Skip to main content

Dansk reaktion på italienske lægers advarsel

Imens tallet af smittede i Danmark stiger støt, er det italienske sundhedsvæsen bragt i knæ, og derfor advarer de gennem European Society of Intensive Care Medicine deres europæiske kollegaer om at være beredt. Formanden for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin forudser, at dansk sundhedspersonale vil blive maksimalt presset, hvis italienske tilstande kommer til Danmark.

Joachim Hoffmann-Petersen. Foto: Heidi Lundsgaard.
Joachim Hoffmann-Petersen. Foto: Heidi Lundsgaard.

Britt Lindemann bli@dadl.dk

11. mar. 2020
5 min.

Tallet af smittede med coronavirus stiger dag for dag mange steder, og ingen europæiske lande har været ramt hårdere end Italien. Det har fået tre fremtrædende eksperter til at slå alarm overfor deres kollegaer i resten af Europa. I et brev bragt af European Society of Intensive Care Medicine advarer professorer indenfor anæstesiologi og intensiv pleje ved universitet i Milano Antonio Pesenti, Maurizio Cecconi og Giacomo Grasselli:

»Gør jer klar!«

Udover at komme med en række anbefalinger, er meldingen, at det italienske sundhedsvæsen oplever, at ti procent af dem, der er smittet med coronavirus, får behov for indlæggelse på intensivafdelinger. Det tal skal dog tages med forbehold for, at det er stærkt afhængigt af, hvor mange ældre og syge der bliver smittet, og at det kan være afhængigt af, hvem og hvor mange man tester.

Det italienske opråb og meldinger fra menige italienske læger er i løbet af de seneste dage blevet delt og diskuteret flittigt blandt danske læger og andet sundhedspersonale på Twitter. Iblandt dem, der har videresendt advarslen, er Joachim Hoffmann-Petersen, formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin.

»Man må forvente, at sundhedsvæsenet kommer til at yde en dårligere service for ikkeakutte patienter i de kommende uger og måneder, hvor der for eksempel kan blive foretaget masseaflysninger af allerede planlagte procedurer«, konstaterer Joachim Hoffmann-Petersen.

Han taler om udsigten til italienske tilstande i Danmark, hvor intensivkapaciteten allerede i høj grad udnyttes til fulde i en hverdag uden coronavirus. Og så har han hverken forholdt sig den mangel på medicin og udstyr, der kan opstå eller nedsat kapacitet som følge af sundhedspersonale, der er hjemsendt eller i karantæne.

Hvad tænker du om rapporterne fra Italien?

Det lyder ekstremt alvorligt, og den vigtigste erfaring, italienerne har villet viderebringe til os, er, at vi skal forberede os. Vi skal være forberedt på noget, der er større, end vi har lyst til.

Det forlyder, at op imod ti procent af de smittede får alvorlige vejrtrækningsproblemer, er det danske sundhedsvæsen forberedt på det her?

Det skal regionerne svare på, men i Danmark har vi omkring 450 intensivpladser, og vores akilleshæl til hverdag er sådan set ikke antallet af respiratorer, men antallet af uddannet personale. Det er ret nemt at udvide antallet af respiratorer, og det kan vi udvide meget markant, hvis vi begynder at masseaflyse planlagte operationer, men vi vil blive presset på intensivuddannede sygeplejersker og læger. Hvis der opstår et scenario, der er bare en brøkdel af det i Italien, bliver vi nødt til at acceptere at levere en dårligere kvalitet end vi gør til hverdag.

Hvad betyder det?

At vi må nøjes med én intensivsygeplejerske og en almindelig sygeplejerske til to intensivpatienter i stedet for én til én. Det vil have en begrænset konsekvens for patienterne, men det kommer til at blive ekstremt hårdt arbejde for dem, der er på intensivafdelinger, og dem, der har specialviden om intensive patienter.

Er du personligt bekymret for, om I vil være i stand til at håndtere det her?

Jeg er ikke bange, men jeg er bekymret. Der venter virkelig hårdt arbejde, og én af erfaringerne fra Norditalien er jo, at man kan være nødt til at lave situationsbetingede behandlingsgrænser, hvor man ikke kan tilbyde den behandling, man plejer, til alle.

Taler vi om triagering af patienter?

Ja.

Er I forberedt på det?

Som intensivlæger er vi vant til at træffe svære beslutninger på daglig basis. I Danmark kan vi ikke lide at udføre udsigtsløs terapi. Vi vil gerne forlænge livet, men vi vil helst ikke forlænge døden. Men jeg håber ikke, at vi skal fravælge terapi på grund af for få intensivpladser – det ville være en ny situation, som vi ikke har erfaring med.

Hvad er din fornemmelse af stemningen blandt læger og andre sundhedspersoner?

Alvoren er ved at gå op for folk, og jeg tror, der er mange, der er ved at indse, de kommer til at arbejde rigtig hårdt i løbet af foråret.

Hvorfor er det først nu, alvoren for alvor er ved at gå op for folk?

Jeg tror, at man langt hen ad vejen har kunnet distancere sig fra det, fordi det foregik i Kina. Men Norditalien har et sundhedsvæsen, der på mange måder er lige så godt som det danske, og hvis det kan bringes i knæ, så skal vi være forberedte.

Er I forberedte?

Hvis der er én ting, man lærer hurtigt i det danske sundhedsvæsen, så er det at gøre mest muligt med knappe ressourcer. Vi har de kompetencer, der skal til, og vi skal ikke opfinde nye behandlinger. Vi skal gøre, som vi plejer, med et større antal patienter end vi er vant til. Og de fleste patienter begynder først at få iltmangel efter en uges sygdom, så hvis vi er meget omhyggelige og opmærksomme på smittetallene, så vil vi nok løbende kunne opskalere vores beredskabsplaner. Men det kræver et meget, meget tæt samarbejde mellem de forskellige styrelser og regioner.

Føler du dig personligt klar?

Fagligt er jeg klar. Er jeg menneskeligt klar? Det er svært at sige. Jeg har fået masser af undervisning og stået i endog meget vanskelige situationer, men de har været kortvarige – altså minutter eller timer. Men det her … det tror jeg er meget svært at forberede sig mentalt på, hvis vi når et scenario som i Norditalien.