International lægeetik anno 2007

I denne uge mødes World Medical Association, verdenslægeforeningen, i København. Det er ikke helt tilfældigt, at det sker i året, hvor Lægeforeningen fylder 150 år. Men det er ikke nogen jubilæumsfest. WMA kommer til byen for at holde den årlige generalforsamling og arbejde med en række af de etiske og lægefaglige konventioner, bl.a. om videnskabelige forsøg og samarbejde med industrien, som er udformet i dette internationale forum. Lægeforeninger fra 84 lande er i dag medlemmer af WMA, der repræsenterer 20 mio. læger globalt.

WMA er født ud af den anden verdenskrigs barbari. På britisk initiativ samledes delegerede fra 32 lande i London i 1946 til et stiftende møde, hvor formålet mere var defineret som interessevaretagelse og et kontaktforum for verdens læger. Men stiftelsen faldt sammen med Nürnbergprocessen og afdækningen af naziregimets forbrydelser. Så de etiske aspekter var kommet meget højere på dagsordenen, da den første generalforsamling fandt sted i Paris i september 1947, altså for 60 år siden. Afdækningen af de uhyrligheder, som læger havde begået i Tyskland og en række andre lande, lagde meget hurtigt rammerne for WMA som lægernes internationale etiske vagthund.

Den række af konventioner og deklarationer, der er blevet vedtaget i WMA-regi, definerer reelt det etiske grundlag for den moderne lægegerning og for lægeforeninger på tværs af kloden. Det gælder Genève-deklarationen fra 1948, der er en slags internationalt lægeløfte, Helsinki-deklarationen fra 1964 om videnskabelige forsøg og Tokyo-deklarationen fra 1975 om tortur. Netop Helsinki-deklarationen er et eksempel på nogle etiske retningslinjer, som har skabt international skole og er retningsgivende for forskningen og videnskabelige forsøg i hele den demokratiske verden.

De nordiske lande ser en sammenhæng mellem Helsinki-deklarationens etiske principper for videnskabelige forsøg med mennesker og arbejdet med at formulere en fælles international etik for samarbejdet mellem lægerne og industrien. Dette samarbejde er reguleret i vores del af verden gennem en række aftaler om selvjustits, etiske nævn etc. Men det er ikke reglen i flertallet af WMA's medlemslande. De videnskabelige redaktører på lægetidsskrifterne i Vancouver gruppen, hvor også Ugeskriftet er med, har de senere år advaret om, at trykket fra industriens kommercielle interesser nu er så stort, at det udgør en trussel mod den frie forskning, hvis det ikke bliver reguleret. Et første skridt blev taget på generalforsamlingen i Tokyo 2004, der vedtog en erklæring om samarbejdsforholdet mellem læger og kommercielle foretagender.

Lægeforeningen vil i samarbejde med de andre nordiske lægeforeninger søge at trække denne erklæring videre til et sæt egentlige internationale retningslinjer for lægers samarbejde med industrien, og Lægeforeningen har fået grønt lys til, at dette bliver taget op på mødet i København. Retningslinjerne skal omfatte produktinformation og markedsføring af lægemidler, industriens sponsorering af møder og kurser, kliniske forsøg og lægers rolle som konsulenter eller samarbejdspartnere med industrien. Efter Lægeforeningens mening, hører dette naturligt med i definitionen af den internationale lægeetik anno 2007.