Aktuelt
Jamen, det gør jo ikke ondt!
14. dec. 2007
6 min.
I takt med at vestlig livsstil breder sig i fattigere dele af verden, følger de vestlige såkaldte velfærdssygdomme med. WHO anslår, at 70 procent af verdens kræftdødsfald i dag finder sted i lav- og mellemindkomstlande.
Forekomsten af brystkræft stiger i alle verdensdele. Incidensen i den rige del af verden på 70-100 pr. 100.000 er stadig langt højere end i f.eks. Asien og Afrika (typisk mellem 10-50 pr. 100.000), men de største stigninger finder i disse år sted, hvor incidensen er lav. Da der lever flere mennesker i lav- og mellemindkomstlandene, bliver det samlede antal nye tilfælde næsten lige så højt i disse lande som i den udviklede verden. Og på grund af de dårlige eller helt manglende behandlingsmuligheder i mange af landene, har antallet af dødsofre faktisk allerede overhalet den rige del af verden.
Fremskrivninger viser, at ulandene i 2020 vil stå for 70 procent af alle verdens tilfælde af brystkræft. Derfor forestår der de kommende år et kæmpearbejde, hvis den kostbare diagnosticering og ditto behandling skal følge med sygdommens spredning.
Desuden skal der laves et enormt informationsarbejde for overhovedet at oplyse fattige befolkninger om denne mange steder næsten ukendte sygdoms eksistens og alvor. I Sydafrika for eksempel lykkes det kun at fange fem procent af brystkræfttilfældene i fase 0 eller 1, mens dette tal i USA er på 50 procent.
Og der skal prioriteres benhårdt i fattige lande; hvornår er brystkræft blevet så alvorligt et nationalt problem, at det kan betale sig at gå ind i kampen, når andre, ligeså alvorlige og mere udbredte sygdomme som aids og malaria også venter på handling?
Vestlig livsstil breder sig
I mange fattige lande erstattes hårdt fysisk markarbejde på landet af stillesiddende arbejde på fabrikker eller i butikker i byerne. Ligesom sund mager landkost med for eksempel bønner, rodfrugter og ris i takt med urbaniseringen skiftes ud med fedt kød, hvidt brød og industrielle fedtstoffer. Motion og kostvaner er sandsynligvis en del af forklaringen på stigningen i forekomsten af brystkræft i lav- og mellemindkomstlandene, ligesom rygning, der er i vækst i disse lande, muligvis også har betydning.
En anden del af forklaringen er som udgangspunkt positiv. Nemlig at middellevealderen i lav- og mellemindkomstlande siden 1965 faktisk er steget med 15 år. Forbedret hygiejne og folkesundhed og færre og mindre omfattende hungerkatastrofer gør, at flere kvinder i dag når den alder, hvor de er i høj risiko for at få brystkræft.
De store børneflokke på landet erstattes i en mere moderne livsstil af et eller to børn i byen. Forskning dokumenterer, at kvinder, som føder og ammer to eller færre børn, har højere risiko for at udvikle brystkræft end dem, som får mange.
Svært at snakke om bryster
En af de første betingelser for fremskridt i kampen mod brystkræft er overhovedet at udbrede information om sygdommens eksistens, herunder at bryde tabuerne. Mange steder er sygdommen endnu stort set ukendt.
Det kan være forbundet med skam at snakke om bryster - det gælder for eksempel mange steder i Asien. I Afrika, hvor brysttabuet (i en grov generalisering) er mindre, kan hemmeligholdelsen ytre sig på andre måder. En overlevende brystkræftpatient fra Nigeria, fortæller således til Time, hvordan kvinderne i Nigeria kan finde på at skjule deres sygdom, fordi de frygter, at ingen vil giftes med deres døtre, hvis det blev kendt, at de havde brystkræft.
»Så vil de hellere gå i kirke og bede til at knuden forsvinder,« siger hun.
Men nogle steder blæser nye vinde. I Egypten, hvor der diagnosticeres et nyt brystkræfttilfælde hver tredje minut, har et omfattende græsrodsarbejde ført til større erkendelse og accept af problemet. En brystkirurg fra Cairo fortæller, at selv religiøse ledere åbent er blevet fortalere for screening og behandling, og at ægtemændene må forstå, at deres koner skal til kontrol, også selvom det er en mandlig læge, der udfører den.
Dyrt men påtrængende
Brystkræft udvikler sig relativt langsomt og ofte uden at være forbundet med smerter. I fattige lande, hvor dødelige sygdomme med voldsomme symptomer er almindelige, kan det være sin sag at overbevise en kvinde om, at hun skal forlade familien i dagevis, og måske rejse 50 kilometer til fods, fordi hun har en lille knude i brystet; en knude, som måske ikke engang gør ondt. Og så skal hun måske tilmed betale for en undersøgelse.
Mange lande tilbyder mammografi for beløb, der kan forekomme små, men faktisk er høje for de fleste. 50 dollars for en mammografi i Egypten er således helt urealistisk for store dele af befolkningen. Ligesom de bare 20 dollar, det koster i Kenya, let svarer til en månedsløn. Og skulle diagnosen vise sig at være positiv, forestår endnu større udgifter til behandling. Mastektomi er forholdsvis billigt men ikke en ønskeløsning, når det kan undgås. Lumpektomi med efterfølgende behandling og kontrol kan være en mere kostbar affære. Udgifter til traditionel kemoterapibehandling løber let op i mere end 100.000 kroner, ligesom undersøgelsen af, hvilken kræfttype kvinden har, som kan kræve genetisk test, kan koste yderligere 15.000 kroner.
De betydelige omkostninger forbundet med diagnose og behandling har hidtil placeret brystkræft forholdsvist langt nede på prioriteringslisten, når fattige landes sundhedsmyndigheder skulle prioritere. Men brystkræften breder sig, og der vil i de kommende år nødvendigvis skulle afsættes ressourcer til at imødegå udfordringen i mange lande.
Kilder: Time Magazine (www.tine.com), WHO (www.who.int), The Breast Health Global Initiative (www.fhcrc.org), PATH (www.path.org)
Globalsundhed/kort nyt
Stigende underernæring
Verdens fødevareproduktion kommer under hårdt pres frem mod år 2020. Befolkningsvækst, klimaforandringer, og stigende anvendelse af landbrugsarealer til biobrændstoffer vil føre til nedgang i fødevareproduktionen. Alene den globale opvarmning vil få den globale fødevareproduktion til at falde med 16 procent frem mod 2020. Ikke overraskende forventes udviklingen at få størst konsekvenser i den fattigste del af verden. Det skriver International Food Policy Research Institute i deres nyligt udkomne World Food Report 2007.
Medicin i børnestørrelse
WHO lancerer her i december et nyt program, der sætter fokus på behovet for medicin tilpasset børn. WHO peger på, at mange medikamenter ikke findes i udgaver eller doser, der kan bruges til børn. Det gælder for eksempel antibiotika, astmamedicin og smertestillende midler, ligesom der mangler forskning i børneudgaver af kombinationspiller til behandling af hiv/aids, tuberkulose og malaria. WHO anslår, at seks millioner børn under fem år hvert år mister livet til sygdomme, som kunne behandles.
Kroniske sygdomme
36 millioner liv kunne reddes med forholdsvis beskedne investeringer i kroni ske sygdomme i ulandene. Det skriver en gruppe forskere i The Lancet. Forskerne roser WHO for vedholdende at sætte fokus på problemet. Men de taler for døve øren i forhold til donorerne, som ifølge The Lancet fortsat ikke prioriterer sygdommene. WHO har foreslået et 2015-mål, som omfatter kredsløbssygdomme, kræft, luftvejssygdomme, sukkersyge og andre kroniske sygdomme, som for en investering på 5,8 milliarder dollars skulle kunne redde 36 millioner menneskeliv i årene frem mod 2015.