Det er godt for den faglige udvikling, når man presses til kanten af det, man formår, mener læge Jakob Danker Linnet. Det sker i højere grad på et lille sygehus end på et stort, oplever han.
Mindre supervision – mere ansvar. Sådan lyder den korte version af læge Jakob Danker Linnets oplevelse af, hvordan det er at være under uddannelse på et mindre sygehus i Region Sjælland sammenlignet med de store i Region Hovedstaden. Og det er præcis, hvad man har brug for i den sidste del af hoveduddannelsen, mener han.
Den fyrreårige læge er i gang med det sidste år af sin speciallægeuddannelse og kan således snart kalde sig speciallæge i anæstesi. Efter at have taget størstedelen af sin uddannelse på forskellige sygehuse i Region Hovedstaden, deriblandt Rigshospitalet, er han nu på Køge Sygehus. Et sted, hvor han befinder sig godt.
Faktaboks
»Det er et intimt sted at være i forhold til de store sygehuse i hovedstaden. Man lærer hurtigt folk at kende, og det er rart i kollegial henseende. På de store sygehuse kan du arbejde et helt år og stadig møde kollegaer, du aldrig før har set«, siger han.
Under sit uddannelsesophold på Køge Sygehus har Jakob Danker Linnet oplevet, at han står mere alene i jobbet, end han tidligere har gjort. Men det synes han som oftest er positivt.
»Man lærer meget af at stå på egne ben, og jeg kan godt lide, at man ikke overbeskyttes, som der kan være en tendens til, at man gør på de større sygehuse – i hvert fald i mit speciale. Derfor er Køge Sygehus et godt sted at være i den sidste del af hoveduddannelsen«, siger han.
Supervision får han derimod ikke helt så meget af, som da han arbejdede i Region Hovedstaden – selvom det ellers også er af stor vigtighed.
»Inden længe er det mig, der står og skal være bagvagt og klar til at supervisere yngre læger. Derfor er det fint, at jeg selv har fået en masse supervision på de større sygehuse«, siger Jakob Danker Linnet.
Når Jakob Danker Linnet er færdig med sin speciallægeuddannelse er det endnu ikke afgjort, hvor han skal arbejde. Men det kan meget vel være, at det bliver i Region Sjælland. Af flere forskellige årsager.
»Mange vil gerne arbejde i hovedstaden, og det er da også tillokkende at tænke på, at man kan blive ansat der, hvor der sker så meget. Men til gengæld skal du bruge meget længere tid på at gøre karriere der, end du skal i Region Sjælland. Her får du meget hurtigere nogle ansvarsområder, som det ville tage lang tid at få på for eksempel Rigshospitalet. For mig tæller det også, at jeg har små børn, som jeg ønsker at have tid til«, siger han og afslører, at han allerede er blevet kontaktet af flere hospitaler med henblik på fremtidig ansættelse.
Det bedste ved at arbejde i provinsen: Der er ikke så langt fra idé til handling. Selvom man endnu ikke er speciallæge, kan man få ret stor indflydelse, hvis man har den gode idé. Bolden gribes oftere hurtigere, end den gør i Region Hovedstaden.
Det værste ved at arbejde i provinsen: Vejen til eksperthjælp, når det behøves, er indimellem længere.
