Jutlandia. Skibet var ladet med håb

Bøger  Jutlandia er navnet på det danske hospitalsskib, som virkede under Koreakrigen 1951-53, og som de fleste nok kender fra Kim Larsens sang af samme navn. Skibet deltog i tre togter, som kom i stand efter henvendelse fra den amerikanske regering og med FN-mandat. Den danske regering havde i modsætning til Holland og Belgien afvist at bidrage militært, men da både Sverige og Norge bistod med feltlasaretter, besluttede den danske regering at sende Jutlandia.

Skibet blev udrustet med det bedste udstyr og de førende lægelige specialister, f.eks. neurokirurgen Busch. Det var fuldt på højde med de amerikanske hospitalsskibe, som sammen med feltlasaretterne på land, de såkaldte MASH, udgjorde sanitetstjenesten under krigen. Atmosfæren på Jutlandia var hyggelig og forplejningen god, så pressechefen fik besked på at holde lav profil for ikke at skabe unødig misundelse fra besætningerne på de andre hospitalsskibe, hvor en strengere disciplin herskede.

Aflønningen af de danske læger og sygeplejersker sorterede under Dansk Røde Kors, og det fremgår klart af bogen, at de udsendte ikke gjorde det for pengenes skyld. Lønnen for en reservelæge var således en tredjedel af en skibsdrengs, da en sådan blev aflønnet af ØK. Et andet område, hvor man undrer sig lidt over forholdene for de udsendte, er ved pludselig sygdom. Flere blev f.eks. ramt af depression, og turene til land for at muntre dem op skulle de selv betale, ligesom de selv skulle finansiere en eventuel hjemrejse – og en erstatningsudsendings udrejse! Hammerich, som var chef for togterne, fik dog senere ændret på dette.

Baggrunden for krigen var Koreahalvøen, som havde været besat af japanerne frem til 1945, hvor man blev enige om at dele den ved 38. breddegrad og afholde valg. Dette gik imidlertid galt og førte til konfrontationen imellem de to ideologier: kommunismen i nord og kapitalismen i syd. Krigen var særdeles brutal, og op mod 2,5 mio. mennesker døde. Et særligt problem var de mange forældreløse børn, og personalet fra Jutlandia brugte en stor del af deres fridage på at hjælpe til på lokale klinikker og børnehjem. I alt blev 4.981 soldater behandlet ombord på Jutlandia, og mindst 10.000 civile koreanere kan takke skibets personale for, at de overlevede krigen.

En enkelt historie prenter sig i særlig grad ind i hukommelsen: En tyrkisk soldat var blevet taget til fange af koreanerne, og for at skræmme hans kammerater havde de afhugget arme og ben, idet de troede, at han ville forbløde. Han blev dog fundet, behandlet hurtigt og overlevede, hvorefter han blev sejlet tilbage til Izmir. Ved genforeningen med sin far løftede denne sin lemmeløse søn op og gav ham et kys.

Den 16. oktober 1953 sejlede Jutlandia ned gennem Øresund, og skibet blev varmt modtaget af over 10.000 mennesker. Flere af de ansatte dannede par, og det førte til i alt 16 ægteskaber – og ingen endte med skilsmisse! I dag er 23 af de oprindelige 600 udsendte stadig i live.

Bogens store styrke er de personlige beretninger fra både danske og amerikanske veteraner samt fra civile koreanere. Bogen formår trods formidling af en stor mængde fakta at være fængende, og den kan så absolut anbefales.

Interessekonflikter: ingen