg var nødt til at lære det hele fra bunden og skulle på kort tid forstå, hvordan man lavede kontrakter og alt det andet, der følger med, når man driver en virksomhed«.

Det har været ’learning by doing’ og samtidig et indblik i en verden med meget varm luft og en hel anden tankegang end den, Ulrik Juul Christensen kom med fra medicinstudiet.

»Vi lærte på den hårde måde, at den venture-verden som vi stod overfor, var fuldstændig ubrugelig for den type entreprenant virksomhed, vi havde. De her handelshøjskolefyre vi mødtes med, havde alle sammen en model, der gik ud på, at man skulle bruge flere penge, end vi havde. For dem gjaldt det om at få skabt værdi nok til, at andre var villige til at sætte en høj værdi på ens virksomhed, så man ikke skulle give så mange aktier for de næste penge, man skulle fyre af. Det var meget langt fra vores måde at gøre tingene på. Vi var bare tre drenge fra landet, og for os gav det mere mening at bygge nogle produkter og gå ud og sælge dem til nogle kunder, der var villige til at give rigtige penge for det, og så bygge noget mere for de penge, vi fik. Altså helt almindelig cigarkasseøkonomi«.

En god forretning

For Ulrik Juul Christensen har det været vigtigt at holde fast i sin egen mavefornemmelse og købmandslogik.

»Jeg tror ikke, at man kan uddanne sig til at være forretningsmand. Det handler mere om den tilgang, man har til tingene. På den måde har det været en kæmpe fordel for os at komme med en anden baggrund i stedet for at have gået på handelshøjskolen. Vi er kommet til det her med helt jomfruelige øjne i forhold til, hvordan man skal drive en virksomhed«.

I 2014 solgte han og vennerne Area9 til det amerikanske forlag McGraw-Hill. Ulrik Juul Christensen vil ikke ud med, hvad de fik for virksomheden, men ifølge Børsen er der tale om omkring 1,5 milliarder kroner.

Salget har gjort Ulrik Juul Christensen til mangemillionær og betyder, at han i dag har råd til både firmachauffør og en villa i et af Bostons bedste kvarterer. Men først og fremmest betyder det, at han og det hold af gamle venner, som stadig driver virksomhed i dag efter snart 20 år sammen, kan koncentrere sig om at udvikle nye projekter.

»Jeg ville være lige så lykkelig, hvis jeg ikke havde pengene, men det gør helt sikkert hverdagen nemmere. Vi har en masse priviligier, der ikke er mange forundt, og har et fantastisk hold omkring os, der gør, at vi slipper for at tage os af alt det praktiske og logistiske. Vi behøver ikke længere at dele regningen, når vi går ud og spiser, og mine børn kan gå på den skole, de vil. Der ligger en enorm frihed i at kunne gøre, hvad man har lyst til«.

Læge frem for alt

Trods succesen som iværksætter og direktørtitlen på visitkortet, vil Ulrik Juul Christensen lægebaggrund altid være en vigtig del af hans identitet:

»Inde i mit hoved er jeg stadig læge. De gennembrud vi har lavet både i Area9 og på alle mulige andre områder, handler om, at jeg har en biologisk tilgang til verden. Derudover er jeg selvfølgelig præget af at have arbejdet i USA i snart 15 år, hvor man er læge frem for alt, hvis man er uddannet som læge. Det kan godt være, man også er koncerndirektør i en virksomhed, men lægestemplet overskygger det ligesom«.

Det hænger ifølge Ulrik Juul Christensen sammen med, at lægefaget i USA suverænt er det mest respekterede erhverv:

»Titlen som læge har været med til at åbne mange døre op for mig til forretningsverdenen. Men det er ikke derfor, at det betyder noget for min identitet. Det er fordi, jeg tænker som en læge. Jeg forstår, hvad der foregår, når vi samarbejder med hospitaler og andre læger. Jeg kan læse en videnskabelig artikel, og jeg kan kigge på tingene og overskue konsekvenserne på en helt anden måde, end jeg havde kunnet, hvis ikke jeg havde haft min lægefaglige baggrund«.

Og ja, det blev aldrig til noget med den turnus. Men lægeløftet nåede han at få afgivet, og det er kommet adskillige flypassagerer til gavn på de mange flyrejser over Atlanten, han har foretaget i forbindelse med arbejdet:

»I årene før jeg flyttede til USA, fløj jeg i perioder frem og tilbage hver uge, og her har jeg ofte måttet træde til som læge. Jeg tror jeg har hjulpet omkring 50 gange på oversøiske fly, og har også genoplivet en passager. Så helt spild har uddannelsen ikke været!«. À