Skip to main content

Ingen verdensklasse med for stram økonomi

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dkFoto: Ugeskrift for Læger

1. maj 2009
4 min.



De sundhedspolitiske budskaber fra Lægeforeningen var ved årets Lægemøde klædt i lette gevandter. For at nedbryde forestillingen om den kedelige årsberetning var TV-avisens Klaus Bundgård Poulsen indforskrevet som fræk charmørbrad, der skulle peppe årsberetningen op og sætte gang i en lige på og hårdt-debat mellem formanden og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, der senere dukkede op. Tilskuerne var glade og læseren kan selv vurdere ved at gå ind på www.laeger.dk og se en videooptagelse af seancen.

Den lettere form ændrer selvfølgelig ikke på den seriøse substans i rækken af budskaber, hvoraf der var nogle i den dystre ende.

Økonomien i sundhedsvæsenet bekymrer for eksempel Lægeforeningen. Det er en kendsgerning, at sundhedsudgifterne i Danmark siden 1970 ikke er steget nær så meget som i andre lande, vi kan sammenligne os med. Det kan efterhånden ses, fastslog formanden. Forældet it-udstyr og teknologisk udstyr samt nedslidte bygninger er tegn på, at pengene ikke rækker til det hele. »Det at komme ind på et dansk sygehus er som at komme 50 år tilbage i tiden,« sagde Jens Winther Jensen. Men også i forhold til sygehusplanen, hvis faglige fundament Lægeforeningen bakker op om, er økonomien årsag til bekymring. Der er stor forskel på regionernes projekter til nye sygehuse, og hvad regeringen rent faktisk vil sætte af til dem, nemlig 25 milliarder kroner, men de skal deles ud over en byggeperiode på ti år. »Sandheden er, at de 25 milliarder ikke er meget mere end det, der er bevilget til et nyt signalsystem til jernbanerne,« sagde Jens Winther Jensen. Han lovede, at Lægeforeningen med faglige argumenter vil arbejde for, at der kommer penge nok ikke bare til at gennemføre sygehusplanen, men også til, at det øgede økonomiske pres på sygehusene i almindelighed resulterer i flere penge.

Pas på ulighed

Lægeforeningen er ikke imod private sundhedsudbydere, understregede Jens Winther Jensen. Men han advarede om, at tiltag inden for at øge markedsgørelsen i sundhedsvæsenet fører til, at patienterne ikke længere har lige adgang til sundhedsydelser. Han pegede som eksempel på genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg til sommer. Det er reelt set kun et valg, som en del af patienterne har. Nemlig dem, der fejler noget, som private sygehuse tilbyder behandling for. Derfor vil Lægeforeningen som hidtil arbejde for et nyt sæt patientrettigheder, der blandt andet giver garantier, der gælder for alle, men er differentierede efter, hvor syg man er. Også sundhedsforsikringerne bevirker, at nogle patienter får lettere adgang til at blive behandlet end andre, pointerede Jens Winther Jensen.

»Desværre fulgte regeringen ikke skattekommissionens anbefalinger om at fjerne den særlige skattebegunstigelse, så derfor må vi forudse, at vi inden længe har et skel mellem den del af befolkningen, der er på arbejdsmarkedet med forsikringer, der vil kunne købe hurtigere adgang til udredning og behandling, hvor der findes et private alternativ, og resten af befolkningen, der står uden for og er med til at finansiere andres privilegier,« sagde han.

Klager og kvalitet

Lægeforeningen har en aktiv politik på flere områder. For eksempel om forebyggelse og klima, som er omtalt andetsteds i bladet. Også en ændring af klagesystemet er højt på dagsordenen, og det har foreløbig resulteret i, at regeringen har givet tilsagn om at etablere en patientombudsmand. Men hele systemet skal laves om, blandt andet så de sager, der bliver taget op, giver anledning til, at afdelingerne kan lære af deres fejl. Ifølge formanden regner man med, at der i 2010 er et nyt klagesystem, hvor der ud over en patientombudsmand også vil være en klageinstans tæt på behandlingsstedet og et disciplinærnævn, der skal tage sig af sager, hvor der kan være et personligt ansvar for sundhedspersoner.

Opfordringer til lægerne skortede det ikke på i formandens beretning. De skal for eksempel engagere sig mere i opgaveglidning, som beskrevet andetsteds. De skal også arbejde mere for at hæve kvaliteten. »Nu skal der altså ske noget på kvalitetsfronten,« som han sagde. »Kvalitetsudviklingen herhjemme står i stampe. De såkaldte NIP-indikatorer viser, at seks ud af ti patienter ikke får den behandling, som vi fagpersoner selv har beskrevet som den optimale,« lød formandens ord. Og konklusionen var:

»Vi skal selv i klinikken tage ansvar, og vi skal bearbejde politikerne for at give os afregningsformer og andre incitamenter, der belønner både høj produktion og god kvalitet,« sagde han.

Læs hele beretning på www.laeger.dk