»Jeg skal på ligsyn i Holbæk …«

6.00: Mandag morgen – uret ringer. Jeg laver kaffe, vækker min datter, og vi spiser morgenmad. Jeg har beredskabsvagt – det, som før hed embedslægevagten – fra i går og frem til og med onsdag. Der var mange opkald i går – alle om corona. Så jeg gør de sidste vagtrapporter fra i går færdige til morgenholdet i Tilsyn og Rådgivning – dem, som skal håndtere udbrud på bosteder, plejehjem, efterskoler osv.

7.45: Opringning fra Midt- og Vestsjællands Politi. Jeg skal på ligsyn i Holbæk i dag. Men først skal jeg nå morgenmøderne, så vi aftaler, at jeg møder Holbæk politi ved sygehuskapellet kl. 10.

8.45: Dagens første Teams-møde, som er planlægningsmøde med vores oversygeplejersker. Jeg har været deres bagvagt uden for kontortid og skal videregive weekendens begivenheder. Fokus er på udbrudshåndtering. Det tager et kvarter, hvorefter jeg har næste Teams-møde for vores hotline for myndighedspersoner, hvor vi svarer på coronaspørgsmål fra forskellige myndigheder og gennemgår nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Det er sundhedsfaglige medarbejdere – overvejende sygeplejersker – fra hele landet og repræsentanter for smitteopsporingen. Problemstillingen i dag er især, at smitten spreder sig på skoler og daginstitutioner, og flere kommuner presser på for et påbud om at lukke dem, hvor der er udbrud.

9.20: Jeg sætter mig i bilen og kører mod Holbæk. Da jeg ankommer på slaget 10 bliver jeg inden ligsynet ringet op af en kollega, som er på ligsyn et andet sted, som vil drøfte, om vi skal rådgive politiet til at gennemføre obduktion, eller evt. en tilsynssag for at oplyse et behandlingsforløb. Vi når frem til, at ingen af delene er påkrævet.

10.10: Sammen med en politimand går jeg ned til den afdøde – en dødfunden, midaldrende kvinde. Jeg gennemlæser politirapporten og billeder fra findestedet og forholder mig til omstændighederne, så vi sammen kan fastlægge dødsmåden, altså om der er tale om et naturligt dødsfald, eller der er noget andet på spil. Jeg undersøger den afdøde og finder intet mistænkeligt. Der har heller ikke været behandlingssvigt frem til dødsfaldet, så der er ingen grund til at politiet begærer obduktion. Jeg afslutter ligsynet ved at udfylde dødsattestens side 1 og indberetter den straks online på min pc. På den måde kan politiet signere den, så snart de er tilbage på stationen og udlevere den til bedemanden eller de pårørende.

11.00: Jeg kører tilbage mod København. Undervejs lytter jeg med på et Teams-møde i Rådgivning Øst, hvor sagsbehandlerne drøfte tilsynssager i et fælles forum.

11.30: Tilbage på Islands Brygge, hvor jeg afleverer politirapporterne fra ligsynet til en sekretær, som opretter sagen i vores system og indskanner alle dokumenterne. Sammen med nogle kolleger henter jeg frokost i kantinen. Vi spiser sammen. Eftermiddagen begynder med et »postmøde« kl. 12.30 – det svarer til lægekonferencen på sygehusene. Da mange arbejder hjemmefra, foregår det også på Teams. Lægetelefonvagten og sygeplejersketelefonvagten gennemgår de henvendelser, de har fået i løbet af formiddagen, så vi kan give den bedst mulige rådgivning og fordele eventuelle indberetninger.

12.45: Næste møde – også Teams – er et sparringsmøde for dem, som håndterer coronaudbrud på skoler, plejehjem, større virksomheder og arrangementer. Vi rådgiver kommunernes hygiejneorganisationer og skolelederne om, hvordan det gribes an, ofte helt lavpraktisk: Hvordan afgør man, hvem der er nære kontakter, og hvem der ikke er? Nogle gange er det omikron-varianten, men det kan også være delta eller endda et miskmask af begge varianter, så det gælder om at holde tungen lige i munden.

13.00: Så blev der tid til at sætte sig ned og svare på de henved 30 mails, der er kommet, mens jeg var væk. Mange er rene orienteringssager, men der er også oversigter over smitteincidenser med corona. Og da jeg også fungerer som beredskabsvagt og som almindelig bagvagt på vores læger i telefonvagten plus bagvagt for vores coronamyndighedshotline, skal jeg løbende holde mig opdateret. Så er der de »direktørmails«, som KL sender ud til kommunerne. Dem får vi i kopi til orientering, lige som vi får retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen – så jeg skal prioritere hårdt i, hvad jeg skal sætte mig ind i, og hvad jeg behøver at se på. Samtidig er der de sædvanlige opgaver: tilsynssager, som jeg skal tage stilling til og obduktionsrapporter, så jeg kan udfylde dødsattestens side 2.

14.30: Sparringsmøde om oplysningssager, dvs. forløbere for mulige tilsynssager, hvor vi oplyser behandlingsforløb. Alle, som sagsbehandler disse sager – især vores uddannelseslæger og sygeplejersker – har behov for at sparre. En overlægekollega er mødeleder, og jeg deltager som fagansvarlig for det retsmedicinske fagområde.

16.15: Jeg har stadig beredskabsvagt, mens jeg kører hjem mod Ballerup og bliver ringet op af en SOSU-assistent fra et bosted. De har en handicappet borger, som ikke er vaccineret, og som har været i kontakt med en smittet. Borgeren kan ikke selv medvirke til at lade sig isolere, så medarbejderen har brug for at vide, hvordan de skal gribe det an uden at krænke vedkommendes rettigheder.

16.50: Jeg er hjemme, og min kone og min datter er også kommet hjem. Vi slapper lidt af, inden vi går i gang med at lave aftensmad.

20.00: Jeg bliver ringet op af politiet, som har et dødsfald og vil høre, om man kan undlade at tage sagen til ligsyn. Det er et forventeligt dødsfald – en person, som ud fra oplysninger fra egen læge var meget syg og nu er fundet død, uden at der i øvrigt er noget mistænkeligt omkring findeomstændighederne, så vi behøver ikke iværksætte et retslægeligt ligsyn, idet dødsmåden er åbenbart naturlig. Vi ser noget fjernsyn og går i seng ved 23-tiden.