Vidensråd for Forebyggelse stiller i en ny rapport skarpt på en branche, som for en dels vedkommende er præget af lovløshed og sort økonomi. Det er dog sundhedsaspekterne, som er rapportens emne.
En tatovering er for livet. Og det gælder fortsat, selv om laserbehandling i dag kan udviske det meste af den synlige farve. Det er en af mange konklusioner i en omfattende rapport fra Vidensråd om Forebyggelse, der offentliggøres i dag.
Af de skønsmæssigt 600.000 danskere, som i dag går rundt med en tatovering, er næsten hver sjette (16 pct.) fortryder af sin permanente kropsudsmykning. Så i kølvandet på den blomstrende tatoveringsindustri ser vi nu en næsten lige så florissant industri, der tilbyder at fjerne tatoveringer.
Enhver kan slå sig ned som tatovør. Man behøver bare bestille et gør-det-selv-kit fra en netbutik og kalde sig tatovør – så er der frit slag. Og mens der er strenge, formelle hygiejnekrav, hvis man vil sælge ispinde på stranden eller fisk fra en kutter, er der ingen krav til tatovørens hygiejniske standard.
Blækket, der prikkes ind i huden, produceres bl.a. i Kina. Det sker under ukendte forhold, og man aner ikke, hvad det indeholder. Jo, for resten: Man ved, at 10 procent af blækket i nyåbnede beholdere indeholder bakterier.
En del tatoveringer giver helbredsproblemer, lige fra kløe og forbigående infektion til kraftige allergiske reaktioner og andre kliniske komplikationer. I mange tilfælde er det tatovørens værktøj, der overfører virus og bakterier mellem kunderne via nåle, som er inficeret med gammelt blod eller vævsvæsker med indhold af virus eller bakterier.
De overfladiske infektioner skyldes hovedsageligt stafylokokker (i nogle tilfælde MRSA), samt streptokokker. Dybere infektioner kan fremtræde som rosen, bylder eller diffus betændelse i hudens dybere lag. I meget sjældne tilfælde forekommer ”kødædende” bakterier, så der skal opereres akut og eventuelt amputeres.
En tatovering kan i øvrigt se helt normal og ukompliceret ud og alligevel være årsag til kraftige, i nogle tilfælde invaliderende, neurogene smerter. Og så er der naturligvis alle de psykosociale komplikationer.
Når man bliver træt af sin Guns N’ Roses-T-shirt fra Roskildefestival i 2006, kan man smide den ud. Men den tatovering, der virkede som en god idé på backpacker-turen efter gymnasiet, er noget vanskeligere at slippe af med. Jamen, nu har man jo laserklinikken, som fjerner tatoveringen helt?
Nej, siger Vidensrådets rapport. For selv om laserbehandlingen er 10-20 gange dyrere end tatoveringen, efterlader den som regel en udvisket ”skygge”. Og samtidig risikerer man blegning af huden og ardannelse.
Og selv når tatoveringen bliver næsten helt usynlig, er den ikke væk. Farven bleges i den yderste del af huden, men i hudens dybere lag er pigmentet intakt.
Laserbehandlingen – med dens begrænsninger – er bedst til at fjerne tatoveringer, man fortryder. Hvis tatoveringen er årsag til allergiske eller andre komplikationer, må der gås mere radikalt til værks. Så er der tale om en specialiseret hospitalsopgave. En mindre tatovering kan skæres ud i hudens fulde tykkelse ned til underhudsfedtet. Større tatoveringer kræver mere komplicerede indgreb.
Rapporten munder ud i en forebyggelsesdel, som meget pragmatisk konstaterer, at det er ”en legitim frihedsrettighed at kunne blive tatoveret”. Det, som skal forebygges, er derfor primært skader, forårsaget af urent blæk, inficerede redskaber. Det kan f.eks., ske ved lovkrav om indretning af tato-butikker, hygiejnekrav og inspektionsordninger, forbud mod at tatovere fulde mennesker, dokumentation for det anvendte blæk osv.
