»Børnene er vant til, at når mor er på arbejde, er der risengrød til aftensmad. Så på den måde bliver der også noget positivt ved det for dem. Og så har jeg jo fri på andre tidspunkter, hvor jeg for eksempel kan hente dem tidligt og hygge med dem i løbet af eftermiddagen«, siger hun.
Klinikeren trækker i forskertøjet
Nina Buch er et år inde i sin ph.d. om smertebehandling ved Anæstesi og Intensiv Syd, AUH, inden hun om to år søger hoveduddannelse i anæstesi. Hun var bekymret for, om en ph.d. ville afskærme hende fra det, hun er blevet læge for – nemlig patienterne.
»Jeg har altid set mig selv som kliniker. Derfor havde jeg en frygt for, at jeg i en ph.d. ville komme til at gå nede i en mørk kælder i tre år med rotter og mus. Det kunne jeg slet ikke se mig selv i. For patientkontakten og samarbejdet med andre læger og sygeplejersker kan jeg virkeligt godt lide. Derfor havde jeg mine betænkeligheder«, siger hun.
Men da hun under barsel med sin yngste blev kontaktet af en kollega fra anæstesien, der spurgte, om hun ville deltage i et ph.d.-projekt om smertebehandling, takkede hun ja. I projektet laver hun nemlig kliniske undersøgelser og har samarbejde med kollegaer i anæstesien, hvilket har fået hende til at overveje at fortsætte med forskning, når hun er færdiguddannet. Hun undersøger sammenhængen mellem smerter og nerveknuder hos patienter, der har perifere nerveskader efter amputation eller kirurgi.
Under sin ph.d. har Nina Buch god tid til dialog og kontakt med patienterne. Men i anæstesien har hun af og til oplevet, at det kan være udfordrende at udfylde lægerollen. Et eksempel var, da hun måtte lade en meget syg patient, der skulle have en operation, vente på gangen med en anæstesisygeplejerske, fordi der pludselig skulle foretages et akut kejsersnit.
»Patienten var bange. Hun var meget syg, og hun havde brug for at blive opereret. Jeg kan få et helt sug i maven ved tanken om det. Det var hårdt at skulle gå fra en syg patient. Men man er jo nødt til at prioritere, når der ikke er flere ressourcer. En del af mig kan godt lide det her med at skulle tænke hurtigt og prioritere. Men ikke når det går ud over mennesker«, siger hun.