Jobudvikling

Der er mangel på personale i alle kategorier i sundhedsvæsenet, til skade for befolkningens sundhed: Vi kan ikke bemande funktioner, vi anser for nødvendige i et tidssvarende sundhedsvæsen. Medmindre vi finder ny veje.

En del af problemet er, at kort- og mellemlangt uddannede forlader deres fag, fordi vi ikke magter at give dem tilstrækkeligt afvekslende og udviklende opgaver. Plejeområdets Bermuda-trekant: For få søger ind, for mange falder fra, og alt for mange forlader det efter få år.

Svaret kan være jobudvikling (synonymer: opgaveglidning, opgaveflytning), hvor én faggruppe overtager en opgave fra en anden - i reglen længere uddannet - gruppe. Det har læger arbejdet med i mange år. Ultralydsundersøgelse af abdominale organer startede blandt entusiastiske læger for mange år siden, vandt indpas i obstetrikken, hvor jordemødre og sygeplejersker i dag udfører den rutinemæssigt. Sådan vil det også gå med ultralydsundersøgelser af abdomen og af hjertet; den udvikling lader sig ikke standse.

På Sygehus Lillebælt (Vejle-Give, Fredericia-Kolding og Middelfart Sygehuse) har vi i årevis arbejdet systematisk med jobudvikling efter følgende principper:

Der skal ske oplæring, teoretisk og praktisk, evt. ved udenlandske institutioner, og hvis der er en eksamen knyttet til uddannelsen, skal den bestås.
Der skal være umiddelbar adgang til supervision, typisk ved at speciallæge er til rådighed i samme lokalitet.
Der skal løbende ske registrering af kvalitetsindikatorer.
Man får et løntillæg. Hvis opgaven flytter fra en højere lønnet gruppe - hovedreglen - til en lavere lønnet, deler vi gevinsten mellem den ansatte, afdelingen og sygehuset.

Vi har gennemført jobudvikling på områder som: beskrivende radiografer, koloskoperende sygeplejersker, blodprøvetagende SOSA'er. Der er flere projekter i støbeskeen, og presset kommer nu fra ledelse og personale i afdelingerne.

Det er ikke alle områder, der egner sig til jobudviklingsprojekter. Her er to erfaringsbaserede pointer:

- Der skal være tale om velafgrænsede opgaver med veldefinerede udfaldsrum. Sikkerhedskulturen og nulfejlstolerancen er nådesløs, og hvor udfaldsrummet er bredt og åbent, skal opgaven varetages af den længstuddannede personalegruppe, dvs. lægerne, hvis man vil forebygge kritik og ulykkelige medarbejdere i forbindelse med de uundgåelige fejl og utilsigtede hændelser. Eksempel: diagnostiske skanninger er ikke egnede til jobudvikling; kontrolskanninger af f.eks. tumorudvikling under behandling er egnede.

- Almindelig hjælpsomhed og procesforenkling er ikke jobudvikling. Vore kendte pakkeforløb, hvor alle i teamet hjælper alle, er typisk ikke baseret på jobudvikling. Tommelfingerregel: Hvis uddannelse, eksamen, supervision og løbende kvalitetsmåling ikke er relevant, er der ikke tale om et jobudviklingsprojekt.

Læger er ikke blevet ledige som følge af jobudvikling; tværtimod har mange kollegaer fået en mere spændende hverdag med færre rutineopgaver. Vi er som stand ikke forskrækkede over udviklingen og har heller ikke grund til det, og Lægeforeningens politik afspejler dette.