IT skal være nemt

Står det til regeringen, vil dagligdagen på hospitalernes afdelinger snart blive meget lettere. Det skal være fortid at bruge dyrebar tid på log-in, hver gang man skal håndtere en computer.

Det skal også være slut med de mange forskellige regler for, hvordan læger, sygeplejersker og andre fører journal.

Ifølge regeringens digre plan for mindre bureaukrati i det offentlige »Mere tid til velfærd« vil der »fremover ikke være separate krav til journaler for de forskellige faggrupper. Alle patientens oplysninger kan dermed registreres i én samlet patientjournal, som kan bruges af alle faggrupper«.

Herlige nye verden.

Der er dog ikke tale om en ny, forkromet cyber-journal til erstatning for alle de eksisterende. »Journalen føres i den form, sygehusene bruger i dag«, som der står.

»Det afgørende er ikke at samle alle informationer i én journal. Det afgørende er, at alle har adgang til data uafhængigt af, hvor de er registreret«, forklarer direktør for Digital Sundhed, Otto Larsen.

Og det er muligt at tage højde for, at ikke alle data er relevante for alle personalegrupper.

»Man kan godt styre uden om irrelevante oplysninger. Det handler om at strukturere data på en fornuftig måde«, siger han.

Registrer dig én gang

En enklere adgang til at registrere - og finde - patientdata er en af afbureaukratiseringsplanens rigtigt store it-ting af relevans for sygehusene og de mennesker, der arbejder i dem.

En anden stor ting er det såkaldte single sign-on - det vil sige, at læger og andre kun behøver at logge sig på én gang, når de skal håndtere en computer. Nu er det ofte sådan, at de skal logge sig på flere gange, hvis de skal ind i forskellige systemer. Planen nævner, at arbejdet med at lave standarder til understøttelse af single sign-on forventes at gå i afprøvningsfase i regionerne næste år. I forvejen er en række sygehuse i gang med single sign-on-forsøg på deres eksisterende systemer.

Deja-vu

Set med lægeøjne er forslagene velkomne - men der er også et vist gensynets skær over dem.

»Det er utroligt, at der står de samme ting gang efter gang«, siger medlem af Lægeforeningens bestyrelse, Klaus Klausen.

»Det er de helt rigtige ting at gøre, men der er lang vej igen, hvis tingene foregår i det sædvanlige tempo«, siger han og efterlyser enten et decideret krav til regionerne om at bruge midler på dette område - midler som så må tages fra noget andet - eller tilførsel af nye midler fra regeringen.

»Spørgsmålet er, om man er villig til at investere først for så først senere at høste rationaliseringsgevinsterne«, siger han.

Registreringshelvedet skal være mindre hedt

Indberetningerne til Landspatientregisteret skal droppes, når en mistanke om kræft er afkræftet.

De fem forskellige blanketter til tvang mod en psykiatrisk patient skal væk.

Og de mange lokale, regionale og nationale registreringer, som er blevet sat i gang i tidens løb, skal have et eftersyn - for måske er de slet ikke relevante længere.

Sådan står der i regeringens nye plan for mindre bureaukrati i det offentlige.

Planen indeholder også et opgør med indberetningspligten om bivirkninger, som lægerne nu ikke er for gode til at overholde i forvejen.

Måske vil det hjælpe, når de nu ifølge planen ikke længere skal indberette allerede velkendte bivirkninger ved veletableret medicin - dvs. lægemidler, der har været på markedet i over to år.

Og endelig skal de mange forskellige kategorier af »ulykker« reduceres, så sygehuse og skadestuer ikke længere skal bruge så megen tid på at hitte rede i de mange og meget detaljerede kategorier.

Oven i købet slipper sundhedsfolket helt for at indberette til ulykkesregisteret på Statens Institut for Folkesundhed - registreringen af ulykker samles i Landspatientregisteret.

Og regeringens livtag med registreringsmanien stopper ikke der. Sygehusafdelingerne slipper også for at indberette de nøgletal til regionen, som regionen selv kan finde hos Sundhedsstyrelsen - hvis altså Sundhedsstyrelsen ville sørge for at opdatere sine registre.

Men hospitalerne må også selv oppe sig. Deres indberetninger af beregnede ventetider til www.venteinfo.dk stritter i alle retninger og skal derfor standardiseres.

Og de private hospitaler skal melde sig ind i it-samfundet, hvis de ikke allerede har gjort det. »Privathospitaler skal modtage og afsende patientinformationer, henvisninger og udskrivningsbreve elektronisk«, som der står i planen. Der er dog her »kun« tale om en anbefaling til regionerne om at sørge for, at privathospitalerne går online.

Men lykkes det, vil det lette hverdagen for mange af samarbejdspartnerne andre steder i sundhedsvæsenet, som ofte er irriterede over, at f.eks. epikriser ikke altid kommer i elektronisk form.

Fordele og ulemper for udsatte børn

Behandlingen af sager om udsatte børn og unge skal »afbureaukratiseres«, hvis det står til regeringen.

For eksempel får fagpersoner - herunder læger - »udvidet mulighed for at udveksle oplysninger om børn, de er bekymrede for«, som der står i regeringens nye plan.

Læger og andre har til tider holdt sig tilbage med at give oplysninger videre på grund af tavshedspligten, og den foreslås her altså i realiteten smidiggjort.

Et andet tiltag, der kan påvirke læger, er afskaffelsen af kravet om kommunernes tværfaglige grupper for udsatte børn og unge.

Forkæmpere for de unges sag er glade for det første og mindre glade for det andet.

»Det ville være ærgerligt, hvis de, der kan bidrage med information - herunder sundhedsplejersker og læger - ikke kunne dele information lidt mere frit. Selvfølgelig under hensyntagen til, at tingene ikke bare flyder rundt«, siger Peter Albæk, formand for Børns Vilkår.

Men afskaffelsen af de obligatoriske tværfaglige grupper er han ikke begejstret for.

»De har ikke fungeret godt i alle kommuner. Men det ser ud til, at i stedet for at prøve at få dem til at fungere, så afskaffer man dem. Det er for laissez faire«, siger han.

Mindre bureaukrati på sygehusene skal spare millioner

Der kan spares hele 50 mio. kroner på sygehusene, hvis læger og sygeplejersker kan komme til at bruge så megen tid som muligt på patienterne, og hvis opgaver med dokumentation og indberetning kan gøres enklere.

Det vurderer regeringen i sin nye afbureaukratiseringsplan »Mere tid til velfærd«.

Mindre bureaukrati vil være velkomment ude på sygehusene. Ifølge den seneste undersøgelse af overlægernes arbejdsvilkår tager administration i snit 18 pct. af deres tid - dog betydeligt mere, nemlig 43 pct., for de ledende overlæger.