Sogne-, sygehus- og beredskabspræst Bente Viuf har skrevet en fin lille brugsbog, der hjælper fagpersoner med den svære samtale. Læs anmeldelse af hospitalspræst emeritus Christian Busch.
Fakta
Bente Holm Viuf har skrevet en meget kort og »instruktiv hands-on« og »hearts-on« bog om at være tilstede i samtale med mennesker i alvorlige kriser i deres liv.
Bogens forfatter har mange års erfaring som sogne-, sygehus- og beredskabspræst og bygger sin bog på sine praktiske erfaringer og refleksioner over mødet med mennesker i krise. Bogen er helt klart en udvidelse og bearbejdning af hendes materiale fra undervisning af sundhedsfagligt personale og præstekolleger.
Udgangspunktet er, at der aldrig er nogen færdige løsninger på den svære samtale, ingen genveje, ingen fiduser, da hvert enkelt møde og hvert enkelt menneske kommer med hver sit udgangspunkt for samtalen. Hendes lille håndbog er derfor ikke en løsningsbog, men en brugsbog og et forsøg på at beskrive, hvad man skal være særligt opmærksom på og medtænke i sit praktiske virke som fagperson. Den handler lige så meget om, hvad man ikke skal gøre, som hvad man kan gøre.
Bogen er opdelt i 3 afsnit: 1. Den anden (den kriseramte), 2. Dig (hjælper, behandler) og 3. Egenomsorg. De tre afsnit indeholder komprimerede udsagn over de klassiske overvejelser over mødet med mennesker i kriser og i tillæg dertil input fra interessante eksistentielle og teologiske sparringspartnere som f.eks. den systemisk inspirerede teolog Christoph Morgenthaler, som refereres for at sige, at det væsentlige i samtalen er de tre N’er: Nærværende, nysgerrig og neutral. Dertil lægger forfatteren selv et 4. N; nemlig Nænsom. De fire aspekter af samtalen gennemgår forfatteren fint og enkelt. Der er ligeledes overvejelser over åndelig omsorg som en del af samtalen med den kriseramte og en del praktiske oplysninger om ritualer og f.eks. bisættelse og begravelse.
Bente Holm Viuf citerer i kapitlet om Egenomsorg den amerikanske teolog Storm Swain, som i sin bog om 9/11 and the Trauma and Transformation at Ground Zero har skrevet om at hjælperen først skal tænke på og reflektere over sig selv og sit eget livsgods i stedet for sidst, at det at have omsorg for sig selv ikke er et tilvalg, men en nødvendighed. På den måde skriver bogen sig - med et anderledes udgangspunkt - ind i tidens fokusering på at egenomsorg også er et væsentligt aspekt af det at have at gøre med mennesker i krise.
Den fine, lille bog på kun 50 sider anbefales til yderligere refleksion og benspænd over »den svære samtale«.
