Skip to main content

Jeg arbejdede sent og kunne se Ronaldo træne

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

14. okt. 2011
3 min.



6.15 Vækkeuret ringer. Som udpræget B-menneske bruger jeg et kvarter på at komme op. Jeg læser aviser og spiser nybagte boller, inden jeg cykler til arbejde.

7.30 Cykler af sted til Parkens Privathospital. Der er allerede vagtmandskab omkring Parken før landskampen Danmark-Portugal i aften. I aftes arbejdede jeg sent og kunne fra mit kontor se Portugals stjerner træne.

7.45 Gør klar til at se de første patienter i ambulatoriet. Åbner min pc og ser mailbekræftelse for modtagelse af begge mine abstracts, der er sendt til ESSKA-kongressen (European Society for Surgery of the Knee and Arthroscopy) til maj næste år. Jeg prøver at melde foredrag til alle de ca. seks kongresser, jeg deltager i hvert år.

8.15 Der kommer 12 patienter i formiddag - mest til kontrol. Tre er nye: en er privat med forsikring, en uden og en er henvist fra det offentlige via behandlingsgarantien. Sundhedsstyrelsen har tildelt os fem regionsfunktioner inden for skulder-, knæ- og hofteartroskopi. Det giver for tiden flere henviste patienter, men hvis morgenaviserne taler sandt, kan det snart høre op. Håber på endnu et løftebrud!

8.45 Første patient er en 41-årig kvinde, der har haft skuldersmerter gennem 12 år. Hun har fået fysioterapi i flere år uden fremgang. Hun har konstante smerter og har kun fået nogle øvelser, der gjorde ondt. Derefter fik hun nogle andre, som også gjorde ondt. Og så videre. Jeg finder flere triggerpunkter og stramninger omkring leddet, hvilket bør kunne behandles af en specialiseret fysioterapeut. Vi sætter et nyt mål om, at to måneders behandling skal give fremgang.

10.30 Pause mellem patienterne. Taler med min kone, som har lovet at hente min Macbook fra reparation. Ser en albue, som jeg skoperede for seks uger siden, derefter etårskontrol af et korsbånd, jeg har opereret.

11.00 En ny patient, som ikke kan røre armen, efter at den har været af led. Hun er grædefærdig på grund af de voldsomme smerter, der nu har varet ved i en måned. Fysioterapeuten ville gerne have en vurdering af, om der kunne behandles anderledes, og det syntes jeg, at der kunne.

11.10 Opfølgning hos en kvinde, jeg opererede for seks uger siden. Ved en kongres spurgte jeg engang, hvor mange der ser deres patienter efter operationer - og det var faktisk under halvdelen. Det forskrækkede mig lidt, for patienterne har faktisk brug for vejledning. Hun var nervøs, fordi fremgangen skete så langsomt, og hun var glad for at få at vide, at det skal det helst, og at det så fint ud. Frokost i kaffestuen. Jeg har tabt 3-4 overflødige kilo, efter at vi sløjfede den fælles frokostordning.

13.15 Jeg har nu haft fire forundersøgelser og førstegangsbesøg for skuldergener. Alle er sendt til fysioterapeut til videre behandling - den ene ender måske med operation. Nogle gange lyder det i medierne, som om vi opererer alt, hvad der kommer ind ad døren. Det er nok snarere hver femte.

13.30 Min første operationspatient er kommet. Afventer, at operationsstuen bliver klar. Det er ikke min operationsdag, men min kollega kunne ikke fylde sin dag helt op, så jeg hjælper ham med det. Vi er nødt til at udnytte vores resurser. I dag er en lang dag - »bufferdag«, hvor man kan fylde på, til man skammer sig.

17.00 Nu mangler jeg kun én operation. I sidste øjeblik har jeg fået et par billetter til EM-kvalifikationskampen i aften. Jeg har ringet og inviteret fruen med.

18.00 Cykler hjem for at skifte til varmt tøj. Min kone har lavet vietnamruller, som vi spiser i køkkenet. Så cykler vi til Parken, hvor det summer af øl, fest og farver.

22.30 En formidabel kamp. Danmark vandt 2-1, og er på vej til EM. Hjemme i køkkenet rører jeg bolledej til i morgen og sætter på køl.