Fakta
Psykopater har altid fascineret os. Det originale ved denne bog er, at forfatteren via sociale medier har fundet seks psykopater, som anonymt fortæller deres historier om løgn, trusler, svindel, utroskab, vold, misbrug og manipulation. Om de seks deltagere taler sandt eller overdriver, forholder forfatteren sig dog ikke til. Husk her på, at psykopater er løgnagtige og elsker at være i fokus.
Historierne giver et unikt indblik i en afstumpet verden og vil, især for den mere naive læser, virke skræmmende. De seks psykopater er næppe repræsentative for hele populationen af psykopater, idet fire ud af seks er tildelt førtidspension i tidlig alder, og alle kommer fra de lavere socialklasser. Jeg savner, at forfatteren også fortæller historien om den psykopatiske læge, jurist, journalist eller politiker. Bogen kan her i værste fald medvirke til at stigmatisere folk fra de lavere socialklasser. Alle psykopaterne i bogen er således udtalt voldsparate og voldsopsøgende. Det er langtfra tilfældet hos alle psykopater.
Når det er sagt, er historierne fascinerende og ganske fængende. Hovedpersonerne er selvcentrerede, følelseskolde, spændingssøgende og svært manipulerende. Supergodt beskrevet! Som læge er det særligt interessant, at forfatteren helt korrekt nævner, at et vigtigt våben hos psykopaten er at klage. Derfor anbefales bogen særligt til medarbejdere, der behandler klagesager fra borgere.
Efter hver historie kommenterer forfatteren, der er psykolog, hovedpersonen og anvender her primært en psykodynamisk forklaringsmodel, som er nyttig, men langtfra tilstrækkelig til at forstå psykopati. Særligt ignoreres fuldstændigt den ret omfattende viden om genetiske forhold vedr. personlighedsforstyrrelser. Man bliver ikke psykopat kun pga. en dårlig barndom. Mange psykopater i socialgruppe 1 har haft en barndom uden traumer og misbrug. I fem ud af seks historier (en psykopat er adopteret) beskriver psykopaten selv voldsomme psykopatiske træk hos forældrene, men denne genetiske kødluns overser forfatteren. Den nyeste viden om hjernemæssige forskelle mellem psykopater og normales hjerner nævnes stort set heller ikke. Det kan man godt forvente, at en chefpsykolog delagtiggør læseren i.
Læseren får gode råd til at håndtere psykopater i privatlivet, hvilket er nyttigt. Men samfundsmæssigt giver bogen indtryk af, at førtidspension er den eneste løsning på »problemet«. Jeg savner refleksioner over samfundets evne og vilje til at sætte grænser og optræde konsekvent. Også refleksioner over retssystemets evne til at takle kriminelle psykopater savnes.
Samlet ses kan bogen anbefales særligt pga. de seks hovedpersoners forhåbentlig ærlige udsagn; udsagn, der vil skræmme nogle og bekræfte andre i, at psykopater er kommet for at blive, og at naivitet og manglende handlekraft hos omgivelserne er psykopatens bedste kort til at fortsætte sin hensynsløse og følelseskolde udnyttelse af omgivelserne.
