»Infektioner fylder på nefrologisk …«

7.00: Jeg var oppe tidligt. På vej til arbejde afleverer jeg mine to børn, som jeg har i denne uge, og er fremme, så der både er tid til omklædning, kaffe, smalltalk og svare på mails og In Basket-beskeder – Sundhedsplatformens interne mailsystem. Efter morgenkonference og vagtoverlevering er der Journal Club-undervisning, og så går vi, der skal have stuegang i dag, ned og fordeler patienterne mellem os. Jeg får seks i dag, og det er tilstrækkeligt, da nefrologiske patienter er bredt medicinsk syge, og man derfor ofte kan bruge længere tid til de enkelte patienter, end man har været vant til på andre afdelinger.

9.15: Efter røntgenkonference kan vi påbegynde stuegang. Jeg skal først ind til en patient, en psykiatrisk syg kvinde, som har fået nyresvigt. Hun har været på intensiv og fået dialysebehandling og ECT-behandling og har i øvrigt fået medicinforgiftning pga. de svigtende nyrer. Hun har symptomer som kraftesløshed, rystelser i kroppen, føleforstyrrelser og latenstid, når hun snakker. Der er dog intet specifikt – ingen neurologiske udfald, ud over at hun er ensartet slap over det hele. Der er ingen tegn på abstinenser fra al den medicin, hun har fået på intensiv. Jeg snakker med psykiateren, som kommer forbi, men der er ingen psykiatriske årsager til hendes tilstand. Der er ingen biokemisk forklaring, og vi tolker det som critical illness neuromyopathy, som man godt kan se i efterforløbet til indlæggelse på intensiv. Men hendes nyrer er i bedring, og hun er ude af dialyse, så hun skal nok snart overflyttes til psykiatrisk – som forhåbentlig tager imod hende.

10.00: Hos de næste fire patienter handler det om infektioner. Infektioner diverse steder fylder meget ved stuegang på nefrologisk afdeling, da vores patienter er immunkompromitterede. Dialysepatienter har jo katetre, som bliver inficerede. Generelt får de mange infektioner – og ikke altid med standardbakterier.

10.30: Hos den ene patient må jeg regulere på medicinen, da hun har lavt blodtryk pga. infektion og samtidig er hypofyseinsufficient, fordi noget af hypofysen er fjernet. Derfor får hun hydrokortison, som jeg nu øger for at afhjælpe det lave blodtryk. En anden patient skulle egentlig starte op i peritonealdialyse pga. manglende nyrefunktion. Det sker gennem et kateter i maven, men det har ikke ligget længe nok til at vokse fast, så det har været nødvendigt at sætte dialysen på pause, til det sidder ordentligt fast. Vi følger blodprøverne og hendes almenbefindende. Bliver hun for dårlig, må vi lægge et kateter i halsen på hende og give hende hæmodialyse. Men vi håber at undgå det.

11.15: Den sidste patient er en ung mand, som har haft nefrotisk syndrom pga. glomerulonefritis – en slags nyrebetændelse. Han er i binyrebarkhormonbehandling og retter sig heldigvis rigtig flot. Jeg skal planlægge opfølgning via vores ambulatorium. Han skal have en ekstra kontrol, men da det er weekend om lidt, kan vi lige så godt lave planen klar til opfølgning på onsdag.

12.00: Middagskonference. Vi diskuterer patienterne på afdelingen inden frokosten, som vi alle indtager sammen på afdelingen.

13.00: Opfølgning – der er notater, der skal skrives og opkald til urolog til den ene patient, en psykiater og med ambulatoriet i forhold til den unge mand – og andre administrative småting. Inden jeg slutter, går jeg på kontoret og tjekker In Basket og e-mails igen. Der er bl.a. nogle forskningsrelaterede e-mails og nogle ting, jeg skal sende til en kollega i Odense, som jeg skal holde møde med.

14.45: Jeg siger farvel en smule tidligere end ellers. Min ældste datter har legeaftale, og jeg skal have både mine børn og en veninde med hjem og til håndbold med dem alle sammen bagefter.

18.00: Hjem. Der skal laves mad og ses »Disney Sjov«, og så får jeg et glas vin. Jeg er alene i aften og læser en artikel, inden jeg ser en episode af »Vikings: Valhalla« på Netflix inden sengetid.