Skip to main content

»Jeg har fundet min rette hylde«

Historien om forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen er historie om at være den dygtige overlægedatter, der gjorde, hvad omgivelserne forventede, men aldrig fandt sig til rette i lægeverdenen. For 17 år siden tog hun en af de vigtigste beslutninger i sit liv og skiftede karriere.

Signe Bjerre, info@signebjerre.com
Foto: Klaus Holsting

19. sep. 2016
7 min.

Det lå ligesom i kortene, at Anne-Marie Vedsø Olesen skulle være læge. Derfor gjorde hun også alt for at undgå det.

»Min far var administrerende overlæge i klinisk kemi på Rigshospitalet, og selvom det ikke blev sagt direkte, var der helt klart nogle forventninger om, at jeg tog arven op efter ham. Jeg kom ud med et meget højt gennemsnit efter gymnasiet. Det var oplagt for mig at søge ind på medicin, men jeg blev ved med at sige til mig selv, at det skulle jeg ikke. Det måtte ikke bare være sådan, at jeg læste medicin, fordi min far gerne ville have det«, fortæller Anne-Marie Vedsø Olesen.

Hun besluttede at gå sine egne veje. Startede med at læse datalogi og matematik. Sprang videre til klassisk arkæologi for til sidst alligevel at ende på medicinstudiet.

»Det var ligesom om, at det skulle gøres. Og på mange måder var det en befrielse, fordi det ikke krævede så meget af mig. Det var ligesom at gå i gymnasiet. Det hele var skemalagt. Man skulle bare sætte sig ned og lære en masse bøger udenad og gå til eksamen i det«.

 

Teatret trak

Eksamenerne blev hurtigt en sport for Anne-Marie Vedsø Olesen. Hun befandt sig som en fisk i vandet ved eksamensbordet og fik den ene topkarakter efter den anden. Til gengæld følte hun sig på glatis ude i den virkelige lægeverden.

»Jeg syntes, det var hæslig at være ude på hospitalerne. Godt nok havde jeg læst en masse bøger og havde et teoretisk fundament, men jeg syntes, at det var forfærdeligt at stå alene på nattevagter, hvor jeg skulle tage mig af døende patienter uden at have rutinen. Jeg følte mig simpelthen ikke oplært og rustet til det, der ventede mig«.

Set i bakspejlet kunne Anne-Marie Vedsø Olesen godt have forudset, hvor det bar hen. Men som den pæne pige, hun var opdraget til at være, bed hun tænderne sammen og gjorde, som omgivelserne og familien forventede. I fritiden fik hun til gengæld fornyet energi gennem teatret, musikken og skønlitteraturen, som var hendes store hobby. Her følte hun sig fri, og derfor fortsatte hun med stor fornøjelse sit studiejob som billetsælger i Grand Biograf, mens mange af hendes medstuderende begyndte at tage vagter på hospitaler.

Faktaboks

Fakta

»Det var selvfølgelig lidt påfaldende. Jeg fik oven i købet et ekstra studiejob som billetkontrollør i Det Kongelige Teater. Her kunne jeg få lov til at se alle de operaer og teaterstykker, jeg ville, og jeg elskede det! Jeg syntes, jeg havde de fedeste studenterjob og havde på ingen måde lyst til at bytte med mine studiekammerater«, griner Anne-Marie Vedsø Olesen.

 

Panikangst

På kollegieværelset hjemme på Tagensvej i København havde hun allerede skrevet de første anslag til både en roman og en opera. Men indtil videre havde det fået lov til at ligge i skrivebordsskuffen.

»Min interesse for at skrive fiktion havde hele tiden ligget og ulmet under overfladen. I folkeskolen havde jeg skrevet nogle små noveller. Jeg kan huske, at jeg viste én af dem til mine forældre, men det blev nærmest tiet ihjel. De syntes bare, det var mærkeligt, og så talte vi ikke mere om det«.

Hidtil havde Anne-Marie Vedsø Olesen mest af alt betragtet skriveriet som en hobby, men da hun kom i turnus og ikke længere havde overskud eller tid til at dyrke hverken teatret eller litteraturen, kom erkendelsen snigende.

»Pludselig stod det klart for mig, at det her vist var meget mere end bare en hobby. Jeg havde jordens mest elendige turnus og udviklede nærmest en panikangst, hver gang jeg var på afdelingen. Det var her, jeg langsomt begyndte at fatte, at det var litteraturen og teatret, jeg brændte for og ikke lægefaget«.

 

Vendepunktet

I dag er Anne-Marie Vedsø Olesen en succesrig forfatter og har udgivet otte romaner. Men der skulle gå nogle år, hvor hun arbejdede som læge efterfulgt af en udstationering i Bruxelles, før hun turde tage det store spring og endegyldigt lukke døren til lægeverden.

»Jeg var så heldig at komme til at bo i Bruxelles i en periode på grund af min daværende mands arbejde. Det gav mig mulighed for at stoppe op og tænke over, hvad jeg egentlig ville. På det tidspunkt var jeg 34 år og var ved at specialisere mig som patolog. Jeg kunne sagtens have søgt arbejde som læge i Bruxelles, men jeg valgte i stedet at skrive«.

Hver dag satte Anne-Marie Vedsø Olesen sig til computeren fra kl. 10 til kl. 14, og efter to år lå der et færdigt romanmanuskript. Vendepunktet kom dog først, da hun havde skrevet sit næste romanmanuskript, »Salernos sol«, der vandt andenprisen i en middelalderromankonkurrence udskrevet af Gyldendal og Det kongelige Bibliotek. Romanen vandt både andenprisen og en udgivelse, og det var det afgørende skub.

»Da jeg stod med ekspresbrevet fra Gyldendal i hånden, vidste jeg, at jeg aldrig mere skulle arbejde som læge. Da var det slut med at tage selv det mindste lille lægevikariat og holde døre på klem. Det var da, jeg definitivt brændte broen. Nu havde jeg endelig beviset for, at jeg rent faktisk kunne skrive. Og jeg vidste, at hvis jeg skulle det her for alvor, krævede det fuld tid og fuldt engagement«.

 

En stor frihed

For Anne-Marie Vedsø Olesen har beslutningen om at skifte karriere været én af de største og vigtigste i hendes liv.

»Det er sjovt, som der altid er noget, der skubber og holder en tilbage, når man står over for store skift og valg i tilværelsen. Det gælder, hvad enten det er karriere eller ens privatliv. I mit tilfælde, var patologien et fornuftigt alternativ. Trygheden, omverdenens forventninger og frygten for at jeg ikke havde talent som forfatter, holdt mig tilbage. Men min interesse for litteratur og glæden ved at skrive skubbede mig. Var det ikke sket i Bruxelles, var det sket senere. Det er jeg sikker på«.

Hun har ikke et eneste øjeblik fortrudt, at hun lagde lægeverdenen bag sig og satsede på forfatterdrømmen.

»Jeg har fundet min rette hylde og elsker det liv, jeg har i dag. Sammenlignet med det liv, jeg havde som læge, kunne det ikke være mere forskelligt. Både økonomisk og arbejdsmæssigt. Jeg har væsentligt færre penge. Til gengæld har jeg en enorm frihed og mulighed for selv at tilrettelægge min dag, som det passer mig bedst. Jeg har en aftale med mig selv om, at jeg skriver to sider hver dag. Nogle gange tager det seks timer, andre gange tager det en halv time. På den måde er der struktur, samtidig med at jeg også har tid til gå i teatret og dyrke nogle af mine andre interesser«.

Anne-Marie Vedsø Olesen udgav tidligere i år den anmelderroste roman »Mordersken«, der er tredje bind i en historiske triologi om en ung kvindes kamp for at overleve under renæssancen. À