Skip to main content

»Jeg kan se, at du har været inde at kigge«

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

16. apr. 2007
7 min.

»Klik«, siger det, og konsultationen hos praktiserende læge Finn Klamer i Øster Jølby på Mors er i gang.

Patienten er Annelise Møller, som er afdelingsleder i kommunens Afdeling for Trivsel og Sundhed.

Efter indtastning af CPR-nummer og et kryds ud for en lille passus på skærmen om, at patienten har accepteret lægens adgang, kommer Annelise Møllers sygehistorie op - i det mindste den, der har udspillet sig på hospitalerne i det tidligere Viborg Amt. Det fremgår f.eks., at Annelise Møller på et tidspunkt har haft bøvl med et knæ.

Oplysningerne er udtræk fra hospitalernes epj-systemer, og den adgang til egne patienters data har praktiserende læger haft siden januar i de tidligere Viborg, Vejle, Århus, Fyns og Sønderjyllands Amter. Men på Mors og omegn er de gået videre endnu.

Annelise Møller kan nemlig se de samme oplysninger på sin egen computer hjemme hos sig selv eller for den sags skyld på sin bærbare, hvor hun end befinder sig. Det foregår med hendes digitale signatur via portalen sundhed.dk og er - foreløbig - en enestående foreteelse i Danmark. Systemet er et pilotprojekt, som løber i det gamle Viborg Amt, og erfaringerne herfra skal danne basis for en næsten national udrulning i løbet af året. Region Hovedstaden er den eneste region, der p.t. ikke har tilkendegivet ønsker om at komme med.

Ingen vej tilbage

Nok er »min e-journal«, som projektet er døbt, nyt og enestående, men for Annelise Møller repræsenterer det faktisk en selvfølgelighed.

»Vi har sagt ja til dette her samfund - der er ingen vej tilbage. Hvad enten det er bank- eller sundhedsoplysninger«, siger hun om den elektronisk prægede nutid.

»I mit arbejde er jeg i den grad afhængig af det - og det følger stille og roligt med over i vores private sfære«, siger hun.

Netop på grund af sit sundhedsjob i kommunen har Annelise Møller også et skarpt blik for de muligheder for f.eks. bedre koordination og mere velsmurte patientforløb, som e-journalen giver. F.eks. samspil med hjemmeplejens system.

Men den slags er fremtidsmusik. Her og nu er det forløbet og informationsflowet mellem patient, praktiserende læge og hospitalsniveauet, som skal afprøves. For patienten er systemet en vinder efter Annelise Møllers mening.

»Man kan sidde stille og roligt og læse det, der f.eks. står i epikrisen. Kommunikation er vanskelig. Og ved en konsultation hører man nok efter, men der flyver også alle mulige tanker rundt i hovedet. Her kan man med ro i sindet læse tingene«, siger hun.

Spørger man Finn Klamer, er e-journalen også en vinder set med lægeøjne. »Der kan f.eks. være tale om manglende eller forsinkede udskrivningsbreve, eller man kan have behov for information, som ikke er nedfældet i epikrisen«, siger han.

Han synes også, at det understøtter kontakten med patienterne, at de selv er så tæt på deres egne informationer. »Vi skal være på forkant med den veloplyste patient og se udviklingen fra en positiv vinkel. En velforberedt patient kan frigive tid. Den tidsfrigørelse skal jeg bruge til den nære dialog med patienterne«, siger han.

Loggen noterer dig

Men i ethvert nok så tillokkende paradisæble kan der indsnige sig en orm - og i dette tilfælde er det »sikkerheden«, der gnaver.

Datatilsynet stoppede sidste år de praktiserende lægers adgang til e-journalen via sundhed.dk og kom senere med en række betingelser for, hvornår hvilke praktiserende læger må få adgang til hvilke patienters data (se boksen).

Frygten gik på, at når følsomme sundhedsoplysninger blev tilgængelige helt uafhængigt af tid og sted, ville de i højere grad kunne misbruges. Sniger man sig til at kigge uberettiget i en papirjournal, skal man i det mindste befinde sig fysisk der, hvor journalen er - med hvad det indebærer af risiko for at blive opdaget af vidner, kameraer, opsyn og overvågning.

I cyberspace behøver man ikke være til stede fysisk. Men til gengæld er det svært at smyge sig uden om den kontrol, der ligger i, at man altid efterlader sig elektroniske spor, der hvor man har været.

Og det er netop e-journalens bud på, hvordan sikkerhedsproblematikken løses. Der er en log, som noterer, hvem der har været inde at se en bestemt patients oplysninger.

»Jeg kan se, at du har været inde at kigge«, siger Annelise Møller f.eks. til Finn Klamer, som medgiver, at han dagen inden - vel at mærke efter fælles aftale - havde set på hendes journal som forberedelse til Ugeskriftets reportage.

Afskrækkende virkning

Spørgsmålet er så, om beskyttelsen vil vise sig tilstrækkelig for såvel Datatilsynet som patienter og læger.

Finn Klamer påpeger, at ud over gevinsterne i samarbejdet mellem sundhedsfaglige i sundhedsvæsenets forskellige dele kan e-journalen også være en fordel i læge-patient-relationen.

»Åbenhed og synlig dokumentation som bevis for, hvad man har sagt og gjort hvornår, kan f.eks. anvendes i patientklagesager og afklare eller ligefrem forhindre dem«, siger han.

Fortalerne for, at sikkerheden er større i cyberspace end i den fysiske verden, frygter flere sager a la de to læger, som sidste år hackede sig ind på hele 15 lægekollegers personlige medicinprofiler - som også ligger på sundhed.dk. Det skete for at hjælpe en journalist med et forsøg på at påvise, at smertestillende midler - udskrevet af de 15 læger til eget brug - i stedet blev brugt til doping af sportsfolk. De to hackerlæger blev afsløret af deres egne elektroniske fodspor og meldt til politiet. Håbet for ikke bare medicinprofilen men den endnu mere følsomme e-journal er naturligvis, at bevidstheden om de elektroniske fodspor har en afskrækkende virkning.

»Hvis nu en eller anden læge hjælper Se & Hør med at se Anders Fogh Rasmussens data - så holder han jo nok op med at være læge. Han får formentlig inddraget autorisationen«, siger direktør for sundhed.dk, Morten Elbæk.

Omvendt er der ikke noget som gode cases, der kan skabe opbakning til noget nyt. »Vi har brug for at få formidlet gode eksempler på, at man redder liv og undgår fejlbehandlinger, ligesom vi skal gøre borgerne opmærksomme på, at de ikke behøver hænge i telefonkøen til lægen - at de sparer tid og får forbedret service«, siger Morten Elbæk om perspektiverne.

Rent teknisk er han ikke specielt nervøs. »Den teknologiske sikkerhed fås ikke bedre. Det er den psykologiske sikkerhed, som sundhedsvæsenet må vente på, indfinder sig«, siger han. Den kan it-tilhængerne risikere at komme til at vente temmelig længe på.

»Det kommer an på, hvor mange alvorlige brud der kommer. I så fald bliver det svært at bevare nogen som helst tiltro«, siger Forbrugerrådets sundhedspolitiske medarbejder Margrethe Nielsen.

»Når den første kendte person bliver indlagt, har vi måske problemet - det kunne man i hvert tilfælde frygte«, siger hun og nævner to sager fra Sverige, hvor sundhedspersonale uberettiget har kigget i patienters elektroniske journal på hospitalet.

I 1998 var der 26 ansat te på Sahl-grenska Universitetssjukhuset, som kig-gede i daværende statsråd Lars Blom-bergs journal, efter at han blev indlagt med hjerneblødning. Og i 2003 var der en ansat på Karolinska Universitets-sjukhuset, som foretog et uberettiget opslag i den myrdede udenrigsminister Anna Lindhs journal efter attentatet.

»Folks nysgerrighed er temmelig stor - de personer vidste jo godt, at man kunne identificere dem, som var inde at kigge. Det er et menneskeligt fænomen«, siger Margrethe Nielsen.

Efter hendes mening er den bedste måde at dæmme op for misbrug på, at lade patienterne selv bestemme, hvem de vil give adgang. »Vi har den holdning, at patienterne skal have muligheden for at give samtykke, før nogen får mulighed for at se deres oplysninger«, siger Margrethe Nielsen.

Ganske som det er indført med de praktiserende lægers adgang til patienternes e-journaler. Spørger man praktiserende læge Finn Klamer på Mors, er der ingen problemer med at få den adgang - hver gang.

»Patienterne synes nærmest, at det er lidt mærkeligt, at jeg spørger hver gang«, siger han. Men i sidste ende er det op til sundhedsfolkets egen moral, om data misbruges eller ej. »Det kræver ordentlighed, hvis man skal bruge dette her system«, som Finn Klamer siger.

Sådan virker e-journalen

Patienter kan få adgang til »min e-journal« på sundhed.dk, som indeholder oplysninger trukket ud fra det tidligere Viborg Amts hospitaler. Man skal have en digital signatur for at kunne få adgang.

Praktiserende læger i de tidligere Viborg, Vejle, Århus, Fyns og Sønderjyllands Amter kan se e-journaler for de patienter, der er tilmeldt deres egen praksis. Man skal have tilsagn fra patienten, hver gang man slår op i deres e-journal.

Det er også muligt at se e-journaler for andre patienter end ens egne. F.eks. hvis man får en patient ind, hvis egen læge er på ferie, eller hvis der er tale om en patient fra en anden landsdel. Her popper en ekstra advarsel op om, at man begår noget ulovligt, hvis man ikke sørger for at have patientens samtykke. Desuden tilgår der patienten et almindeligt papirbrev i disse tilfælde.

Opslagene logges, så det fremgår, hvem der har søgt oplysninger om hvad, hvornår.

Bagefter kontrolleres en procent af alle de opslag, en læge har foretaget i e-journalerne. Også hvad angår egne patienter. Og ti procent af opslagene vedrørende andre patienter end ens egne bliver kontrolleret. Alt sammen for at se, om der er underlige mønstre i den måde, som adgangen forvaltes på. Kontrollen foretages af regionerne hver måned.