Jeg går op i det

Fiona Godlee, redaktør på British Medical Journal, har været fanebærer i bladets og den engelske lægeforenings store engagement i klimaspørgsmålet. Men hun har måttet konstatere, at hendes eget CO2-fodspor er stort, kæmpestort faktisk, fordi hun rejser meget. Hendes årlige CO2-udslip er på omkring 32 ton - det skal sammenlignes med, at den gennemsnitlige EU-borgers udslip ligger på cirka ti ton om året. To tredjedele af hendes forbrug stammer fra rejser. Hun har måttet erkende, at det er vanskeligt at reducere på den konto i et job som hendes.

Det dilemma kender Lægeforeningen formand, Jens Winther Jensen, godt. Han har ikke fået lavet sit CO2-regnskab. Så om han ligger over eller under EU-borgerens gennemsnitlige ti årlige ton, vides ikke. Men han rejser meget, og det gør skostørrelsen i fodsporet ret stor, som han siger.

Han fremlægger gerne sine noder og unoder for Ugeskriftet. Et tjek af Jens Winther Jensen ud fra dels den britiske lægeforenings anbefalinger om, hvad den enkelte læge kan gøre, og dels ud fra den danske et ton mindre-kampagne viser alt i alt et CO2-aftryk, der i det private er ganske lille, mens formandsposten trækker det op i noget, der kunne nærme sig en størrelse large.

»I det private er jeg på mange områder gået op i mit forbrug i en årrække, f.eks. på elområdet. Det afspejler både, at jeg tænker over klimaforandringerne og sund og økonomisk fornuft. Det kan betale sig at spare,« siger Jens Winther Jensen.

Han flyttede for tre år siden i hus med sin nu fire personer store familie. De gik straks over til at bruge elsparepærer, og den tørretumbler, som de overtog huset med, bliver stort set aldrig brugt.

»Vi bruger en del mindre el end andre, og jeg er sikker på, at det især skyldes tørretumbleren, som er en stor energisluger, der kan mærkes på elregningen. Desuden er der ikke noget som lufttørret tøj, så det er ikke noget afsavn,« siger han.

Den nidkære energikontrollant har ikke meget at sætte fingeren på hos familien. De slukker på væggen for tv, computer og musikanlæg. Der er ikke noget, der står på elslugende standby. Ligeledes bliver der slukket på stikket, når mobilen er blevet ladet op - undlader man det, bruger den fortsat strøm.

Familiens varmeforbrug - fjernvarme - er middel, og Jens Winther Jensen skal netop i gang med at efterisolere loftet. Der er ingen kolde rum, ekstra radiatorer er blevet sat op, så temperaturen holdes stabilt over hele huset, som rådene også tilsiger.

På vandområdet er der heller ikke noget at komme efter. Der er spraystråler i vandhaner, toskyl på wc, og ingen haner får lov til at dryppe. En enkelt plet er der måske: Skal familien koge vand, anvendes en elkedel, hvilket er godt, men den fyldes op uanset mængden, der skal bruges, hvilket er knap så godt.

Når det gælder transporten til og fra arbejde cykler begge voksne, og børnene bliver hentet og bragt på cyklernes børnesæde.

Pendul København-Århus

Men så slutter det lyserøde billede også. For når man arbejder som læge i Århus og er formand for Lægeforeningen, der har til huse i København, er der meget rejseaktivitet.

Jens Winther Jensen foretager rejsen mellem København og Århus 30-35 gange årligt. Mindst tre fjerdedele af gangene er det med fly. Resten er med bil og tog.

»Jeg kan komme fra Århus til København på to timer med fly. Med toget tager det aldrig under tre timer, så det er en time hver vej, jeg sparer ved at flyve. Det er meget, og der bliver brugt meget brændstof på den konto, men sådan er det. Til gengæld er jeg begyndt at tage toget fra Kastrup til København, i stedet for taxa som hidtil.«

Formanden deltager også i internationale møder - den europæiske lægeforening, verdenslægeforeningen og diverse kongresser. Samlet bliver det til omkring ti udlandsrejser om året som formand.

»Tænk, hvis man kunne frembringe en flyvemaskine, der ikke bruger så meget brændstof, det ville være godt. Det må da komme!«, siger han, der dog godt kan forestille sig, at nogle af de interne møder i Lægeforeningen blev erstattet af videokonferencer. »Det vil være oplagt at gøre det. Så kunne jeg deltage i nogle møder fra Lægeforeningens lokaler i Århus,« siger han.

Har din arbejdsplads gjort en indsats for at nedsætte CO2-udslippet?

»Det ved jeg ikke. Men det er jo lige præcis et område, hvor læger konkret kan engagere sig - hvad kan læger selv gøre?«

Vil du gøre noget på din arbejdsplads, eller er du bange for at blive kaldt klidonkel, hvis du i forbindelse med en konference eller et andet møde opfordrer kolleger og medarbejdere til at printe på begge sider af papiret og slukke for deres pc, når de går hjem?

»Det vil jeg godt risikere - også efter det her interview. På den anden side har meget af det her - både i hjemmet og på arbejdspladsen - baggrund i sund og økonomisk fornuft.

Jeg synes ikke, at jeg har oplevet en tendens til at blive kaldt klidonkel, fordi man synes, at klimadebatten er interessant, den har jo mange perspektiver - den handler f.eks. også om energiforsyningssikkerhed og om prisen på energi og fødevarer.«

Så du vil godt foreslå nogle tiltag på din afdeling?

»Ja.«

Kend dit CO2-regnskab

Hvis man ønsker at beregne sit personlige CO2-regnskab, er der forskellige muligheder på nettet. Klima- og energiministeriets kampagne »Et ton mindre« har en hjemmeside med en CO2-beregner.

Adressen er www.1tonmindre.dk

Den britiske lægeforening har en særlig klima site, www.bma.org.uk, søg på climate change. Her findes bl.a. anbefalinger til, hvad den enkelte læge kan gøre hjemme og på arbejdspladsen.