»Jeg tager en ny handske på og syr færdig…«

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

7.40 Jeg møder i god tid før morgenkonferencen og snakker med de yngre kolleger om nattevagten, men det har været roligt. Til morgenkonferencen er der kage, fordi en af overlægerne har fødselsdag. Før konferencen er færdig, bliver jeg kaldt på sengeafsnittet: To patienter er sat på til operation kl. 9, men før det kan ske, er der noget journalføring, der skal ordnes.

9.00 Røntgenkonference med gennemgang af patienterne fra skadestuen i går. Der er en patient, der skal kaldes ind til yderligere undersøgelse i ambulatoriet for nogle ligamentskader, som ikke var blevet tjekket i skadestuen.

9.45 Jeg bliver ringet op fra sengeafsnittet, hvor der skal optages journal på nogle elektive patienter. Der skal tages venyler, bloddyrkninger, på en patient – det er første gang, jeg prøver det, og jeg skal lige læse op på det. Man skal være yderst opmærksom på hygiejnen for ikke at få falsk positive svar, fordi man dyrker på bakterier, der sidder på huden.

11.00 Der sker intet her, så jeg går op på operationsgangen for at se, om der er noget spændende. Der er en knæalloplasik med en knapprotese, som jeg aldrig har set før. Der var nu også flere på morgenkonferencen, der aldrig havde hørt om sådan nogle. Det er en overlæge, der opererer sammen med en anden læge, der viser, hvordan man bruger de nye proteser. Spændende.

12.00 Frokost. Og så bliver de første patienter meldt. Der er én, som er obs. lænderygsdiskusprolaps og en, som via ambulatoriet er indlagt med et sår på knæet til en mindre hudtransplantation. Det er ikke mig, der opererer. Jeg er yngstemand, så journaloptag – det er mig.

14.00 Der er traumekald: En kvinde, der er blevet sparket af en hest i maven og i brystkassen. Min opgave er at holde hoved og nakke, men det bliver ikke aktuelt. Selv om hun er kommet ind som »multitraume« var hun ikke på spineboard, så vi mistænker ikke, at der er noget med nakken.

15.30 Der er et sår, som skal sys. Det viser sig at være en ung herre på min egen alder, som er gået ind i en maskine, der skærer styrofoam. Han var ikke klar over, at der var en kniv, som var aktiv, og den skar sig ind i hans venstre skulder bag til. Snittet er ikke gået ind i benet, og vi skønner, at jeg kan sy ham her på skadestuen. Det går fint, indtil jeg stikker suturnålen i min tommelfinger. Jeg tager handsken af for at se, hvor slemt, det er. Det ser ikke så galt ud, så tager jeg en ny handske på og syr færdig. Da jeg bagefter vasker hænder i sprit, svier det som bare pokker. Øv!

16.00 En skadestuelæge ringer om en Colles-fraktur. Det drejer sig om en +80-årig kvinde fra et plejehjem. Indtil i går var hun ifølge plejepersonalet fint fungerende, men i nattens løb havde hun et stroke og er helt ukontaktbar. Vi beslutter at nøjes med at lægge gips på uden at plage hende med at rykke frakturen på plads, og sender hende til neurologerne.

16.45 Vi har en bosnisk patient og hans søn. De taler hverken dansk eller engelsk, så vi er ikke helt klar over, hvad vi skal stille op. Manden har diabetes og en gangrænøs første tå på højre fod. Tåen er helt sort og meget ildelugtende og ved at falde af. For et par uger siden, da vi ville behandle ham, var han ikke indstillet på, at han pludselig skulle opereres. Vi har en læge, som kan en lille smule bosnisk, som kan forklare ham situationen. Med gebrokkent snak og armbevægelser lykkes det at indlægge ham.

17.00 Min afløser kommer, og vi gennemgår vagten. Derefter går jeg hen og bliver vaccineret mod hepatitis og stivkrampe og går tilbage til kollegiet.

18.30 Jeg vasker tøj, løber en kort tur, får noget aftensmad. Kl. 22 er jeg helt færdig og sover som en sten.