Ja til forbedringer - nej til tvang

PLO har netop rundet et skarpt hjørne. 40 år i fuldt vigør og med masser af energi og idéer til forbedringer af sundhedsvæsenet. Vi må bare sige: Vejen til verdens bedste sundhedsvæsen går altså over forbedrede rammebetingelser for almen praksis. Tænk bare på modsætningen - en dårligt fungerende almen praksis fører til kvalitetsforringelser og fordyrelser af det samlede sundhedsvæsen, bl.a. på grund af uhensigtsmæssige visitationer til sygehusene og de øvrige sundhedstilbud. Internationale erfaringer taler deres tydelige sprog.

Erkendelsen af almen praksis' centrale rolle i sundhedsvæsenet præger da også det nye regeringsgrundlag, hvor der lægges op til igangsætning af et analysearbejde om fremtidens almen praksis. Samme synspunkter gik igen på Danske Regioners konference fredag i sidste uge, hvor der blev fremlagt en række forslag til udvikling af almen praksis. Alle er enige om, at én af de største udfordringer for sundhedsvæsenet i øjeblikket er at skabe mere sammenhæng i patientforløbene. Og de fleste er også enige om, at almen praksis spiller en helt central rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Der er altså nogenlunde konsensus om de overordnede mål, til gengæld skorter det på enighed, når talen falder på midlerne.

DSI har netop udgivet to rapporter, der med stor klarhed dokumenterer, at tovholderfunktionen i almen praksis skal opprioriteres ganske væsentligt, hvis sammenhængen i patientforløbet skal forbedres. Det kræver mere klinikpersonale. Rapporterne viser, at der i England er 2,2 klinikpersonale pr. læge, mens der kun er 0,9 klinikpersonale i Danmark. Der skal simpelthen ansættes mere klinikpersonale, hvis almen praksis skal være i stand til at bruge mere tid på tovholderopgaven.

Den største udfordring for almen praksis i øjeblikket er den stigende mangel på praktiserende læger. Vi har peget på etablering af større lægehuse som et bidrag til at løse lægemanglen på lidt længere sigt. På kort sigt har vi deltaget meget aktivt i utallige, lokale løsninger, der har søgt at imødekomme konsekvenserne af praksislukninger. Vores erfaring er desværre, at det ofte har været vanskeligt at få regionerne i tale, før det for alvor er brændt på.

Nu kommer Danske Regioner så med forslag om centralt at øge normtallet. Vi siger klart nej til centralistiske snuptagsløsninger, der bare påtvinger almen praksis større normtal og øger arbejdsmængden. Hvor er perspektivet? Vi er sikre på, at det vil virke modsat, nemlig afholde de unge læger fra at søge almen praksis og samtidig fremme afvandringen fra faget. Til gengæld siger vi et rungende ja til konstruktive, lokale løsninger af problemer med praksislukninger, de skal bare skræddersys til de lokale forhold og ske i tæt dialog med lægerne.

Sammenhæng i patientforløbet kræver faglige patientforløbsbeskrivelser og løbende efteruddannelse af de alment praktiserende læger. PLO har f.eks. netop foreslået, at den store kræftsatsning i sygehusvæsenet ledsages af et målrettet efteruddannelsestilbud til alle praktiserende læger. Skal alle de mange ønsker om forbedringer af fremtidens almen praksis omsættes til virkelighed, kræver det systematisk og livslang efteruddannelse af de praktiserende læger - det giver sammenhæng i patientforløbet og forbedringer i klinikken - tvang virker modsat.