Foreløbig dagsorden for Årsmødet:
1. Valg af dirigent
2. Formandsberetning
3. Drøftelse af forslag fra bestyrelsen
4. Orientering om foreningens økonomi
5. Beretning fra foreningens arbejdsgrupper og udvalg
6. Drøftelse af indkomne forslag
7. Eventuelt
Eventuelle forslag til drøftelse på årsmødet skal sendes på mail til maar@dadl.dk senest den 20. april 2023. Den endelige dagsorden vil blive offentliggjort fredag den 21. april 2022 på læger.dk under Foreningen af Pensionerede Læger.
Efter årsmødet vil professor Emeritus, dr. med Thorkild I.A. Sørensen holde et foredrag om fedme fra kl. 16.00 til 17.00.
I foredraget vil Thorkild I.A .Sørensen pege på nogle af de mere fundamentale problemer og forelægge en ny teori om fedmens årsager, udvikling og følger.
Thorkild I.A. Sørensen har som oplæg til foredraget fremhævet, at en fedmepandemi hærger verden, hvor snart 1 milliard ud af 8 milliarder lider af fedme med de mange velkendte helbredskonsekvenser og en flere år forkortet levetid. At fedme er en ophobning af kalorier, får de fleste til at hævde, at det blot kommer af at have spist for meget og rørt sig for lidt, og at dette jo støttes af, at personer med fedme spiser mere og rører sig mindre end andre. Løsningen på problemet er at spise mindre og røre sig mere. Desværre er det slet ikke så enkelt.
Thorkild IA Sørensen blev cand. med. i 1971, speciallæge i intern medicin i 1983, og i grenspecialet hepatologi i 1985, dr. med I 1983, overlæge i 1988 på Hvidovre Hospital, forskningsprofessor i klinisk epidemiologi i 1989, leder af Institut for Sygdomsforebyggelse under Københavns Sundhedsvæsen i 1993, overlæge og klinisk professor i klinisk epidemiologi i 1994, deltidsprofessor i metabolisk og senere genetisk epidemiologi ved NNF Center for Basic Metabolic Research, dekan i 1995, emeritus i 2020. Thorkild IA Sørensen har forsket i mange aspekter af fedme siden 1969, været leder af flere store nationale og internationale forskningsprogrammer, og har publiceret omfattende på området (se eventuelt PubMed under Sorensen TI).