Skip to main content

Indlæggelsestid efter hofte- og knæalloplastik

Cand.scient.san. Mette Krintel Petersen & professor Kjeld Søballe

29. maj 2006
3 min.

Total hoftealloplastik (THA) eller total knæalloplastik (TKA) er i dag blandt de hyppigste ortopædkirurgiske indgreb. Der udføres i Danmark ca. 7.000 primære THA- og ca. 3.500 primære TKA-operationer årligt. Grundet den demografiske udvikling må der forventes en stigning i incidensen af begge typer operationer.

Udviklingen inden for kirurgiske og anæstesiologiske metoder har bevirket en reduktion af risici og morbiditet ved større kirurgiske indgreb, hvilket har medført en reduktion af rekonvalescensperioden og dermed behovet for hospitalisering.

Accelererede operationsforløb eller fast track -kirurgi repræsenterer et multifaktorielt, multidisciplinært behandlingskoncept til nedbringelse af operationsmorbiditet, rekonvalescensperiode og indlæggelsestid. I konceptet kombineres nyere viden inden for kirurgisk patofysiologi, smertebehandling og patientuddannelse, og det er rettet mod at revidere almene pleje- og behandlingsprincipper, således at den tidlige rehabilitering optimeres [1].

Enkeltdelene i det accelererede operationsforløb er beviseligt hensigtsmæssige, og der er god grund til at antage, at kombinationen af dem vil føre til færre komplikationer, bedre ernæringstilstand, mindre muskelatrofi og mindre tab af funktionsevne. Hvorvidt disse tiltag i sig selv fører til kortere indlæggelsestid, synes fortsat at være uklart [2, 3].

Resultater af ukontrollerede undersøgelser med uselekterede patienter gennemført på afdelinger, hvor det accelererede koncept var indført, har vist stor reduktion i indlæggelsestiden efter THA og TKA uden øget resurseforbrug og med høj patienttilfredshed [4].

I et randomiseret, klinisk kontrolleret studie [5] blev effekten af en multimodal optimering af ernæring og mobilisering efter THA vurderet. I undersøgelsen blev det påvist, at trods en aggressiv intensivering af mobilisering og ernæring i interventionsgruppen sås der kun en moderat, dog signifikant reduktion i indlæggelsestiden på en dag (syv versus otte dage). I undersøgelsen fandt man, at patienterne var selvhjulpne i personlige daglige færdigheder på den tredje indlæggelsesdag, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorfor patienterne forblev indlagt? Dette fund understøtter, at administrative og organisatoriske tiltag er af stor betydning, hvis en intensiveret rehabiliteringsindsats skal føre til afkortning af indlæggelsestiden.

I dette nummer af Ugeskriftet kortlægger Husted et al i en artikelserie sammenhængen mellem indlæggelsesvarighed, kirurgisk volumen, morbiditet, mortalitet, resurseforbrug, organisatoriske forhold og patienttilfredshed i en landsdækkende undersøgelse.

På baggrund af undersøgelserne kan variationen i indlæggelsestid ikke forklares ud fra en enkelt faktor; dog ses afdelinger med kort indlæggelsestid at være karakteriseret ved organisatoriske tiltag, der understøttede de faglige tiltag. Ligeledes ses der en tendens til en sammenhæng mellem kirurgisk volumen og indlæggelsestid. Grundet kompleksiteten i det multimodale design er det ikke muligt at konkludere, hvilke faktorer der influerer på morbiditet og mortalitet. Kort indlæggelsestid synes dog ikke at være en risikofaktor.

Såvel ud fra et sundhedsfagligt som et sundhedsøkonomisk perspektiv synes det på baggrund af denne artikelserie fortsat at være relevant at monitorere såvel organisatoriske som faglige tiltag i forbindelse med indlæggelsesforløbet ved THA- og TKA-operationer.

En sådan monitorering er ligeledes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og regeringens krav om en løbende kvalitetskontrol af de sundhedsfaglige ydelser.

Der er næppe nogen tvivl om, at fremtidens THA- og TKA-patienter vil befinde sig kortere tid på sygehuset, hvilket nødvendiggør, at vi sikrer os bedre viden om, hvordan rehabiliteringsforløbet efter udskrivelse forløber for de opererede, og i hvor høj grad et tilfredsstillende funktionsniveau genetableres.



Korrespondance: Kjeld Søballe , Ortopædkirurgisk Afdeling, Hoftesektionen, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, DK-8000 Århus C. E-mail: kjeld@soballe@com

Interessekonflikter: Ingen angivet


Referencer

  1. Kehlet H, Wilmore DW. Fast-track surgery. Br J Surg 2005;92:3-4.
  2. Choi PT, Bhandari M, Scott J et al. Epidural analgesia for pain relief following hip or knee replacement. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2003, Issue 3. Art. No.: CD003071. DOI: 10.1002/14651858.CD003071:1-32.
  3. McDonald S, Green SE, Hetrick S. Pre-operative education for hip or knee replacement. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2005, Issue 2 1. Art. No.:CD003526.pub2. DOI: 10.1002/14651858.CD003526.pub2.:1-23.
  4. Husted H, Holm G, Sonne-Holm S. Accelereret forløb: høj tilfredshed og fire dages indlæggelse ved hofte- og knæalloplastik på uselekterede patienter. Ugeskr Læger 2005;167:2043-8.
  5. Petersen MK, Madsen C, Andersen NT et al. Efficacy of multimodal optimisation and nutrition in patients undergoing hip replacement: a randomised clinical trial. Acta Anaesthesiol Scand 2006 (i trykken).