Content area

|

»Jeg går ned til dagens ene obduktion…«

På Retsmedicinsk Institut i Aarhus faldt antallet af personundersøgelser og obduktioner i begyndelsen af coronakrisen. Men siden slutningen af maj er man tilbage til det normale, fortæller speciallæge i retsmedicin, ph.d. Maiken Kudahl Larsen.
Foto: Jesper Balleby
Forfatter(e)
Klaus Larsen kll@dadl.dk

06.30: Efter bad og morgenmad pakker jeg et par ekstra sko, da jeg har bagvagt og kan blive sendt ud til et findested. Min yngste dreng står op og gør sig klar til at gå i skole. Den ældste dreng kan sove lidt længere,
fordi han har læseferie.

07.25: Jeg cykler til Aarhus Universitetshospital Skejby, hvor Retsmedicinsk Institut ligger. På grund af vejarbejde og omkørsel er jeg først fremme kl. 8, hvor jeg hilser på sekretærer og kolleger og henter mine sager i et aflåst rum.

08.30: På morgenmødet bliver dagens obduktioner præsenteret. Den afgående vagt præsenterer de personundersøgelser, der har været i vagten. Der er bl.a. en sag om vold med mange involverede. Vi ser på billeder af deres forskellige læsioner og diskuterer fund.

09.30: Jeg går ned til dagens eneste obduktion – en mand i starten af 60’erne. Han er faldet pludseligt om under fysisk aktivitet, og dødsårsagen er akut hjertesvigt på baggrund af en blodprop i hjertets kranspulsåre. Ved pludselige, uventede dødsfald bør der altid foretages retslægeligt ligsyn, og så vurderer politiet og en overlæge fra Styrelsen for Patientsikkerhed, om der skal foretages en obduktion.

11.00: Forskningsmøde vedrørende transplantationsteknik på nogle grise. Vi diskuterer, hvordan vi kan hjælpe med histologisk undersøgelse af grisehjerterne. Bagefter spiser jeg frokost med mine kolleger. Vejret er så perfekt, at vi sidder udenfor.

12.30: Møde vedrørende digital skanning af mikroskopipræparater, så man i stedet for kun at se dem i mikroskopet kan få dem ind på en skærm. Vi kan forhåbentlig snart låne en maskine, så vi kan prøve det af.

13.15: Tilbage ved min computer, hvor jeg skal afslutte nogle erklæringer vedrørende mine egne obduktionssager og supervisere nogle yngre kollegers mikroskopi og deres supplerende erklæringer. Det er sådan, at vi først laver en obduktionserklæring med et foreløbigt bud på dødsårsagen. Derefter har vi tit supplerende prøver: retskemi, mikroskopi og nogle gange bakteriologi og måske biokemi. Alt det samler vi i den afsluttende erklæring om dødsårsagen.

13.45: Jeg konfererer to sager, som er meldt til forvagten. Den ene vedrører undersøgelse af et barn i en faderskabssag. Den anden er en udtalesag om vold hos en yngre mand. En udtalesag er, når vi ikke selv har været ude og lave en undersøgelse af f.eks. et voldsoffer. Ved efteranmeldelser kan vedkommende selv eller politiet have taget billeder, og der kan være hospitalsoplysninger, hvor vi bliver spurgt om farlighed, om læsionerne passer med det, offeret fortæller, osv.

14.00: Møde med en kollega, der ligesom jeg har særlig interesse i arvelige hjertesygdomme. Vi ser på vævssnit fra obduktioner, men taler også om de fremtidige regionsobduktioner. Fra 1. juli er det ikke længere kun politiet, men også regionerne, der kan bestille obduktioner ved pludselige, uventede dødsfald, som kan dreje sig om arvelig hjertesygdom. Det glæder vi os til.

14.30: På fordelingsmødet om i morgen er der foreløbig én obduktion på programmet: en mand, som er kørt galt i en lastbil. I begyndelsen af coronakrisen havde vi færre retsmedicinske personundersøgelser og obduktioner. Men siden slutningen af maj er vi stort set tilbage ved det normale antal.

14.45: Tilbage på kontoret, hvor jeg tjekker mails og afslutter småting, inden jeg stiller bagvagtstelefonen om og taler med min forvagt, inden jeg cykler hjemad klokken 16.

16.35: Jeg snakker med drengene om, hvordan dagen er gået. Den yngstes saxofon har været til reparation, og jeg skal høre, om den spiller, som den skal. Så skal den store af sted til træning. Han er konkurrencesvømmer, men for tiden har de fysisk træning udenfor med fitness og vægttræning. Jeg løber en tur. Bagefter laver vi mad sammen.

20.00: Opkald fra forvagten. På vores regionsafsnit i Herning skal der foretages undersøgelse af et offer, som har været udsat for voldtægt, så nu skal forvagten
til Herning.

21.30: Efter TV Avisen går jeg ud i gårdhaven. Det er stadig lyst, og vejret er dejligt. Ved 23-tiden går jeg i seng med telefonen i vindueskarmen. Heldigvis er der fred hele natten.

Blad nummer: 

Right side

af Frederik Winsløw | 22/10
2 kommentarer
af Jens Meyer Svendsen | 21/10
2 kommentarer
af Sven Refslund Poulsen | 16/10
1 Kommentar
af Jens Ole Mathiesen | 16/10
1 Kommentar
af Gunnar Lauge Nielsen | 13/10
1 Kommentar
af Morten Krogh Jensen | 13/10
11 kommentarer
af Frank Østergaard Hansen | 12/10
1 Kommentar