Skip to main content

»Jeg er mig bevidst, at jeg som Yngre Læge-repræsentant bliver en rollemodel for andre«

Ann Abkjær og Søren Helsø er parate til at tage endnu en tørn i Yngre Lægers repræsentantskab, hvor de vil have fokus på afdelingslægerne, de yngste, der blev forsømt under epidemien, vagtbelastningen og et mere medlemssvarende navn til Yngre Læger. De genopstiller, fordi det giver indsigt, indflydelse og god energi.
Søren Niemi Helsø. Fotograf: Jesper Schwartz
Søren Niemi Helsø. Fotograf: Jesper Schwartz

Dorte R. Jungersen, dorte@jungersenjournalistik.dk

1. sep. 2021
7 min.

Frem til den 8. september kl. 12 er det muligt at stille op til repræsentantskabet i Yngre Læger.

Der skal vælges 82 repræsentanter og 30 suppleanter fordelt på de fem regioner og staten, og to af dem, der allerede har bekendt deres kandidatur, er Ann Abkjær og Søren Helsø, der befinder sig to vidt forskellige steder i deres lægeliv.

Ann Abkjær blev speciallæge i nefrologi i 2019 og har bl.a. en fortid som fællestillidsrepræsentant ved Hospitalsenheden Vest. Efter at have været langtidssygemeldt har Ann Abkjær netop indledt en jobpraktik og stiller op til repræsentantskabet for tredje gang.

Søren Helsø er netop påbegyndt en uddannelsesstilling i anæstesi på Regionshospital Nordjylland, blev valgt ind i repræsentantskabet som årgangsrepræsentant i 2019, har tidligere bl.a. været næstformand for FADL og formand for FADL Aarhus og blev på Yngre Lægers repræsentantskabsmøde i november på en og samme tid valgt ind i både Yngre Lægers og Lægeforeningens bestyrelse.

Men hvorfor egentlig forsage de tiloversblevne timer i et tætpakket arbejds- og familieliv og bruge en større eller mindre del af dem på ulønnet fagforeningsarbejde?

»Fordi det er meget givende«, siger Ann Abkjær og Søren Helsø uafhængigt af hinanden.

»Man får lejlighed til at komme helt ind i maskinrummet og er med til at skrue på tandhjulene og præge udviklingen inden for alle de områder, Yngre Læger beskæftiger sig med, og er man interesseret, kan man komme langt i repræsentantskabet«, siger Ann Abkjær og fortsætter:

»Vi har relativ stor indflydelse på vores overenskomst, og jeg tøver ikke med at sige til de kolleger, der måtte øffe over overenskomstresultaterne: Stil op – tingene er ikke hverken sort-hvide eller bare lige til.

Kommunikation er en vigtig del af det at sidde i repræsentantskabet. Både i forhold til at få mine kolleger til at blive bekendt med og forstå en overenskomsts indhold, og når de på arbejdspladsen kommer og spørger mig til råds, men også når man sidder over for modparten i forhandlingslokalet, og vi er uenige. Her har jeg lært nødvendigheden af at huske at bevare roen og den gode forbindelse.

Og så må vi ikke glemme det rent sociale: Det er rigtig hyggeligt at være en del af repræsentantskabet«.

Kan stille op på sit glatte ansigt

Søren Helsø opfordrer alle, der gerne vil øve indflydelse, til at indsende en opstillingsblanket.

»Man kan stille op på sit glatte ansigt – det kræver ikke, at man som jeg har været aktiv i FADL, eller at man har læst bøger om hverken sundhedspolitik, sundhedsøkonomi eller forhandlingsret.

Der er meget højt til loftet i Yngre Læger, og har man lyst og er motiveret for at få indflydelse, kan man hurtigt komme til at arbejde med nogle spændende områder«, siger Søren Helsø.

Han var med til at forhandle overenskomst for FADL i 2018 og er nu blevet valgt til også at skulle deltage i forhandlingerne om OK24 for Yngre Læger.

»Det at forhandle overenskomst giver en indsigt, der kan bruges ude på afdelingen, når ledelsen presser og bøjer overenskomsten. En overenskomst er ikke bare et stykke papir, der bliver fulgt derude – der skal kæmpes for dens indhold på hver eneste afdeling. Og den kamp er man særlig rustet til at tage som repræsentantskabsmedlem.

»Jeg tøver ikke med at sige til de kolleger, der måtte øffe over overenskomstresultaterne: Stil op – tingene er ikke hverken sort-hvide eller bare lige til«.Ann Abkjær, speciallæge

Ud over at det er givende at kunne være med til at gøre vilkårene bedre for medlemmerne, får man også mulighed for at kunne præge det samfund, vi er en del af.

Derfor er det vigtigt at engagere sig både lokalt og regionalt for at få kollegerne inkluderet og engageret i foreningen – det er forudsætningen for, at vi kan blive endnu bedre som forening«, siger Søren Helsø.

Mens Ann Abkjær bruger nogle »få timer« om ugen på repræsentantskabsarbejdet, bliver det for Søren Helsøs vedkommende til en del mere.

»Jeg har ikke turdet gøre det fagpolitiske arbejde op, men fordi jeg både sidder i Yngre Lægers og Lægeforeningens bestyrelse, sniger det sig nok op på 15-20 timer om ugen. Til gengæld har jeg ikke andre fritidsinteresser, og det er langtfra en byrde eller sur pligt at være med. Det giver mig energi at bidrage til at gøre noget godt for kollegerne, men også for patienterne.

Som medlem af repræsentantskabet er man med til at præge rollen som læge, og jeg er mig bevidst, at jeg som Yngre Læge-repræsentant bliver en rollemodel for andre. I min tid i repræsentantskabet har jeg fået skærpet mit blik for de høje forventninger, der er til os fra det omgivende samfund. Forventninger, der betyder, at jeg kridter skoene en tand ekstra og stiller hørere krav til mig selv i mit kliniske arbejde«.

Presserende at bistå afdelingslægerne

Det ligger både Søren Helsø og Ann Abkjær meget på sinde at bedre forholdene for afdelingslægerne, der udgør cirka en fjerdedel af Yngre Lægers medlemsskare, og som efter alt at dømme kun vil vokse fremover, i takt med at overlægetitlen ikke automatisk venter forude for alle.

»Udfordringen lige nu er, hvordan vi får gjort forholdene bedre for afdelingslægerne. Den gruppe, som nok føler sig mindst repræsenteret i vores forening«, siger Søren Helsø og fortsætter:

»Nej, de er ikke blevet decideret forsømt, men mange af dem er underlagt nogle svære arbejdsvilkår, hvor flere skal påtage sig opgaver og ansvar, som ikke ligger inden for overenskomsten eller lader sig varetage inden for en 37-timers arbejdsuge.

Det er uden tvivl den mest presserende opgave for Yngre Læger i den kommende tid, og her de fleste kræfter skal lægges, og derfor er min bøn, at det nu er vigtigere end nogensinde, at afdelingslæger stiller op, hvis de vil have indflydelse på deres løn og arbejdsvilkår«, siger Søren Helsø.

Det kræver meget af både repræsentantskabet og de regionalt valgte at få implementeret de 80 millioner kroner, der i den seneste overenskomst blev afsat til i en toårig periode at udvikle afdelingslægerne både fagligt og opgavemæssigt, mener således både Søren Helsø og Ann Abkjær.

Sidstnævnte genkender som afdelingslæge , at »der er mange arbejdstimer, vi ikke får løn for«.

»Flere opgaver, der tidligere var varetaget af overlægerne, er blevet udliciteret til afdelingslægerne.

Vi skal derfor lægge hovederne i blød for at få brugt de mange millioner kroner til opkvalificering af afdelingslægerne bedst muligt. Her er det afgørende nødvendigt, at det sker i tæt dialog med afdelingslægerne. Repræsentantskabet kan ikke alene opfinde den dybe tallerken«, siger Ann Abkjær, der også mener, at der skal tages en ekstra tørn for at booste arbejdsmiljøet.

»Vi er i Yngre Læger rigtig gode til at få de yngste læger klædt på og introduceret til lægerollen, men der mangler nogle tilbud til speciallægerne, som kan se frem til at være vagtbelastede i en lang årrække.

Generelt er det nødvendigt, at vi ser på vagtbelastningen i almindelighed og for vores ældre medlemmer i særdeleshed. Vi kommer ikke uden om krav til mindre vagtbelastning, når man bliver ældre i gårde«.

Yngre Læger – er det mig?

Ann Abkjær har også en anden mærkesag.

»For de medlemmer, der er i fertilitetsbehandling, er der brug for at sikre dem tjenestefri, når befrugtningen skal ske – det har faren eller medmoren ikke mulighed for i dag«.

Søren Helsø minder om vigtigheden af også at tage særlig hånd om de yngste læger.

»På grund af corona er de gået glip af mange af de medlemsaktiviteter, der gør, at de både oplever den samhørighed, vi taler så meget om, og at Yngre Læger også arbejder for dem«.

På spørgsmålet, om det er en særlig udfordring at være repræsentant i en forening, der spænder så bredt – fra KBU-lægen til den, der har været speciallæge i mange år – siger Søren Helsø:

»Ja, det er det da. I forhold til at vi skal opleves som relevante for alle vores medlemmer, er spørgsmålet, om vi med tiden skulle finde os et nyt navn. Er ,Yngre Læger’ mere en hæmsko, end det er til gavn?

Vi rummer både unge, midaldrende og gamle læger og nogle, der er medlemmer hos os hele deres arbejdsliv. For dem kan det være distancerede at være medlem af en forening, hvis navn relaterer til en bestemt aldersperiode. Jeg ser derfor frem til, at vi i repræsentantskabet kommer til at diskutere, hvordan vi bliver mere repræsentative for alle vores medlemmer. Også når det gælder vores navn«.