Kampagne for de optimale rutiner

Når man har luget sin have, og der ser pænt og ukrudtsfrit ud, kan det godt være, at der alligevel står nogle ukrudtsplanter tilbage hist og her. Det er billedligt talt det ukrudt, der skal væk med den Operation Life-kampagne, som begynder i dag. Den har fokus på det, der kan gøres bedre.

»Et bedre sundhedsvæsen handler ikke altid om nye behandlinger. Men om at gøre det, man ved virker, 100 procent. Vi vil nå månen med den her kampagne,« siger Beth Lilja, der er sekretariatschef for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der sammen med TrygFonden er kampagnens ophavsmænd.

»Kampagnens mål er at implementere dokumenteret viden om, hvad der er god behandling, fuldt ud. Den er måske udbredt mellem 80 og 90 procent, men det er de sidste 10-20 procent, der skal med. Den rigtige behandling skal helt ind på rygmarven af sundhedspersonalet. Så vi for eksempel husker at hæve respiratorpatientens sengegærde hver gang, hele tiden - også lige når patienten har været til røntgen eller er blevet vasket,« siger Beth Lilja.

Operation Life har til formål at reducere antallet af dødsfald i sundhedsvæsenet. Det kontante mål er at forebygge 3.000 dødsfald på danske sygehuse i løbet af halvandet år.

Det antal er man nået frem til ved at overføre de tilsvarende amerikanske tal til danske forhold. Målet er at få så mange sygehuse med i kampagnen, at 75 procent af alle udskrivninger er dækket. Er de det, kan den ret simple og omkostningsfrie implementering af velkendte kliniske retningslinjer og metoder ende med at redde flere liv, end mange piller kan.

Kampagnens effekt vil blive målt dels på en obligato-risk indikator per tiltag. Dels på en såkaldt Hospitalsstan-dardiseret Mortalitetsratio på nationalt niveau.

»Six-pack«

Måden er på forhånd defineret. Der er udset seks indsatsområder - pakker. Sygehusafdelinger kan vælge en eller flere af pakkerne og implementere de procedurer og øvrige elementer, som pakken indeholder. Områderne spænder lige fra enkle og måske banale procedurer til tiltag af mere organisatorisk eller højteknologisk art. En indsats går ud på at oprette mobile akuthold, som er en enhed, der fungerer på sygehuset, og som hurtigt kan rykke ud til en indlagt patient i akut kritisk tilstand. Et andet eksempel er en respiratorpakke, som indeholder faste procedurer i forbindelse med patienter, der ligger i respirator, så de undgår lungeinfektioner. Det rummer enkle og praktiske rutiner, såsom at patientens hovedgærde skal være hævet 30-45 grader.

Om de seks indsatsområder siger Beth Lilja: »Det er kun en mindre del af de seks tiltag, der dediceret handler om at undgå fejl. Det er hovedsageligt områder, hvor vi tror, at der er mulighed for forbedringer. Desuden går der altid noget tid, før det, der er dokumenteret som den bedste kliniske praksis, bliver indført på afdelingerne som fast rutine. Den tid vil vi forkorte.«

Afprøvet med godt resultat

Anæstesiologisk Afdeling på Gentofte Hospital har besluttet sig for at deltage i kampagnen. Afdelingen har allerede indført respiratorpakken - efter amerikansk model - og er ved at forberede et akuthold, som forventes at være på skinner efter sommer. Ledende overlæge på afdelingen, Jesper Poulsen, forudser, at afdelingen vil indføre andre relevante pakker.

fdelingen er et godt eksempel på, at man går og tror, at alt er i skønneste orden, og at man gør alt det rigtige, ikke mindst fordi man ved, hvad der er det rigtige at gøre. Derfor var der heller ikke rigtig nogen på afdelingen, der mente, at det var nødvendigt at indføre en respiratorpakke. Men de kontrollerede det lige, fortæller Jesper Poulsen:

»Vi troede, at vi allerede gjorde, hvad vi ved, er det rigtige. Men da vi så gik det efter i sømmene, viste det sig alligevel, at sådan var det ikke. Ikke altid. Der var situationer, hvor vi ikke lige fik hævet gærdet, eller hvad det nu har været. Vi var ikke 100 procent med. Nu laver vi kurver over, hvor gode vi er til at følge reglerne, og dem hænger vi op i konferencelokalet. Vi registrerer meget tæt, og er der bare to udfald, er det for meget. Vi går efter de 100 procent.«

Kortere tid i respirator

Han oplyser, at det på afdelingsniveau kan være svært at måle effekten, fordi en afdeling ofte vil være for lille til at måle på dødsfald. Men afdelingen har konstateret, at patienterne ligger kortere tid i respirator, og det er, fordi der er færre komplikationer, vurderer han.

For eksempel sederer afdelingen på en måde, så patienten ikke ligger i fuldbedøvelse. De er rolige og komfortable og føler ikke ubehaget. »Vi har fundet en balance. Det har ikke været helt enkelt, men vi har regnet på det og indført nogle mønstre i forhold til tidspunkt og mængde. Man kan sige, at hvad vi tidligere sjussede os til, er vi nu systematiske med.«

Hans forventninger til Operation Life er store: »Forhå-bentlig vil vi på landsplan se et fald i dødeligheden. Det enkelte hospital er nok for lille til, at der kan foretages effektmålinger på dødelighed. Men jeg tror, at der på afledte parametre vil være en effekt på sygehusene i form af færre pludselige hjertestop, fordi vi fanger dem tidligere. Der vil være færre indlæggelser på intensivafdelinger og kortere respiratortid, for at tage nogle eksempler,« siger Jesper Poulsen.

Hemmeligheden er organisation

Jesper Poulsen er overbevist om, at vejen frem til at gøre tingene 100 procent rigtigt, er ved at skabe en organisation om det.

»En læge sagde for nylig på en international konference, at den afdeling, han helst ville indlægges på i forhold til behandlingsprincipper, var den afdeling, der var bedst organiseret. Der er der størst chance for at få den bedste behandling« fortæller han.

Men hvordan gør man lige det? Jesper Poulsens bud er at skabe systematik i rutinerne, at gøre det synligt for alle, hvad man gør - og ikke gør - og at opbygge dokumentation.

Det amerikanske forbillede

Inspirationen til Operation Life er amerikansk. De særlige akuthold, som Herlev Hospital allerede står som frontløber for, er således et ekko fra den amerikanske søsterkampagne, som hed Save 100.000 Lives. I 2005 lancerede Good Samaritan Hospital i Suffern, i staten New York, et Rapid Response Team, altså et særligt akuthold, der rykker ud, hvis en patient bliver akut kritisk syg. Siden da er antallet af hjerte- og åndedrætsstop på sygehuset faldet med 22 procent.

Den amerikanske kampagnes bagmænd befinder sig i IHI, Institute of Health Care Improvement.

Vicepræsidenten Jim Conway definerede for nylig begrebet »fejl« i det amerikanske tidsskrift Newsweek sådan: »Uanset hvor dygtige mennesker er, lider de under at være mennesker, og de vil uvægerligt kvaje sig.«

Derfor skal sikkerhedsnettet omkring dem være i orden. Når det handler om deciderede fejl, er det især inden for medicinering, der skal sættes ind.

Den danske kampagne har da også et tiltag, der har til formål at forebygge medicineringsfejl. Hensigten er at sammenligne patientens aktuelle medicinliste med lægens ordinationer, når patienten indlægges, udskrives eller overflyttes, sådan at der bliver overensstemmelse.

Gigthospital først på listen

Kong Christian den X's Gigthospital i Gråsten var det allerførste sygehus, der tilmeldte sig kampagnen. Og det med en klar intention om at blive bedre til at undgå fejl i forbindelse med medicinering, fortæller cheflæge Flemming Hartmann Andersen:

»Vi ved fra patientundersøgelser, at det er i forbindelse med medicinafstemningen, at de store fejl sker. Det er et område, vi længe har haft fokus på; vi er akkrediteret i et engelsk system, der hedder HQS, og vi har lavet audits. Erfaringen siger, at der opstår fejl, når man flytter fra en oplysningskilde til en ny. For eksempel går det ofte galt i forbindelse med, at en patient skal udskrives. Patienten får måske et at vide af den udskrivende læge. Men der står noget andet i epikrisen, der som regel skrives senere og ofte af en anden læge, som typisk sidder med en ordentlig stabel, der skal skrives.«

Flemming Hartmann Andersen har altså godt styr på sit »problem«, og han ved egentlig også, hvilken kur der skal til: rutine og struktur. Det regner han med at få støtte til fra Operation Life:

»Vi forventer, at Operation Life kan give os et strukturelt værktøj til, hvordan vi skaber en fast rutine. Og kan give os redskaber til at lave en kulturændring, så det bliver naturligt for personalet at være struktureret, for eksempel i forbindelse med epikrisen, som måske bør skrives sammen med patienten.«

Gennembrudsmetoden

Kampagnen er leveringsdygtig i en række redskaber, sygehusene kan bruge, når de medvirker. Der er udarbejdet startpakker til de enkelte tiltag, der gives støtte til dataindsamling, og resultatindsamling m.v. Hvis et sygehus skal implementere nye metoder, har kampagnen også hentet inspiration fra USA, hvor IHI har benyttet den såkaldte gennembrudsmetode i forbindelse med søsterkampagnen. Metoden defineres som et systematisk redskab til at skabe forandring og udvikling inden for sundhedsvæsenet på kort tid.

I praksis går det blandt andet ud på, at sygehuset udpeger nogle personer, der i forbindelse med projektet kan gå på tværs af afdelingerne.

Operation Life og de andre

Sygehuse, der går og venter på Den Danske Kvalitetsmodel fra IKAS - Insitut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet - skal ikke tøve med at tilmelde sig Operation Life, siger Beth Lilja.

»Man kan lige så godt begynde her. Operation Life hænger godt sammen med Den Danske Kvalitetsmodel, og vi arbejder sammen. En fordel for sygehusene ved at tilmelde sig Operation Life er, at de redskaber, der bruges her, også med fordel kan anvendes i den danske kvalitetsmodel.«

IKAS anbefaler på kampagnens hjemmeside, at man deltager. IKAS forventer, at store dele af Operation Life vil indgå som standarder eller indikatorer i kvalitetsmodellen, hedder det på hjemmesiden.

Operation Life

De seks indsatsområder

Mobile akuthold. Formål: At forebygge hjertestop uden for intensivafdeling
Medicinafstemning. Formål: At forebygge medicineringsfejl
Respiratorpakken. Formål: At forebygge lungekomplikationer hos patienter i respirator
AMI-pakken. Formål: At nedsætte dødeligheden efter blodprop i hjertet
CVK-pakken. Formål: At forebygge infektion i blodet i forbindelse med CVK (centralt venekateter)
Sepsispakken. Formål: At reducere dødeligheden af sepsis (alvorlig blodforgiftning

Læs mere på WWW

Operation Life

Institute for Healthcare Improvement