Kære regering, drop skåltalerne og styrk forskningen

Skåltalerne kan man næsten udenad. Jeg har ikke tal på de gange, hvor politikere har fremhævet, at viden og forskning er helt afgørende for Danmarks fremtid. Ikke mindst inden for sundhedsvidenskab. Nu skal et såkaldt vækstteam for life science, som regeringen netop har nedsat med topkvalificerede medlemmer, komme med anbefalinger til, hvordan vi i Danmark skaber vækst og øger eksporten af lægemidler og medikoprodukter. Det kan man naturligvis kun bakke op om.

Men det ændrer ikke ved, at den offentligt finansierede forskning har stadig sværere betingelser. Forskningsstøtten blev i finansloven for 2016 massivt beskåret, og Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning blev nedlagt sidste år. Man kigger også stadig langt efter de mange visioner, som den tidligere regering i 2014 sammen med Danske Regioner lancerede i en handlingsplan, der skulle skabe bedre rammer for samarbejdet mellem det offentlige sundhedsvæsen og industrien. Der var mange gode ideer i spil, bl.a. om at etablere flere såkaldte delestillinger, hvor læger kunne dele arbejdstiden mellem patienterne og forskning. Til virkelighed er de ikke blevet.

Status er, at vi simpelthen mangler at se, at sundhedsvidenskabelig forskning er et område, som regeringen også finder vigtigt. Lægeforeningen er ikke alene med sin bekymring. Både lægemiddelindustrien og universiteterne har udtrykt kritik af de seneste nedskæringer af forskningsstøtten. Det burde vække til eftertanke, når f.eks. forskningsdirektøren hos Novo Nordisk understreger, at »de grundlæggende opdagelser, som vi er blevet styrtende rige på, er foregået på universiteterne«, og efterlyser langt større respekt for universitetsforskeres indsats. Forudsætningen for den stærke life science-industri, som regeringen nu vil sikre, er, at det videnskabelige forarbejde gøres først, og det sker altså på universiteterne.

Penge er én ressource, læger og andre akademikere er en anden. Her efterlyser Lægeforeningen, at regeringen forholder sig konkret til den barriere, som femårsfristen er for unge læger for at vælge arbejdet med forskning i lægemiddelindustrien. På en Christiansborghøring, som Lægeforeningen for nylig var medarrangør af, udtalte man fra lægemiddelindustrien klart sin bekymring for at komme til at mangle læger.

Det er ikke lægelig interesse for industrien, der mangler. Unge læger strømmer til informationsmøder om de faglige muligheder i lægemiddelvirksomheder. Men desværre er erfaringen også, at femårsfristen afskrækker mange fra at tage job i industrien. De frygter, at reglen vil afskære dem fra senere at arbejde i det offentlige sundhedsvæsen. Derfor bakker også lægemiddelindustri og universiteter op om, at reglen fjernes, og at det offentligt-private samarbejde om forskning styrkes.

Lægeforeningen vil kraftigt opfordre regeringen til at betragte sundhedsvidenskabelig forskning som en nødvendig langtidsinvestering. Lyt til forskerne, universiteterne og virksomhederne og skab de rigtige rammer for både den frie offentlige forskning på universiteterne og det offentligt-private samarbejde. Vi har brug for begge dele.

Se videoer om læger og forsknng her på Ugeskriftet.dk under Se og Lyt