Integration af udenlandske læger

I en tid, hvor medierne flyder med historier om forfejlede integrationsprojekter og med, hvor dårlige vi danskere er til at tage imod andre etniske grupper på arbejdsmarkedet, er de gode eksempler i høj kurs.

Et sådant godt eksempel er den samlede danske lægestands modtagelse af kolleger med anden etnisk baggrund. Det mener i hvert fald Else Bønsing, overlæge på Storstrømmens Sygehus Nykøbing F.: »Jeg synes, at vi læger som faggruppe godt kan være vores indsats bekendt. Modsat mange andre faggrupper i samfundet har vi ydet en kæmpe indsats for, at vore nye kolleger skulle trives. Det er der bare ikke mange, som ved, for vi har ikke været gode til at kommunikere det ud til omverdenen. Især i randområderne, hvor lægemanglen som bekendt er stor, er der gjort en masse, for at få integreret folk. Og med stor succes.«

I 2001 satte Amtsrådsforeningen et stort arbejde i gang. Målet var en hurtigere og bedre integration af tredjelandslæger, det vil sige læger fra lande uden for Norden og EU. Else Bønsing var selv i kraft af en position som netværksrådgiver en af drivkræfterne bag en stor indsats i Storstrøms Amt for bedre integration.

Følordninger

»Det hele startede med, at jeg tænkte på, hvor frustrerende det må være at have taget en uddannelse uden at kunne bruge den, bare fordi man er i venteposition på sin ansøgning om asyl. Derfor kontaktede vi Røde Kors' asylcenter og spurgte, om ikke der var nogle læger, som kunne tænke sig, at komme ud til os.«

Else Bønsing fandt ud af, at der var læger, som havde siddet i asylcentrene i flere år uden at bruge deres fag. Efter modtagelse af de pågældende lægers CV var hun med til at skaffe praktik-pladser på sygehusene i Storstrøms Amt, det vil sige Næstved, Nakskov eller Nykøbing Falster.

»En praktikplads er en form for følordning, hvor den udenlandske læge med et fint ord surnummererer. Det vil sige, at vedkommende går med i arbejdet uden kompetencer, uden ansvar og uden løn. De fik lov til at gå til hånde, så man kunne få en fornemmelse af, om de kunne fungere i vores system, og om de rent faktisk var læger.«

Netværkstanken

Det danske sprog er voldsomt svært og ofte en afgørende indikator for, om en udenlandsk læge kan begå sig. Derfor lagde Else Bønsing og hendes kolleger pres på amtet, for at de skulle arrangere noget ekstra sprogundervisning. Herudover var der mange, som gerne ville hjælpe.

»Læger fra seniorklubberne underviste i lægedansk, journalføring og i, hvordan man opfører sig på afdelingen. Mange af de ting, som man ellers ikke bliver undervist i. Frivilligt og uhonoreret. En i netværket inviterede dem på frokost, en anden til at se sin klinik. Det er meget ud fra netværkstanken: at man skal være noget for sine kolleger. Jeg har sjældent mødt så taknemmelige mennesker. Bare det, at man skaffede en ulønnet praktikplads, gjorde dem enormt taknemmelige, og de var kede af, at de ikke havde midler til at købe en gave som tak for hjælpen.«

Forståelse øger tolerancen

»Langt de fleste af dem, vi tog ind via følordningerne, fortsatte i prøveansættelser for senere at få deres autorisation. Men der har selvfølgelig også været enkelte, som ikke er kommet gennem nåleøjet. Oftest fordi de enten sprogligt, fagligt eller socialt ikke kunne begå sig. Det er en hård tid for de fleste af de udenlandske læger. De skal bestå en del eksamener via Sundhedsstyrelsen for siden at starte forfra som reservelæger. Der er ikke meget overskud i sådan en situation. Hvis man holder sig det for øje, er det også lettere at rumme de svære situationer, som indimellem opstår, når læger med udenlandsk baggrund skal fungere i det danske sundhedsvæsen.«

Fra Bagdad til Nakskov

Yasser Alsumaidai er 36 år og introlæge på mave-tarm-kirurgisk afdeling på Sla-gelse Sygehus. Han kom til Danmark fra Bagdad i 2001 og er en af de læger, som har oplevet integrationen på egen krop.

»Da jeg kom til Danmark, blev jeg interneret på et asylcenter, men kort herefter fik jeg kontakt til Nakskov Sy-gehus, hvor jeg kom i praktik som føl. Jeg fik lov til at skrive journaler og assistere på OP. Praktikken var ulønnet, men det var en kæmpe gave at få lov til at bruge det, man er uddannet til. Der blev arrangeret sprogundervisning på sygehuset, og de danske læger tog sig tid til at gennemgå mine journaler og komme med gode råd til, hvordan man begår sig på et sygehus. Det var ikke noget, de fik ekstra løn for, og det var med til, at jeg følte mig rigtig godt modtaget. De var interesserede i, at jeg havde det godt og fungerede på afdelingen. Desuden tog den ledende overlæge på afdelingen virkelig hånd om os nye og var konstant opmærksom på, om vi havde brug for hjælp.«

Respekt og anerkendelse

Tiden mellem starten på Storstrømmens Sygehus Nakskov og introstillingen i Slagelse er gået via ansættelser på sygehusene i Rønne, Frederikssund, Herlev og Næstved.

Og alle steder har det overordnede indtryk været det samme for Yasser Alsumaidai:

»Jeg ved, at det lyder som noget, jeg siger for at tale danskerne efter munden. Men jeg har faktisk aldrig oplevet andet end respekt og positiv feedback for mit arbejde, både fra kolleger og patienter. Mange af mine venner her i Danmark er læger med mellemøstlig baggrund som mig selv. Og de har alle følt sig godt modtaget af deres kolleger her i Danmark. Der skal da nok være undtagelser rundt omkring, men det er mit indtryk, at de, som gerne vil gøre en indsats for at fungere i det danske sundhedsvæsen, bliver honoreret med respekt og anerkendelse. Dette gælder desværre ikke altid, når man hænger kitlen og bevæger sig ud i samfundet, men det er jo en helt anden historie.«

Islam er ingen hindring

På spørgsmålet, om det er en barriere at være muslim, når man arbejder som læge i Danmark, er Yasser Alsumaidai ikke i tvivl:

»Nej, ifølge islam skal man respektere de regler, som gælder i det land, man kommer til. Den indstilling har de fleste af de højtuddannede indvandrere, som kommer hertil. Et af problemerne med den mere generelle integration er måske, at nogle indvandrere har tendens til at glemme respekten for det nye land.«

Integration går begge veje

Else Bønsing mener, at forklaringen på den gode modtagelse af de udenlandske læger skal findes i en bevidsthed hos de danske læger om, at de nye kolleger dækker et behov. Denne bevidsthed er nok størst i yderområderne, hvor lægemanglen er størst, men Else Bønsing er overbevist om, at de grundlæggende træk findes i hele landet.

»Ud over enkelte tiltag fra centralt hold er en stor del af forklaringen på den vellykkede integration, at enhver dansk læge ved, at de nye læger dækker et hul i vagtplanen. Et hul, som ellers ville stå gabende tomt til stor skade for både patienter og læger.

På den måde bliver integration ikke bare et spørgsmål om, at en ny gruppe skal presse sig ind på arbejdsmarkedet, men snarere en situation, hvor de tilmed trækkes venligt ind af deres kommende kolleger.

Men det e r jo ikke bare i lægeverdenen, at der er behov for ny arbejdskraft, så erfaringerne herfra er måske en lektie, andre faggrupper kunne tage ved lære af.«

Fakta

Ud over evnen til at integrere sig i et fremmed sundhedsvæsen gælder følgende formelle krav, for at en tredjelandslæge kan få lov til at arbejde i Danmark:

Midlertidig autorisation

Når lægen har fået sin lægeuddannelse godkendt i Sundhedsstyrelsen, udstedes ret til at arbejde som læge i Danmark på midlertidig autorisation i 18 måneder.

Prøveansættelse

En regulær ansættelse, hvor lægen er ansat på Yngre Lægers overenskomst og skal varetage samme arbejde som danske læger med samme anciennitet. En prøveansættelse skal være på mindst tre måneder.

Lægen skal evalueres på faglige, kommunikative og rent sproglige kompetencer. Lægen skal have to positivt evaluerede prøveansættelser på to forskellige afdelinger. Dette skal ske i løbet af de 18 måneder, hvor lægen arbejder på midlertidig autorisation.

Varig autorisation

Når lægen har gennemført to prøveansættelser med positiv evaluering (to gange tre måneder på to forskellige afdelinger) og bestået eksamen i retsmedicin, socialmedicin, receptskrivning og medicinsk fagprøve, udsteder Sundhedsstyrelsen en varig autorisation. Dette giver ret til at arbejde som læge i Danmark på ubegrænset tid.

Turnus

I modsætning til danske læger, skal udenlandske læger selv finde stillinger til turnus.