Beachvolleyspiller Cecilie Køllner Olsen har prøvet at lægge bolden på hylden, for udelukkende at koncentrere sig om medicinstudiet. Det blev hun ikke bedre til nogen af delene af.
Alle havde sagt til Cecilie Køllner Olsen, at der ikke var tid til andet end undervisning og læsning i løbet af de tolv ugers anatomiundervisning, så hun lagde volleybolden væk i tre måneder.
»Det gør jeg aldrig mere! Jeg klarede mig ikke bedre, end jeg gør, når jeg balancerer min sport og mit studie, og det var så sindssygt hårdt kun at læse«, fastslår hun.
Medicinstudiet er højt prioriteret, men nogle gange måtte Cecilie Køllner Olsen tænke kreativt og f.eks. deltage i skypeundervisning kl. 5 om morgenen i Brasilien eller give sine venner sit go pro-kamera, så de kunne optage forelæsninger for hende, imens hun var på træningslejr. Og så er studietid effektiv tid.
»Hvis man nu sagde til en almindelig studerende 'du har kun seks timer til at læse i denne her uge', så ville de se det som en sindssyg udfordring. Men jeg tror, det ville være en god opgave for mange. For der kan være meget spildtid, når man læser, hvor man sidder og kløjes i en eller anden detalje. Det har jeg ikke tid til«, siger hun og fortsætter:
»Jeg er hurtigt nødt til at gennemskue, hvad der er need to know, og hvad der er nice to know, for jeg har ikke tid til at vide det hele. Men det fungerer, og jeg klarer mig ikke dårligere end mine medstuderende«.
Vil vide, hvad der sker i kroppen
Medicinstudiet var et ret naturligt valg for Cecilie Køllner Olsen, selvom hun egentlig ikke ville følge i sin lægefars fodspor.
»Jeg vil vide alt om, hvad der sker i min krop, og jeg er videbegærlig og nysgerrig på, hvordan systemet hænger sammen, og hvad man kan lære af det«, siger hun.
På volleybanen er det Cecilie Køllner Olsen, der kan bruge timer på at øve, indtil hun endeligt føler, at hun har optimeret et slag eller en serv. Der skal være plads til at prøve noget nyt, men det skal også sidde som det perfekte smash, før hun er tilfreds.
Når jeg træder ind på et hospital, er jeg der ikke for mig, jeg er der for patienten Cecilie Køllner Olsen
»Jeg kan rigtigt godt lide kirurgien, for der handler det også om at kunne træne sig bedre og nørde detaljen. Og jeg får et kick ud af det, når jeg har nået mit mål«, fortæller hun.
Det tiltaler hende at kunne bevare en tilknytning til sportsverdenen, så ortopædkirurgien trækker særligt i hende.
Ydmyghed for at nå målet
Det handler om balance for Cecilie Køllner Olsen. Om at kunne holde fri fra studiet, når hun er på sandet og omvendt. Det giver hende et frirum, der betyder, at alt ikke står og falder med resultaterne på banen. Og så bruger hun rigtigt meget af sin viden fra sporten i studiet.
»Jeg er vant til at læse mennesker og skulle samarbejde, og det kan jeg mærke, jeg kan bruge, når jeg står over for en patient«, siger hun.
Beachvolley kræver overblik og handlekraft af Cecilie Køllner Olsen. Hun har dog ingen problemer med at være nederst i hierarkiet, når hun trækker i den hvide kittel.
»Når jeg træder ind på et hospital, er jeg der ikke for mig, jeg er der for patienten. Og jeg er meget ydmyg ove rfor, at jeg er der for at lære. Det kommer helt naturligt for mig, jeg var jo heller ikke nået så langt med beachvolley, hvis jeg ikke var ydmyg og villig til at lære af dem, der er bedre end mig«, siger hun.
