Skip to main content

»Jeg tjekker igen. Har fået nr. 328 ...«

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

24. sep. 2010
3 min.

###etd%c3%b8gnmed###

Christian S. Danstrup, Stud.med., Odense, (12. semester)

7.30 Jeg har egentlig sovet fint, selv om vi nok får Sundhedsstyrelsens mail med nummeret til KBU-lodtrækning i dag. Jeg har ellers tænkt en del på det i weekenden.

9.00 Ankommer til undervisningslokalerne på Odense Universitetshospital, fem minutter på cykel fra centrum, hvor jeg bor. Vi starter nyt emne: nyresygdomme og urologi. Der er en lidt anderledes, mere spændt stemning, end der plejer at være.

10.30 Der snakkes i pauser og summes i krogene. Mange har bud på, hvornår mailen kommer. En del opdaterer mail med 5-10 minutters mellemrum. Jeg har ikke computer med til forelæsningen og prøver så vidt muligt bare at følge med. Har koncentrationsudfald og distraherende tanker: Får jeg mulighed for at komme derhen, hvor jeg helst vil? Hvad nu, hvis man åbner mailen, og der bare står »418«?

13.00 Forelæsningstimerne er slut. Vi går til frokost. Alle omkring bordet er ret fokuseret på KBU-nummeret. For mit vedkommende er forløbet det vigtigste. Jeg vil helst have medicin og kirurgi. Og så vil jeg helst til hovedstadsområdet, og så Århus, Odense og Aalborg i den rækkefølge.

13.30 Den står på læsning. Folk sidder med deres computere i læsesalen og opdaterer mail. Selv uden computer skal man nok få besked, når mailen kommer. Det er nok den mest distraherede læsedag, jeg har oplevet, og jeg bliver sikkert nødt til at læse det hele om igen.

15.00 Ud til en kort pause med en bid brød og kaffe.

15.50 Jeg prøver at få styr på nyresygdommene, da min læsemakker prikker mig på skulderen: De første har fået nummeret. Ude i kantinen sidder en flok af pigerne fra vores semester med deres bærbare og brokker sig højlydt over, at der ikke kommer noget. Men nu begynder det langsomt, og man kan sidde og følge, at mail tikker ind. Den første, vi hører fra, får et godt, lavt nummer i 50'erne. De næste ligger op til ca. 100. Et enkelt er 250.

16.00 Jeg tjekker igen. Har fået 328, som er det højeste i gruppen, der står herude.

16.15 Så må jeg vel finde ud af, hvor i Jylland man kan få et acceptabelt forløb. Jeg har en lidt tom fornemmelse - det værste er nok, at muligheden for at vælge et af de centrale forløb i en af de større byer er taget fra en.

17.30 Vores medicinerfodboldhold skal spille kamp mod nogle knægte fra OB. Fint til at aflede tankerne. Vi taber 2-1.

19.30 Hjemme og spiser lidt rester fra i går.

20.15 Taler i telefon med mine forældre og fortæller dem om mit nummer. Jeg forsøger at forklare, hvad det kan betyde. I deres verden siger det ikke noget. Forældrene bor i Aalborg og ville formentlig ikke have noget imod, at jeg kom tilbage til Nordjylland.

20.45 Ringer til min kammerat som går på 11. semester, fordi han har trukket tiden lidt ud med prægraduat forskning og efterfølgende artikelskrivning. Han kommer over. Vi drikker en øl og får snakket lidt. Ikke gravøl - så dårligt er det heller ikke. Det var jo ikke nummer 400. Men det er godt lige at vende det med nogen, der forstår, hvad det handler om.

23.00 Kammeraten går. En kvindelig medstuderende, der bor lige overfor, står uden for på terrassen. Hun har trukket nr. 300 og er lidt i samme båd og også en smule nede. Vi er dem, vi kender, som har fået de dårligste numre og snakker lidt om det tværs over gården.

23.30 I seng. Får en besked fra en veninde, som spørger, hvordan det er gået. Jeg lover, at jeg ikke hopper i havnen, selv om jeg har fået et semidårligt nummer.