Efter en dag i Endokrinologisk Ambulatorium på Aalborg Universitetshospital, hvor hoveduddannelseslæge Jakob Dal ser en meget sjælden patient, kører han i byggemarked for at købe en juletræsfod med sin datter.
5.45 Vi vækkes af vores ældste datter på to år.
7.15 Jeg afleverer min datter i dagplejen. Min kone, der er på vej til at blive praktiserende læge, er på barsel med vores fire måneder gamle datter.
7.45 Jeg møder ind i ambulatoriet og gennemgår dagens ambulatorieprogram.
Fakta
8.00 Under røntgen- og efterfølgende morgenkonference gennemgår vi de knap 15 patienter, der er indlagt i løbet af weekenden.
8.45 Jeg gennemgår mit dagsprogram med en af overlægerne. Halvdelen er nye patienter, som der typisk afsættes 40 minutter til.
9.00 Jeg går i gang med dagens otte patienter. En af dem spotter jeg på lang afstand i venteværelset. Der er tale om en 72-årig kvinde, der under en tur i teatret blev kontaktet af en af mine kollegaer, der så typiske akromegale træk og derfor opfordrede hende til at gå til læge. Hendes fødder er vokset to skostørrelser. For otte år siden fik hun klippet sine ringe af, da fingrene havde vokset sig tykke. Hun har det klassiske udseende med stort pande-, kæbe- og næseparti og et svampet håndtryk.
Vi ser her i regionen årligt højest et par af den slags patienter, hvor diagnosen typisk er 6-8 år forsinket. Hun skal nærmere udredes med MR-skanning og væksthormonprofil. Herefter følger en klassisk ambulatoriepatient: en kvinde med hypotyreose, der bliver fulgt hos os under graviditeten.
Dagens sidste patient er er mand i begyndelsen af 60’erne med nydiagnosticeret afli, og som igennem længere periode har udviklet bl.a. svedtendens, vægttab og udtalt muskeltræthed. Hos sin praktiserende læge har han fået konstateret for højt stofskifte, som vi skal i gang med at udrede og behandle.
Vores anden store patientgruppe, diabetespatienterne, ser vi ikke i det her ambulatorium, men i et særligt diabetesspor.
12.00 Middagskonference, hvorefter hele afdelingen spiser frokost sammen i kantinen – det gør vi altid.
14.30 Jeg har afsluttet den sidste af dagens patienter og går i gang med at udfærdige planer på baggrund af de mange kontrolblodprøver, vi får. Jeg bruger hullerne i skemaet og eftermiddagen til den opgave.
14.45 Jeg holder møde med en kollega om et forskningsprojekt til det særlige forskningssemester, som er en del af kandidatuddannelsen på Aalborg Universitet. Det handler faktisk om netop akromegali, som jeg har skrevet ph.d.-afhandling om. Vi skal have en projektbeskrivelse klar inden januar.
15.30 Jeg cykler hjem og spiser dagens anden frokost.
16.30 Sammen med min ældste datter kører vi i byggemarked og køber en juletræsfod til det træ, vi fældede i skoven i weekenden. Bagefter sætter vi det ud i haven.
17.30 Vi spiser aftensmad, og den ældste klædes på til natten. Hun og jeg leger sammen indtil hendes sengetid kl. 19.30.
20.30 Min kone går i seng med den lille, og jeg arbejder videre på projektbeskrivelsen med flow-tv i baggrunden.
21.30 Jeg lister i seng for ikke at vække min kone og datter.
