Intern medicin

Intern medicin forsvinder som officielt anerkendt selvstændigt speciale, når specialestrukturen og speciallægeuddannelsens ændringer træder i kraft. Intern medicin opsplittes i stedet til ni selvstændige specialer: Geriatri, hæmatologi, infektionsmedicin, kardiologi, endokrinologi, gastroenterologi, lungemedicin, nefrologi og reumatologi.

»Ændringen er et eksperiment i europæisk sammenhæng og følges med stor interesse i Europa og andre steder, hvor man ikke kan forestille sig, at selvstændig autorisation og speciallæge-anerkendelse i intern medicin skulle forsvinde«, siger Morten Christy, formand for Dansk Selskab for Intern Medicin.

Selskabet har deltaget i målbeskrivelsesarbejdet sammen med de øvrige ni specialeselskaber. Det har været et positivt samarbejde med enighed om det fælles indhold.

»Jeg mener, det kan blive en god uddannelse i de ni specialer. Vi er dog lidt bekymrede for, at en af konsekvenserne bliver, at sygehusvæsenet deles yderligere i flere specialeenheder, som er sig selv nok«, siger Morten Christy og fortsætter:

»For de fleste akutte medicinske patienter gælder, at de som regel har mere end en akut problemstilling - og ofte fra flere organsystemer. De har derfor brug for læger, der kan noget på tværs. Vi frygter, det forsvinder. Hvis lægen bliver snævert indrettet og går stuegang på det samme klientel af patienter, som jo ikke ændrer sig, fordi specialestrukturen ændrer sig, risikerer man at overse symptomer, komplikationer og sygdomme.

Der ses allerede nu tendenser i den retning: Lungepatienter med kronisk obstruktiv lungesygdom, som bliver indlagt på en specialiseret lungemedicinsk afdeling, har kortere indlæggelsesforløb, end hvis de bliver indlagt på en bred medicinsk afdeling. Men der er lungemedicinske patienter, som er landet på en anden afdeling, fx af pladsmæssige grunde eller fordi de også har et hjerteproblem, og de bliver måske ikke behandlet korrekt i forhold til deres lungesygdom. Der er både brug for specialisering og bredde«.

Fokus

Selskabets fokus har været fælles kvalitetsudvikling via projektet Den Gode Medicinske Afdeling (www.dgma.dk), sikring af vidensdeling, dvs. adgang til evidens, adgang til gode retningslinjer med fælles retningslinjer på tværs og implementeringsvidenskab - også i den ikkespecialiserede afdeling. Der skal være fokus på organisation af patientforløb og arbejdsgange, som kan hjælpe folk i hverdagen med at håndtere patienter med uafklarede problemer.

»Kvalitetskrav til det generelle patientforløb for akut indlagte skal være med til at sikre, at det fungerer tilfredsstillende, også økonomisk. At kun de patienter, som skal være indlagt, er det. Vi skal også være med til at forebygge en masse af de tilstande, vi nu går og behandler på. På danske sygehuse generelt og blandt medicinere er der en stigende interesse for at være med i netværket af forebyggende sygehuse og i arbejdet med at forebygge sygdomme. Vi er også i stigende grad motiveret for at gå ind i det, og for at der skabes plads til det«, siger Morten Christy.

I selskabet diskuteres forskningens vilkår på de medicinske afdelinger. Der ønskes mulighed for en delestilling mellem klinik og forskning, og at der på flere mindre sygehuse bliver bedre forskningsvilkår. Der er allerede blevet bedre litteraturadgang mange steder, men der skal være mere forståelse for, at der skal være tid og plads til det.

Forskning

Det meste af frontlinjeforskningen foregår ude i grenspecialeselskaberne, også i europæisk sammenhæng. Nogle emner er mere oplagte for intern medicinske afdelinger, fx på tværs i Europa. Det europæiske selskab EFIM søger at opbygge et forskningsnetværk. Eksempler på forskningsområder kan være meget sjældne sygdomme eller kritisk vurdering af praksis: »Hvordan gør vi, når vi holder op med binyrebarkbehandling, og hvilke konsekvenser har det, om man holder hurtigt eller langsomt op? Det er et af de projekter, der har været bragt på bane,« siger Morten Christy.

De store biologiske revolutioner kommer ikke fra intern medicin. Man arbejder for at sikre, at de brede patienter: fx dem der falder uden for inklusionskriterierne i et forskningsprojekt, ikke overses.

»I mange år har man ment, at hjertepatienter med iskæmisk hjertesygdom skulle have betablokker. Mange har bare aldrig fået det - måske fordi de led af astma eller diabetes - det er kæmpegrupper, som har været ekskluderet - men efterhånden er man blevet klar over, at betablokkere også hjælper på disse patientgrupper«, siger Morten Christy.

Et andet område er professorstrukturen på universiteterne. Skal den forankres udelukkende i front i grenspecialerne, eller skal der være professorater i den bredere interne medicin?

»Vi har principielt haft medvind fra universiteterne og universitetssygehusejerne - de synes, der bør være professorater i den brede almene medicin. Vi arrangerede et møde for et par år siden, hvor det skulle diskuteres, hvad disse professorer skulle lave bl.a. videnskabeligt, og hvad der skulle kendetegne dem. Men ingen tilmeldte sig mødet, og siden har området ligget brak hos os«, siger Morten Christy.

Prioritering og indsatsområder

Selskabet har nedsat en arbejdsgruppe til at diskutere problemstillingen: medicinsk kapacitet/overbelægning/overforbrug i sundhedsvæsenet.

»Det er en central diskussion, og arbejdsgruppen skal se på, hvilke kriterier der skal være for, at den medicinske afdeling kører forsvarligt. Hvilken sammenhæng er der mellem måden, man organiserer sig på, og de resultater patienterne får ud af det? Vi har bidraget med viden til Den Gode Medicinske Afdeling, og mange medlemmer af selskabet er involveret i Det Nationale In-dikatorprojekt.

Vi ønsker fx at afdække medicinske afdelingers behov for intensivafdelinger. Hvordan kan vi i givet fald klare os uden? Og hvad har vi brug for i øvrigt ud over røntgen og klinisk kemi? Det er svært at vurdere på basis af evidens, så det bliver ofte et bredt skøn«, siger Morten Christy.

Andre indsatsområder som gruppen ser på, er bedre aktivitetsstyring - bedre overblik og ledelsesværktøj. Man kan godt få noget vigtigt for færre penge end bare at bygge et sengeafsnit mere på enhver medicinsk afdeling. Udgående team og indførelse af andre arbejdsgange er en mulighed. Gruppen arbejder på at undersøge, hvad det vil koste at lave den indsats og komme med konstruktive forslag til en fornuftig måde at anvende ressourcerne på.

Takststyring

Selskabet har også deltaget i Sundheds-styrelsens arbejde med klinisk validering af DRG.

»Det er problematisk at takstfastsætte enkelte diagnoser for medicinske patienter, der ofte har flere jævnbyrdige og gensidigt komplicerende problemstillinger. Det kan være svært at vide, hvilken der skal stå først som hoveddiagnosen. Vi har foreslået, at man får en kode for, at der kan være forskel på, hvor hurtigt folk kan udskrives, afhængig af deres sociale netværk. Sammen med geriaterne har vi peget på, at man også skulle kunne kode for behandling i hjemmet i forbindelse med udgående funktioner og følge hjem-ord ninger.

Jeg har hørt, at man i Sundhedsstyrelsen arbejder med at få det at yde livsstilsændringer og forebyggelsestiltag kodet som diagnose og tælle DRG-værdier, det kunne være et økonomisk incitament på området«, siger Morten Christy.

Videre- og efteruddannelse

Dansk Selskab for Intern Medicin har hidtil arrangeret A-kurserne, men den funktion ændres nu - hvordan er imidlertid stadig uklart. Sundhedsstyrelsen har lagt op til, at hele funktionen flyttes til de kommende ni specialers selskaber, selvom det fremgår af målbeskrivelsen, at halvdelen af den samlede teoretiske kursusmasse er fælles.

»For mig vil det derfor være oplagt, at der stadig er en kursusleder for kurserne i fællesuddannelsen (common trunk) i DSIM. Det skal vi forhandle med de øvrige specialeselskaber. Vi skal naturligvis ikke stå for kardiologernes og den lungemedicinske specifikke videreuddannelse, det skal de selv«, siger Morten Christy.

Selskabet har stor succes med to typer af efteruddannelseskoncepter. Dels arrangerer de 1-dages kurser i fx hepatologi for intern medicin eller geriatri for intern medicin, hvor et af grenspecialeselskaberne sammen med DSIM laver et kursus, hvor man føres upfront. Det er ifølge Morten Christy vellykkede og overtegnede kurser, som det også er lykkedes at få sponsorerede.

Dels arrangerer DSIM juniorkurser for yngre læger, med små hold, som kan være fx alt om rygge.

Paraplyselskab?

Selskabet arbejder for, at Sundhedsstyrelsens officielle autorisation af de kommende speciallæger bliver udformet, så man internationalt ikke har problemer med at blive accepteret som både »grund«specialist i intern medicin og »gren«specialist.

»Vi har diskuteret, om der skulle laves et paraplyselskab for de ni medicinske specialer. Personligt mener jeg, det bliver relevant engang, men selve den interne medicin er stadig fagligt interessant - så der er stadig behov for et selskab, hvor man vedkender sig interesse for den brede medicin og den akutte medicin for almindelige vagthavende læger«, siger Morten Christy.

Fakta

I dag er der 1.874 speciallæger i intern medicin og i 2025 regner man med 1.254. Der kommer til at mangle en tredjedel ifølge den sidste nye lægeprognose.

Fakta

Selskabet er oprettet den 7. januar 1916.
Bestyrelsen: Formand Morten Christy, Nina Weis, Jørn Herrstedt, Arne Cyron, Else Marie S. Damsgaard, Birte Hansen, Ejler Ejlersen, Peter Gjersøe.
1.354 medlemmer.
Selskabet har indstiftet Hagedorn Prisen i 1966. Prisen uddeles for fremragende indsats inden for et område af dansk intern medicin.
Årligt kontingent: 300 kr.
Se mere på www.dsim.dk