Indrapportering og patientrettigheder

Efter to et halvt år er Dansk Patient Sikkerheds Database, DPSD, blevet evalueret. Det glade budskab er, at verdens første indrapporteringssystem for utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet er lykkedes i meget stort omfang. Især lokalt fungerer indrapporteringen og bearbejdningen af data godt. Centralt er der fremskridt efter en træg start. Sundhedspersonalet har taget systemet til sig. Men evalueringen peger også på, at ministeren skal tænke sig grundigt om, før de planlagte udvidelser af databasen bliver sat i værk. Evalueringen peger på, at det ikke nødvendigvis er i patienterne interesse, at de får adgang til at rapportere til DPSP.

Rambøll, som har lavet evalueringen for Indenrigs- og sundhedsministeriet, advarer om, at patienterne kan opfatte indrapporteringssystemet som et alternativt klagesystem. Det kan skabe usikkerhed om, hvilket system der skal anvendes, når noget er gået galt under et behandlingsforløb. Det vil kræve et korps af rådgivere, hvis det skal fungere, påpeger Rambøll.

Der skal ikke være tvivl om værdien af, at også patienterne får mulighed for at indberette utilsigtede hændelser. Men evalueringen peger altså på, at det måske giver mere forvirring blot at udvide med muligheden for at indberette til databasen. Tiden er måske inde til at give patienterne grundlæggende rettigheder til en sikker behandling af høj kvalitet og til tiden og som konsekvens af dette et indberetnings- og klagesystem, hvor disse rettigheder i bred forstand kan efterprøves. Det vil sige utilsigtede hændelser, systemfejl og disciplinære sager. Det ville være en logisk konsekvens af evalueringsrapporten.

Derfor virker det mere oplagt i denne fase at udvide indrapporteringssystemet til at omfatte primærsektoren. Det er logisk, at hele væsenet bruger DPSD, men det er i sig selv en ganske betydelig opgave, og det er glædeligt, at evalueringsrapporten så klart melder ud, at der skal findes ressourcer til så omfattende en udvidelse, herunder også ressourcer til den lokale organisation. Ingen ved rigtigt, hvor mange indberetninger der er tale om, men det kan være rigtigt mange, og det er et stort antal personer, der potentielt skal inddrages. Rapporten peger på, at man kunne starte med særlige indsatsområder som medicineringsfejl og problemer i overgangene mellem sektorerne. Det er en rigtig god idé. Det vil gøre definitionsproblemerne mindre og udsigten til en hurtigere effekt af indberetningerne større.

Apropos effekt af indberetningerne, så er det en svaghed ved evalueringen, at den ikke siger ret meget om effekten af systemet. Der er mange indrapporteringer, men tilsyneladende relativt få med meget alvorlige konsekvenser. Det er vigtigt i det videre arbejde, at der bliver taget affære efter alvorsgrad og hurtig forebyggelse af nye fejl, og det bør være fokus i den næste evaluering. Endelig viser evalueringen, at der stadig er en vis usikkerhed i forhold til indrapporteringssystemet. Der er blandt andet stadig en vis frygt blandt sundhedspersonalet for, at den såkaldte anonymitet ikke holder, og at en indberetning af alvorlige forhold vil føre til en disciplinærsag. Det viser vigtigheden af, at der er vandtætte skotter mellem systemerne.