»Jeg hives i, men det er dejligt«

08.00 Vågner i min seng på Comwell i Kolding til lægemødet. Er kommet i seng klokken 02.00 efter gårdagens fest, så jeg må lige ud og løbe en lille tur, så hovedet bliver klaret.

8.40 I restauranten kan jeg hverken spise bacon eller pølser, så det ender med en skål frugt. Kan mærke nervøsiteten og uroen i maven.

9.00 Lægemødet genoptages. Jeg går på talerstolen og kommenterer formandens beretning. Det er min måde at vise på, hvad jeg står for. Det er vigtigt, da jeg lægger nogle værdibaserede spor ud, som jeg vil følge, hvis de vælger mig senere på dagen. Jeg går ind i diskussionen om DR's håndtering af de såkaldt farlige læger. Jeg er harm over, at en hel lægegruppe på den måde stigmatiseres og udstilles.

10.30 Lægeforeningens medier debatteres ved cafedebat. Jeg synes, at det er vigtigt, at Ugeskriftet indeholder videnskab på et højt niveau, og så mener jeg, at det er vigtigt med en skarp redaktionel linje, der skal gøre bladet læseværdigt.

12.00 Spiser frokost med den tidligere formand og min gamle studiekammerat Jens Winther Jensen, men forlader hurtigt bordet. Skal samle tankerne inden valget. Forkorter talen.

13.00 Mødet genoptages. Nu går det stærkt. Vi taler om en psykiatripolitik. Så er der noget regnskab, men her er jeg stoppet med at høre efter. Tænker på valget.

15.10 Formandsvalget starter. Fra talerstolen har jeg gennem mødet lagt spor ud for min prioriteringer og er fremstået som den, jeg er. Jeg har en god fornemmelse, selvom jeg ikke kan afkode repræsentantskabet.

15.35 Jeg fremlægger mit kandidatur som nummer seks. Er nervøs på talerstolen. Mere end jeg plejer. Meget er også på spil. Husker at kigge på folk i salen.

15.45 Jeg får næsten halvdelen af stemmerne i første runde. Er afsindig glad. Er tæt på at blive valgt. Der er lidt tekniske problemer før anden valgrunde, som føles som halvanden time.

16.02 Jeg bliver valgt med to ud af tre stemmer. Følelserne vælter frem. Jeg får en kæmpeklump i halsen, det er stort, enormt stort. Jeg er slet ikke forberedt på den følelsesmæssige reaktion. Jeg er lidt rådvild. Jeg har slet ikke tænkt på, hvad der skal ske, hvis jeg bliver valgt.

16.10 Jeg takker repræsentantskabet for tilliden. Takker min far, fordi han førte mig mod lægegerningen. Og min kone kommer og giver et knus og et stort kys, jeg er simpelthen så glad. Euforisk. Mange kommer og lykønsker, folk kommer med papirer, andre vil lave aftaler. Det er svært at være nærværende. Jeg hives i, men det er dejligt. Og der tages 250 billeder af mig.

17.15 Vi holder konstituerende bestyrelsesmøde, hvor jeg er mødeleder. Det er rart at se bestyrelsen samlet og i øjnene.

18.00 Lægemødet slutter. Min kone og jeg kører hjem til Fredericia, hvor det er fantastisk igen at se vores tre børn på 8, 11 og 13 år. Jeg får en heltemodtagelse. Og min søn har bagt sejrskage, som vi skal have til dessert.

18.30 Min bror og kone kommer. Vi arrangerer noget kylling og pasta. Og champagne. Men jeg skal lige gennem mindst 15 telefonopkald inden for en time, før vi sætter os og fejre det. Min mor kommer lidt senere. Hun skal være barnepige de næste par dage. Min kone og jeg tager på kurophold i Flensborg. Det har været arrangeret i et halvt år, og vi vælger at holde fast.

24.00 Børnene er puttet, der er faldet ro på, og vi går trætte i seng. Jeg sover rigtig godt den nat.