Content area

|

»Jeg skal ikke sige firs, men otti …«

Mette Harreby er pensioneret overlæge i reumatologi, men vikarierer jævnligt på norske sygehuse. Her f.eks., en uge på Mo i Ranas Helgelandssykehus.
Foto: Privat
Forfatter(e)
Klaus Larsen kll@dadl.dk

06.45: Jeg står op i den lille etværelseslejlighed, som hospitalet stiller til rådighed. Her er verdens flotteste udsigt over fjeldene. Hospitalet ligger 30 meter herfra. Min arbejdsplads ligger i poliklinikken, hvor reumatologien er et af mange specialer. Den faste reumatolog har været fin til at sætte mig ind i sagerne: Hvordan bestiller jeg røntgen, MR osv. Jeg har fem kontrolpatienter i formiddag. Alle er i biologisk behandling, og jeg undersøger, om det virker, som det skal, og om de kan tåle det. De er gode til den biologiske behandling heroppe, og patienterne er velregulerede.

08.30: Mine kontrolpatienter har det rimeligt godt – selvfølgelig med lidt gener, men ellers kommer de nærmest raske ind ad døren. Det gælder også dagens første patient, en mand med reumatoid artritis.

10.00: En 73-årig mand med morbus Bechterew og en række medfølgende sygdomme: Han har polycytæmi og får foretaget venesectio flere gange om året. Han får NSAID og syrehæmmer og har store problemer med sure opstød og refluks. Jeg taler med ham om at seponere medicinen – så må vi se på muligheden af at behandle med biologisk medicin. Det har været forsøgt, men desværre fik han flere infektioner. Men man kunne forsøge nogle af de andre præparater.

11.45: Inden frokost skal jeg bestille blodprøver og MR-skanning. Når jeg dikterer, skal jeg være påpasselig med tallene: Jeg skal ikke sige firs, men otti osv. Men sekretærerne er gode til at oversætte mig. Gudskelov er her et velfungerende it-system, som er nemt at arbejde med. Når jeg stoppede som ledende overlæge på Køge/Roskilde Universitetshospital, var det pga. Sundhedsplatformen.

12.00: Dagens ret i cafeteriet er blomkålsgratin med bacontern. Veltilberedt, men – temmelig norsk. Jeg spiser sammen med den faste reumatolog. Vi har en faglig snak og har åbenbart den samme holdning til mange ting. Jeg fortæller om den forskning, jeg har gang i på Parker Instituttet, hvor jeg er seniorforsker.

12.45: Eftermiddagens første patient er en 55-årig mand med psoriasisgigt, som er i biologisk behandling. Mange patienter kommer langvejs fra, og de får den biologiske medicin subkutant i stedet for bøvlet med, at de skal herind og have infusioner. Jeg arbejder med mundbind, selv om jeg er testet (negativ) for coronavirus. Jeg var bange for, at mundbindet ville give sproglige forståelsesproblemer. Men der har kun været en gammel dame, som havde svært ved at forstå mig, så jeg måtte trække mundbindet lidt ned.

13.45: Der skulle være kommet en ung mand med et finsk navn, som for et par uger siden kom ind med et akut hævet knæ. Han fik taget ledvæske ud og fik injiceret binyrebarkhormon. Han udebliver – så det har sikkert virket godt.

14.45: Dagens sidste patient er en 73-årig kvinde med psoriasisgigt. Hun får eternacept. Hun havde psoriasis som barn og har senere udviklet gigt. Omkring 2000 startede hun med methotrexat, men pga. stigende levertal gik man over til eternacept. Hun skal tage en sprøjte en gang om ugen, og det har hjulpet utroligt godt. Tilbage er lidt ømhed og stivhed i kroppen. Men hun kan gå ture i fjeldet, tage ud og rejse osv. Hendes livskvalitet er helt fin.

15.15: Inden fyraften skal jeg ind i systemet og kontrollere blodprøver. Systemet ligner OPUS-systemet, som vi havde før Sundhedsplatformen. Her kan jeg også tjekke de journaler, jeg har dikteret for se, om de har forstået alt rigtigt. Når jeg så klikker på ”lagre” og ”send”, går det direkte til den praktiserende læge – som altså får lynhurtigt besked.

15.45: Jeg har glemt min oplader, så jeg tager bussen ind til byen for at købe en i storcentret. Bagefter går jeg en tur og tager nogle billeder af den store brusende elv og Ranfjorden. Jeg maler og er på jagt efter gode motiver.

17.30: Jeg tager bussen tilbage. Jeg fik varm mad i middags, så jeg spiser bare noget brød og smækker benene op foran fjernsynet. Inden jeg sover læser
jeg lidt i Murakamis Kafka på stranden.

Blad nummer: 

Right side

af Per Bennicke | 19/10
1 Kommentar
af Sven Refslund Poulsen | 16/10
1 Kommentar
af Jens Ole Mathiesen | 16/10
1 Kommentar
af Gunnar Lauge Nielsen | 13/10
1 Kommentar
af Morten Krogh Jensen | 13/10
11 kommentarer
af Frank Østergaard Hansen | 12/10
1 Kommentar
af Debatred. | 12/10
1 Kommentar