Hver 1.-klasse i danske skoler rummer i gennemsnit mindst ét ”reagensglasbarn”. IVF-metoden er forfinet, men grundlæggende den samme som ved gennembruddet for 40 år siden.
Da Anders Nyboe Andersen, nu professor og overlæge på Rigshospitalets Fertilitetsklinik, i 1975 havde fået embedseksamen, kom han hurtigt ind i at arbejde med patienter, der havde fertilitetsproblemer i form af manglende ægløsning. ”Jeg er derfor en af de få stadig aktive, som kender hele præ-IVF-æraen”, bemærker han.
Allerede i 1960’erne og 1970’erne var der håb for barnløse par, forklarer han – i hvert fald for nogle af dem: Havde kvinden amenoré, kunne clomifen- eller gonadotropinbehandling give ægløsning. Syge æggeledere kunne opereres, og havde manden dårlig sædkvalitet, var der ikke mangel på unge mænd, som fik 100 kr. i hånden, når de anonymt afleverede frisk donorsæd.
Men IVF (og ICSI, som er mikroinsemination) var stadig science fiction, og det store flertal af barnløse måtte gå skuffede hjem. Anders Nyboe Andersen opsummerer:
”Var prognosen god for kvinder med amenoré? Ja. For mænd med dårlig sædkvalitet? Nej! Gik det godt for patienter med endometriose? Nej! Gik det godt for dem, der blev opereret for aflukkede æggeledere? Oftest ikke. Omvendt blev par med uforklaret infertilitet ikke så sjældent gravide – de blev det nemlig naturligt”.
”Med andre ord: Nogle grupper kunne vi hjælpe med rimelige eller endda gode resultater. Og så var der resten, hvor det gik jævnt skidt”.
Og så kom IVF: in vitro-fertilisation.
”Det var et gennembrud”, siger Anders Nyboe Andersen. ”Og det var vanvittigt lovende, selv om behandlingsresultaterne samlet set var beherskede i begyndelsen. I dag får to af tre par et barn ud af deres samlede behandlingsforløb, og er kvinden under 35, vil 80 pct. få et barn inden for fem år. Samlet set fødes godt 5 pct. af danske børn efter reagensglasbefrugtning”.
I dag får to af tre par et barn ud af deres samlede behandlingsforløb Anders Nyboe Andersen, professor og overlæge, Rigshospitalets Fertilitetsklinik
Lægger man dertil de andre behandlinger: insemination, donorsæd osv., er det 9 pct. af alle danske børn, der i dag kommer til kommer til verden ved såkaldt assisteret befrugtning.
Det første ”reagensglasbarn” i Danmark blev under stor mediebevågenhed født ved kejsersnit på Rigshospitalet i oktober 1983. Han vejede 3.382 g og var sund og rask. Fem år tidligere var verdens første af slagsen, Louise Brown, kommet til verden i London, men den danske dreng var endnu en så stor sjældenhed, at han blev nævnt i Guinness’ Rekordbog.
Den første videnskabelige artikel på dansk blev bragt i Ugeskrift for Læger, 26. maj 1986 [1]. Artiklen redegjorde for et forsøg, hvor 68 patienter med dobbeltsidig tubaokklusion blev behandlet med IVF og embryotransplantation. Forsøget resulterede i 13 graviditeter.
”IVF/ICSI-metoden er udviklet og forfinet. En række problemer ved IVF-behandlingen – de højrisikable flerfoldsgraviditeter – er ved at blive løst, da vi i dag kun oplægger ét befrugtet æg. Men desværre er komplikationerne i form af ovarielt overstimulationssyndrom kun blevet marginalt mindsket, men i bund og grund er der tale om den samme behandling i dag, som i 1983”, forklarer Anders Nyboe Andersen.
Skal en kvinde blive gravid ad naturlig vej, skal der først modnes et æg i æggestokken; derefter skal ægget løsnes. Så skal det fanges i æggelederens tragt, befrugtes med en sædcelle og transporteres de 12 cm gennem æggelederen og ind i livmoderen, hvor det skal sætte sig fast og udvikle sig til en graviditet.
Faktaboks
Der er kort sagt meget, der kan nå at gå skævt.
Ved IVF stimuleres kvindernes ægmodning. Derefter induceres ægløsningen, hvorpå der sker befrugtning i laboratoriet, og sluttelig oplægges det befrugtede delte æg direkte i livmoderen. Kort sagt: IVF, evt. med mikroinsemination, løser en hel håndfuld af de essentielle problemer omkring befrugtning og det at blive gravid.
”IVF-behandlingen er således blevet standardbehandlingen for barnløshed, uanset hvad den skyldes. Jeg kan ikke komme på noget andet område i medicinen, hvor én teknologi bærer så stor en del af faget”, siger Anders Nyboe Andersen.
”I 1990’erne tog IVF for alvor fart, og den fik volumen med både offentlige og private klinikker, der udførte behandlingen. Og så har det kørt siden”, siger Anders Nyboe Andersen.
”Udviklingen fra midtfirserne til i dag vil jeg beskrive som: ,fra skepsis over accept til anbefaling’. I de første år var der ingen ende på den etiske skepsis, og der blev sat begrænsninger op: Da man kunne nedfryse æg, måtte man højst fryse dem i 12 måneder. For tænk, hvis en kvinde blev gravid med sin mands sæd, og man så tre år senere brugte befrugtede æg fra den samme pulje: Så ville de to jo være ,tvillinger' født med tre års mellemrum. Stort problem!
Men man så, at verden alligevel ikke gik under, og så forlængedes fryseperioden til to år. I dag står verden endnu, så nu kan vi få lov at fryse æggene i fem år”, siger Anders Nyboe Andersen.
”Man må dog sige, at indstillingen generelt har været positiv – bare lidt fodslæbende. Det har taget sin tid, men i dag synes jeg, vi har en sund og god regulering på området”.
Noget af det, der har skabt accept og tillid omkring IVF-behandlingen, er netop reguleringen, som Anders Nyboe Andersen bestemt synes, er på sin plads. For eksempel bidrager vi ikke med at lave tvillinger på 60-årige efter ægdonation i dette land.
”Vi har i Danmark f.eks. holdt fast i det gode princip, at vores reproduktion stopper, når kvinden passerer 45 år, hvor den naturlige forplantning ophører”, siger han.
Til gengæld glæder han sig over, at der er åbnet op for at behandle f.eks. enlige og lesbiske, ligesom synet på donorsæd og donoræg fra både anonyme, åbne og kendte donorer i dag er langt mindre firkantet:
”I dag er holdningen grundlæggende positiv, også fra det politiske system, som har indset, at fertilitetsbehandling bidrager til balancen i vores demografiske udvikling”, siger Anders Nyboe Andersen og henviser til, at også EU-Parlamentet i en rapport om Europas demografiske fremtid opfordrer medlemsstaterne til at sikre borgerne en rimelig adgang til fertilitetsbehandling.
IVF har gået sin sejrsgang. Millioner af børn er blevet til takket være IVF. Så stor en succes er IVF, at der er vokset en hel industri frem omkring en enkelt medicinsk teknologi. Og i de seneste år er sågar kapitalfonde gået ind i området, da der har vist sig at være store kommercielle interesser i disse behandlinger.
For selv om han taler med stor entusiasme om IVF-metoden, må vi også forsøge at forebygge infertilitet og hjælpe par og enlige med at opnå det antal børn, de ønsker, mener Anders Nyboe Andersen.
”Vi skal selvfølgelig behandle, men også gøre noget for at undgå, at så mange skal i behandling. Infertilitet er en folkesygdom, ligesom diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom. Nogle mener, at de er jo ikke syge. Men jo, det er de netop – sygdommen er blot lokaliseret i deres forplantningssystem. De halter ikke, når de går på gaden, men de har en forplantningsdefekt”.
LITTERATUR
1. Petersen K, Fehilly C, Lenz S et al. Kvindelig infertilitet behandlet med in vitro fertilisation og embryotransplantation. Ugeskr Læger 1986;148:1325-7.
