For første gang er alle danske sygehuse blevet målt i en international sammenhæng, og de ligger samlet set i eliten. Men undersøgelsen dækker hverken brugeroplevelse eller driftsstabilitet.
De danske sygehuse er blevet målt og vurderet efter en amerikansk udviklet model, HIMSS, der giver sygehusene point på en skala, der går fra 0 til 7, hvor syv er det højeste. Målingen viser, at de danske sygehuse i snit ligger lige over 5. Samtidig er 1600 europæiske hospitaler blevet måltog de har samlet set et snit på 2, 4.
Målingerne skal vise, hvor ”it-modent” et hospital er. Og de danske er altså i den sene pubertet eller nær voksen, må man konkludere.
Men der er et men.
”Man skal passe på ikke at overfortolke resultatet,” siger centerdirektør og læge Leif Panduro Jensen, der er formand for en tværregional arbejdsgruppe, der arbejder med sundheds-it og som har faciliteret undersøgelsen, der er foretaget af det amerikanske analyseinstitut HIMSS. Han fortsætter:
”Undersøgelsen viser, at vi er på et pænt højt niveau, hvad it-understøttelse angår. Og det er det, den spørger til - hvilken funktionalitet vi har i Danmark inden for sundhedsvæsenet. Og det indsætter man så på 7-trinsskalaen. Det, der gør, at Danmark scorer højt, er at vi både har understøttelse af elektroniske journalnotater, at vi har blodprøvesvar og andre laboratoriesvar elektronisk, at vi har elektroniske medicinsystemer, og så at vi har elektronisk behandling af røntgenbilleder, så man kan se dem elektronisk.”
Undersøgelsen viser også, at der ikke forskel på de danske sygehuse hvad angår it-modenhed. ”Alle danske borgere i landet opnår dermed de samme digital fordele uanset, hvilken region eller hvilket hospital, de befinder sig på. Differencen mellem højeste og laveste score er på mindre end 1 trin på 7-trinsskalaen,” skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.
Leif Panduro Jensen siger:
”Det er helt fantastisk så ensartet det er over hele landet.”
Men er det virkelig rigtigt?
”Ja, det er det. Men man kan sige, at nogle klinikere har nok oplevelsen af at være længere fremme på deres afdeling. Det hænger sammen med, at der set fra et lægesynspunkt er nogle mangler ved undersøgelsen. Den spørger nemlig ikke til brugervenligheden ved it-systemerne - hvor nemme de er at arbejde med, hvor ofte de går ned osv. Undersøgelsen har kun de simple spørgsmål til om der er it-undersstøttelse af nogle bestemte kliniske processer - ja eller nej. Det betyder, at når fx Aarhus Universitetshospital er langt fremme med at prøve en bedre medicineringsproces som betyder, at man måske kører meget bedre derovre, så vil det ikke afspejles, fordi spørgsmålene er så simple.”
Og it-understøttelsen på de danske sygehuse er høj – derfor det fine 5-tal, men netop fordi så meget af det kliniske arbejde i dagligdagen er it-understøttet, så vokser kravene til dets brugervenlighed, pointerer Leif Panduro Jensen:
”Det er nok det, der gør, at klinikerne oplever en tiltagende irritation. For når så meget er it-understøttet, er man også meget afhængig af, hvordan det virker. Så kommer det med at vi bruger for meget tid på login og at vi har systemer, der ikke kører, at serveren er nede osv til at betyde rigtig meget.”
Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen, peger på, at sundheds-it kan bruges langt mere effektivt til at hjælpe sundhedsprofessionelle med træffe de rigtige beslutninger om behandling og pleje. Der skal være fokus på brugervenlige, hurtige og velintegrerede løsninger, så sundhedsprofessionelle ikke skal tænke over, at de arbejder med it, men oplever løsningerne som en helt naturlig del af arbejdet.
”Vi efterlyser især mulighed for at få tidstro data, som gør det muligt at rette op på det, som ikke fungerer, mens det faktisk foregår. Det forudsætter, at vi får it-programmer, som løbende viser og analyserer nøgledata og sender dem til tilbage til de læger, der behandler patienterne hurtigt og i en form, som er nem at aflæse”, siger Mads Koch Hansen.
Lige præcis dette aspekt – brugervenligheden - er blevet undersøgt i en supplerende undersøgelse, lavet af R-SI (Regionernes Sundheds-It). Den bliver offentliggjort til december, oplyser Leif Panduro Jensen.
De danske sygehuse kan godt kravle op på en 7’er. Men der skal ske en række forbedringer først, peger HIMSS-undersøgelsen på.
”Det handler om, at systemerne skal kunne arbejde sammen, at der ikke er tilstrækkelig beslutningsstøtte indlagt i systemerne, at medicineringen, som er det område, hvor der er allerflest utilsigtede hændelser, er for dårligt understøttet og endelig at man nemt skal kunne trække data ud af systemet, så man kan bruge dem til analyser. De første tre ting ligger i tråd med det, som klinikerne er irriteret over og det skal forbedres.”
Hvordan vurderer du udsigten til en 7’er?
”Det er noget, vi kan se i horisonten. Men det vil kræve en stor fortsat indsats fra regionernes side med at udvikle vores sundheds-it."
Lægeforeningen opfordrer regionerne til at inddrage læger og andre sundhedsprofessionelle i udvikling og implementering af it-løsninger.
”Det er afgørende for, at løsningerne faktisk fungerer i den virkelige verden”, siger Mads Koch Hansen, som også peger på behovet for løbende investeringer.
”Det koster ressourcer her og nu. Men det er en nødvendig investering, som vil give mere sundhed for pengene på længere sigt”, siger han.
