Skip to main content

En børnehave har problemer med indeklimaet i flere af rummene. Et ikke usædvanligt problem. Der lugter »muggent«, og mange bliver utilpasse af at være der. Ud kommer Dennis Thomsen, biolog, fra Dansk Bygningsanalyse: »Jeg kigger efter, om der er nogle synlige skimmelsvampe. Mange gange kan man se dem med det blotte øje, andre gange kan man ikke. Her er der ikke lige noget at se, så jeg tager en prøve med hjem til laboratoriet, hvor jeg vil kigge på den under mikroskop«, siger han til DR.

Skimmelsvamp findes overalt, ude som inde.

Men hvor farligt er det egentligt?

De epidemiologisk orienterede læger kan ikke finde sammenhængen.

Siden begyndelsen af 1980'erne har blandt andet muskelsmerter, hovedpine, respirationsproblemer og træthed været koblet til indeklimaet. Men der er ikke noget, der tyder på, at det skulle være specifikke symptomer på nogen særlig sygdom, påpeger blandt andre overlæge Henrik Kolstad, som er interviewet til denne Konfrontation. Helt så enig er professor Torben Sigsgaard ikke. Men en ting kan de blive enige om: Indeklimasyge er en myte - det findes ikke.

Ikke god dokumentation for, at man bliver syg af indeklimaet

Interview med Henrik Kolstad

Findes indeklimasyge?

Nej. Det har vi ikke nogen god dokumentation for. I hvert fald ikke som en specifik sygdom. Der er rapporteret en række symptomer, som man har relateret til indeklimaet, f.eks. slimhindegener og træthed, men de er helt almindeligt forekommende, og der er ikke holdepunkter for et særligt sygdomsbillede. Hele begrebet indeklimasyge, eller sick building syndrome, blev defineret ved et WHO-møde i 1982, baseret på enkeltstående kasuistiske sygehistorier, men det empiriske grundlag har hele tiden været svagt.

Hvad sker der så med mennesker, der opholder sig i »syge« bygninger?

Det kommer an på, hvilke forhold der karakteriserer den »syge« bygning: om der er støv, træk, fugt, afdampning af kemikalier, skimmelsvampesporer eller noget helt andet. Man kan tænke sig rigtig mange muligheder. Man må relatere det til nogle specifikke eksponeringer for, at det spørgsmål er relevant.

Kan man få allergisk alveolit eller astma af skimmelsvampe i indeklimadoser?

Det ved vi ikke. Vi ved, at vi kan få allergisk alveolit ved udsættelse for massive doser af skimmelsvampesporer, f.eks. ved arbejde med fugtigt hø i landbruget - de såkaldte tærskerlunger. Mig bekendt findes der ikke god dokumentation ved de eksponeringsniveauer, vi ser i indeklimaet, som ligger væsentligt under de massive doser, man udsættes for i landbruget. Der er beskrevet enkelte kasuistikker, hvor man har relateret allergisk alveolitis til skimmelsvampe i indeklimaet, men det er vanskeligt at generalisere ud fra disse enkeltstående patienthistorier.

Der er generel enighed om, at astma er relateret til fugt. Hvorvidt fugt forårsager eller forværrer sygdommen, ved man ikke, da man har for få forløbsstudier. Man har foreslået, at det ikke er fugten i sig selv men eksponering for skimmelsvampe, som trives i det fugtige miljø, som er den egentlige risikofaktor, men det er stadig usikkert.

Hvor går grænsen for den eksponering, man bliver syg af?

Det ved vi ikke. Der findes ikke gode studier med kvantitative mål for svampeeksponering, som kan anvendes til at anvise sikre eksponeringsniveauer.

På hvilket grundlag baserer undersøgelserne om bygningsrelaterede symptomer på skimmelsvampe sig - og hvad mener du om deres kvalitet?

Man har relateret en lang række symptomer til indeklimaet: hæshed, løbende øjne, løbende eller kløende næse, hudsymptomer, træthed, hovedpine og muskelsmerter. Alle de symptomer er jo almindeligt forekommende i befolkningen, og det giver ikke mening at kalde dem bygningsrelaterede. Dermed indikerer man, at der er en dokumenteret årsagssammenhæng, hvad der ikke er. Indeklima kan være forbundet med gener og uspecifikke symptomer, men der er ikke grundlag for, at det kan forårsage specifikke indeklimasymptomer, lige så lidt som det er forbundet med en særlig indeklimasygdom.

Med hensyn til studiernes kvalitet er mange af undersøgelserne baseret på selvrapporterede oplysninger om eksponering, f.eks. synlig vækst af skimmelsvampe indendørs. Man vil forvente, at personer, der har symptomer, overrapporterer eksponering, og det vil medføre informationsbias. Derfor skal man være meget varsom med fortolkningen af resultaterne. Ydermere er det forskellige symptomer, der slår ud i forskellige undersøgelser. Hvis der var tale om reelle årsagssammenhænge, ville vi forvente konsistens på tværs af studierne.

Undersøgelser, der er baseret på kvantitative mål for svampeeksponering, viser dårlig eller ingen sammenhæng med symptomer. Tilsvarende er de fleste undersøgelser med objektive helbredsmål negative.

Klimakammerundersøgelser er vigtige til at beskrive eksponerings-responssammenhænge mellem eksponeringer i indeklimaet og biologiske effekter men er mindre velegnede til at afdække årsagerne til de komplekse symptomer, som patienterne klager over.

Mig bekendt er der ikke udført klimakammerforsøg med eksponering for svampesporer, men det ville være yderst relevant.

Hvad er den vigtigste faktor for, om der er skimmelsvampe i indeklimaet?

Det er primært indholdet af svampe i den luft, som omgiver bygningen. Og der er generelt mindre indenfor end udenfor. En nylig gennemgang af ca. 2.000 bygninger i USA, som blev undersøgt pga. vandskader eller synlig vækst af skimmelsvampe, viste, at det gennemsnitlige niveau for skimmelsvampesporer i luften uden for disse bygninger var 540 colony forming units (cfu) pr. kubikmeter. Hvorimod det gennemsnitlige niveau indenfor var 82 cfu. Niveauet i indeklimaet var mindre end en femtedel af niveauet i udeklimaet. Vi lever altså i et miljø, hvor skimmelsvampesporer indgår - hele tiden - og der er ikke gode holdepunkter for, at vi udsættes for flere svampe, når vi går ind i en bygning, selv om der er synlig svampevækst eller fugt.

Hvad skal I sige til patienterne?

At man skal tænke sig godt om, før man siger sit arbejde op eller flytter fra sin bolig på grund af det her. Indeklimaet kan være forbundet med gener, men vi har ikke god dokumentation for, at man bliver syg af det. Og så skal vi argumentere for, at de bygninger, de bor og arbejder i, vedligeholdes, er rengjorte og er ordentligt udluftede, for det giver velvære.

Undersøgelser viser objektive fund og symptomer forårsaget af indeklimaet

Interview med Torben Sigsgaard

Findes indeklimasyge?

Nej. Der findes bygningsrelaterede symptomer i indeklimaet, og så findes der sygdomme, der er relateret til indeklima på forskellig vis. Men indeklimasyge findes ikke. Indeklimasyge er en misforståelse; noget, man forsøgte at definere, da man havde for mange personer i et bestemt indeklima med udefinerbare symptomer. I virkeligheden er det blot syge bygninger, man diagnosticerer.

Hvad sker der så med de mennesker i de »syge« bygninger?

De får symptomer på deres slimhinder i varierende grad. Det karakte ristiske er, at vi ofte har meget »svage« eksponeringer i indeklimaet. Det betyder, at andre ting bliver bestemmende for, om patienterne får symptomer eller ej. Vi lavede for nogle år siden en undersøgelse, som blev kendt som skimmelundersøgelsen. Den viste, at andre faktorer, f.eks. mobning, var kraftigt determinerende for, om de havde symptomer. Men hvis de ikke havde de andre, konkurrerende årsager, kunne vi se en effekt.

Kan man få allergisk alveolit eller astma af skimmelsvampe i indeklimadoser?

Ja. Det sker sjældent, men man kan få det. Problemet er stort for den enkelte, men er det stort nok til at være et samfundsproblem? Selvom astma ikke slår igennem i tværsnitsundersøgelser af skolemiljøer, så findes disse problemer. Det understreges af, at i Finland er arbejdsbetinget astma forårsaget af skimmelsvampe den næsthyppigste diagnose i disse år. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at man i Finland kun anerkender arbejdsbetinget astma efter en specifik provokationstest, hvilket er gold standard.

Hvor går grænsen for den eksponering, man bliver syg af?

Det er et rigtig godt spørgsmål. Det er den viden, vi mangler allermest. Vi arbejder intensivt med det spørgsmål i vores klimakammerstudier. Jo mere, jo værre. Det er den bedste information, vi kan levere i dag, og det er lidt fattigt, det ved jeg godt. Men vi er netop i gang med at lave forsøg, der kan vise, hvor grænsen går for støv, der indeholder glucan, som er en komponent af bl.a. skimmelsvampes cellevæg. Det er meget dyre forsøg at lave, og vi kan kun lave akutte forsøg. Vi laver et forsøg, som strækker sig over en dag, hvilket ikke er meget i betragtning af, at medarbejdere går i arbejdsmiljøet i ugevis, kun afbrudt af weekender.

På hvilket grundlag baserer undersøgelserne om bygningsrelaterede symptomer på skimmelsvampe sig - og hvad mener du om deres kvalitet?

Vi har i vores klimakammer set en meget klar sammenhæng mellem støvudsættelse og symptomer i indeklimaet. Og vi kan også se en sammenhæng med andre stoffers tilstedeværelse, f.eks. ozon, når det forekommer samtidigt. Hvis man anerkender, at eksperimenter er en videnskabelig metode, så er der lavet undersøgelser, der viser objektive fund og symptomer forårsaget af indeklimaet.

Man bør skelne mellem bygningsrelaterede symptomer på skimmelsvampe i boligmiljøet og i arbejdsmiljøet.

I boligmiljøet ser det ud til, at hvis der er skimmelsvampevækst i hjemmet hos børn, der i forvejen har risiko for at få astma, så øger det deres risiko for at få astma og allergi. Med andre ord ser skimmelsvampevækst ud til at være et problem for dem, der ellers har tendens til at få allergi.

I arbejdsmiljøet er det ofte voksne, der bliver udsat. Her har man ikke konsistent fundet forandringer i objektive mål, relateret til udsættelsen.

Det er rigtigt, at der ikke er konsistens i undersøgelserne på tværs.

Sådan er det jo tit og det er specielt i de gamle undersøgelser, at der ikke er diskrepans. Det må vi leve med. For 20 år siden spurgte man blot, hvordan folk havde det, og kiggede lidt på miljøet. Nu spørger man mere og måler mere. Og man er begyndt at have forskere med baggrund som både ingeniører og læger, når man laver undersøgelserne, hvilket er rigtig godt. Det er uheldigt, at mange af de her undersøgelser er lavet af enten den ene eller anden profession. Det har haft den uheldige konsekvens, at man næsten fuldstændig har manglet tværvidenskabelige undersøgelser med fokus på både helbred og eksponering.

Hvad er den vigtigste faktor for, om der er skimmelsvampe i indeklimaet?

Vand, vand og vand. Fugt. Opfugtning af materialer. Ikke blot kondens. Hvis du sætter 20 mand ind i en stue, dannes vanddampe, som vil kondensere på vægge, og der vil kunne dannes skimmel. Det er oftest ligegyldigt. Men hvis der har været vandskader i gulv, loft eller vægge, så står der vand i byggematerialer, og hvis de materialer indeholder organisk materiale, som mikroorganismerne kan vokse i, så er der basis for vækst. De tre gode råd er: tør ud, luft ud og lad være med at bygge forkert.

Det er klart, at svampesporekoncentrationen indendørs følger den udendørs koncentration. Men der findes også en del svampe, som kun ses i indeklimaet, som ikke svinger med årstiden. Man bør skelne mellem svampene, der kommer fra udeluften, og de, der stammer fra bygningen.

Hvad skal I sige til patienterne?

Jeg tror, at vi læger skal blive bedre til at diagnosticere de indendørs relaterede astmatilfælde. Vi bliver nødt til at lave en egentlig provokation lidt hyppigere. Provokationer kan være alvorlige, og man skal ikke lave dem unødigt. Tidligere har man stillet sig tilfreds med en priktest, og det har vist sig ikke at give tilstrækkelig diagnostisk sikkerhed.

Fakta

Konfrontation om folkesundheden

En ny serie i Ugeskriftet vil komme vidt omkring i debatten om folkesundheden.

Er stråling fra mobiltelefoner farlige? Findes der noget, der hedder duft- og kemikalieoverfølsomhed? Er blødgørere i plastik farlige? Skal gravide sygemeldes fra deres arbejde?

Formen er dobbeltinterviews med læger, der har forskellige svar på disse spørgsmål, og de skal bringe læseren videre i forståelsen af, hvad der er enighed om, og hvad der er uenighed om. På områder hvor der fortsat er uenighed, skal serien rådgive den usikre læser.

De interviewede vil så vidt muligt blive konfronteret med spørgsmål om, hvad deres rådgivning af politikerne har betydet for sundhedspolitikken og for samfundsøkonomien.

Initiativet til serien er taget af Miljøudvalget under Lægeforeningens forebyggende udvalg, Sundhedskomiteen. Miljøudvalget vil fungere som seriens faglige sparringspartner.

Kommentarer kan sendes til Rikke M. Jensen, rmj@dadl.dk