Jo, lægemidler har også et socialt liv

Patienten sidder over for dig, I har talt om symptomer og muligheder, og du udskriver en recept, konsultationen bliver afsluttet – og alle er glade. Eller hvad? Var det egentlig en recept, der skulle til? Var det oplagt eller bare det letteste – eller var der nogle helt andre ting end det farmakologiske rationale på spil?

På ’Lægemidlernes sociale liv’, et nyt kursus i Lægedage-regi, blev deltagerne inviteret ind i deres egne overvejelser og bevæggrunde for at udskrive recepten, og speciallæge og lektor i almen medicin Torsten Risør og samfundsfarmaceut og ph.d. i antropologi Sofie Rosenlund Lau gav dem både et historisk vue over de mange forskellige ’indpakninger’, medicinen har haft gennem tiden, og de forskellige roller, recepten kan spille i læge-patient-relationen.

Recepten er i sig selv en manifestation af en helt særlig relation og et magtforhold, som dels handler om den juridiske magt lægen har i kraft af sin position som den eneste, der kan udskrive medicin, dels om en epistemisk magt, som lægen har qua sin lægefaglige viden, og dels den kontrol, som lægen via recepten har på patientens tilfredshed og med den tid, læge og patient har sammen, sagde Sofie Rosenlund Lau. Men, fortsatte hun, recepten kan også være en praktisk håndtering af lægens usikkerhed. Medicinen kan blive et diagnostisk redskab, når diagnosen er svær at stille som for eksempel ved depression hos en demensramt patient, og medicinen kan potentielt også blive en løsning på ikke medicinske problematikker.

Og så var det kursisternes tur til at byde ind med dilemmaer i forhold til at udskrive eller ikke udskrive en recept. Konkret kan det for eksempel være, når det handler om smertebehandling eller antidepressiva. Det kan være svært, når der er pres fra pårørende og plejepersonale. Og det kan være et spørgsmål om tid, overskud og hensyn til andre patienter.

Til sidst fik kursisterne også mulighed for at give gode råd til et panel med repræsentanter fra Apotekerforeningen, Sundhedsstyrelsen og Center for Multisygdom, om hvad der kan gøres for at dæmme op for den automatik, der kan snige sig ind i udskrivelsen af recepter. Her blev der blandt andet stillet forslag om, at al medicin skal udskrives i forbindelse med en konsultation og for max et år ad gangen og om indførelse af polyfarmaci-årskontroller, hvor der kan skabes et samlet overblik, ligesom der bør laves bedre sammenhæng og gennemsigtighed mellem sektorerne og et bedre samarbejde mellem de praktiserende læger og apotekerne.