Skip to main content

Kampagner gør det ikke alene

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

1. jun. 2007
8 min.

CAMBRIDGE, Massachusetts

De råber højt. De trækker rampelyset til. De påpeger, insisterer og repeterer. Kort sagt er de enormt irriterende, folkene hos det amerikanske IHI - Institute for Healthcare Improvement. Men de er også effektive. Og det har bragt IHI til en fremtrædende position inden for kvalitetsudvikling af det amerikanske sundhedsvæsen (Boks 1).

Det vidner et hav af statuer, plaketter og priser om, som står dekorativt opstillet i et glasskab lige inden for indgangen i IHI's elegante hovedkvarter i Cambridge, Massachusetts.

IHI laver mange ting men er i offentligheden nok mest kendt for sine kampagner. Den første 100.000 Lives-kampagne løb fra december 2004 og halvandet år frem og gik på at indføre seks procedurer eller »pakker« på hospitalerne, som skulle forbedre patientsikkerheden (Boks 2).

Den er netop blevet adapteret til danske forhold og skudt i gang med det formål at redde 3.000 danske liv (Ugeskr Læger 2007;169(16):1416-20).

IHI selv har lanceret fortsættelsen 5 Million Lives, som ud over at fortsætte de oprindelige seks interventioner indfører seks nye (Boks 2). Den startede i december og skal løbe frem til december næste år og fokusere på at forhindre fem millioner skader - faktisk ikke liv, som titlen ellers kunne få en til at tro.

Netop sådanne kvikke og slagfærdige slogans, som måske ikke er helt dækkende, er noget af det, som godt kan irritere de praktikere ude på de deltagende hospitaler, der skal udføre anbefalingerne i praksis, når deres hospitaler melder sig til en sådan kampagne.

»Der er nogen, som tænker på disse slogans som overfladiske. IHI bliver nogle gange kritiseret for at gøre komplicerede ting simple. Læger er jo videnskabsfolk, og IHI arbejder med fraser og mantraer«, siger Priscilla Dasse, Senior Vice President hos Cambridge Health Alliance - en gruppe, der driver tre offentlige hospitaler og en række klinikker i Cambridge-området. Hun har bl.a. kvalitetsforbedring som ansvarsområde.

Et andet kritikpunkt er, at det i offentligheden ofte er kommet til at fremstå, som om de liv, der er blevet reddet via kvalitetstiltag i sundhedsvæsenet, udelukkende er IHI's fortjeneste.

»Dødelighed er et groft mål, som tusindvis af faktorer indvirker på. Det kan være socioøkonomiske tendenser, nye teknikker, livsstilsændringer - man må se på konteksten«, siger hun.

Det må dog siges, at IHI selv gør opmærksom på, at en mindsket dødelighed ikke kun kan tilskrives IHI's kampagne.

»Vi kan ikke tilskrive ændringer [i dødelighed, red.] kampagnen. Det er umuligt at gøre, fordi der er så mange andre initiativer, der foregår. Der har været en generel misforståelse og en misopfattelse i medierne af, at ændringerne kunne tilskrives kampagnen. Det har vi aldrig sagt, og det er ikke tilfældet«, siger Joe McCannon, Vice President hos IHI.

Samarbejde bedst

Kampagnerne er da efter IHI's egen mening heller ikke det felt, hvor organisationen har haft størst succes. »Det mest succesrige er formentlig det område, som også er blevet brugt mest: samarbejdsmetoden«, siger Joe McCannon.

Den tilgang er, som betegnelsen siger, baseret på samarbejde og foregår typisk i en kombination af face to face-sessioner med relevante deltagere fra hospitalerne, som desuden danner netværk via e-mail- og telefonkonferencer, hvor de deler viden og erfaring. Altså en meget mere involverende tilgang til løsning af kvalitetsproblemer end en kampagne. Cambridge Health Alliance deltager også i sådanne samarbejder - collaboratives, som de kaldes - med IHI.

Cindy Reilly, som er senior director i kvalitetsafdelingen, understreger, hvor vigtigt det er at have en række medarbejdere til at deltage: »Man skal have de rigtige mennesker i værelset. Det nytter ikke bare at sende direktøren, som så kommer tilbage og vil fortælle andre, hvad de skal gøre«, siger hun. »Det bliver først rigtigt til en succes, når der er en teamtilgang«.

Det er dog begrænset, hvor meget Cambridge Health Alliance deltager i disse samarbejder, fordi de i modsætning til kampagnerne koster penge. Omvendt kan kvalitetsforbedringer selvsagt også spare penge.

»Hvis vi f.eks. kan forhindre, at en patient bliver overført til den intensive afdeling, er det en stor besparelse«, siger Priscilla Dasse.

Systemfejl

Men besparelserne er og bliver en positiv sidegevinst. Hovedfokus ligger på at undgå skader og redde liv, og måske det allervigtigste i IHI's aktiviterer er organisationens fokus på gennemførelse.

Det er ikke nok at få ideerne, lave kampagnerne eller organisere samarbejdet omkring kvalitetsforbedringer. De skal føres ud i livet.

»Måske 60-70 pct. af de interventioner, vi anbefaler, overlapper med noget andet«, siger Jim McCannon.

Det kan f.eks. være officielt fastsatte standarder eller mål defineret som led i akkrediteringsprocesser. »Og det er med vilje. For det, vi prøver at gøre, er at fortælle folk, hvordan man faktisk implementerer sådan noget. Hvordan man kommer fra punkt a til b«, siger han.

Men det er vigtigt, at det ikke kommer til at fremstå, som om man mere eller mindre indirekte kritiserer de sundhedsfaglige.

»De personer, der arbejder i systemet, arbejder meget, meget hårdt. Men vi har brug for at skabe højkvalitetssystemer omkring disse personer, som f.eks. gør, at de undgår fejl, når de er trætte eller overbebyrdede. Vi må fejlsikre systemet«, siger han.

Ikke flere kampagner

Det kan kampagner bidrage til, men det er tvivlsomt, om der kommer flere af dem fra IHI's side.

»Vi er begyndt at tænke på det næste. Det vigtige er, at vi har bygget denne infrastruktur, dette værdifulde gode, og vi vil gerne beholde disse genbrugelige netværk. Men spørgsmålet er, om vi kan lave endnu en kampagne. Jeg tror, at svaret er nej. Jeg tror ikke, at det er et koncept, der kan fornys i det uendelige«, siger Joe McCannon.

For at kunne være virksom i en kampagne skal et tiltag være enkelt at forstå og nemt at implementere, ligesom der skal være viden om, at det virker. Måske er der simpelt hen et begrænset antal anbefalinger af den karakter.

Så hvad næste spektakulære udspil fra IHI bliver, ligger p.t. hen i det uvisse. Men spørger man Joe McCannon, skal det under alle omstændigheder være noget, som har baggrund i viden om, hvordan man spreder information og erfaringer. Det er typisk viden, som er genereret andre steder, f.eks. i erhvervsliv og industri. Den tankegang kan være kontroversiel - flere har f.eks. i Danmark kritiseret Lean-metodikken for at være uforenelig med et sundhedsvæsen - men sådan er tankegangen på IHI ikke.

»Jeg tror, at vi altid lærer bedst ved at se på andre områder og felter. Jeg lærer ikke ved at studere sundhedsvæsenet. Jeg studerer andre felter, og det forårsager så nogle ideer, som er relevante for sundhedsvæsenet«, siger Joe McCannon.

Og selv om IHI-folkene godt kan irritere folk ude på hospitalerne, får de også anerken delse. »Man tager ikke alting, man har behov for, fra IHI. Man tager det, man kan bruge, og så konsulterer man andre ressourcer også«, siger Priscilla Dasse fra Cambridge Health Alliance.

»På mange måder har de hjulpet os med at få vores dagsorden sat på skinner. De har hjulpet os til at få identificeret en ren prioriteringsliste«, siger hun.

Læs mere her: IHI: www.ihi.org/hi ogOperation Life: www.operationlife.dk

Boks 1

IHI er en uafhængig organisation, som blev oprettet i 1991 med det formål at forbedre kvaliteten og dermed patientsikkerheden i det amerikanske sundhedsvæsen.

Organisationen samarbejder med en række partnere - såvel offentlige organisationer som forsikringssystemer.

En del af indtægterne kommer fra sådanne samarbejdspartnere, mens andre kommer fra de honorarer, f.eks. hospitaler bidrager med, når de deltager i IHI-projekter.

Enkelte tiltag - som f.eks. kampagnerne - er gratis.

Boks 2

100.000 Lives-kampagnen promoverer seks interventioner:

1. Anvend mobile akuthold ved første tegn på, at patienten bliver dårligere

2. Lever pålidelig, evidensbaseret behandling af patienter med blodprop i hjertet

3. Forebyg medicineringsfejl

4. Forebyg infektioner ved brug af centralt venekateter

5. Forebyg infektion af operationssår

6. Forebyg lungebetændelse hos respiratorpatienter

5 Million Lives-kampagnen omfatter de oprindelige seks anbefalinger og føjer seks til:

7. Forebyg skader fra medicin med særligt høj risiko i tilfælde af fejlmedicinering

8. Reducer komplikationer ved operation

9. Forebyg tryksår

10. Reducer meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA)-infektioner

11. Lever pålidelig, evidensbaseret behandling af hjerteinsufficiens

12. Få bestyrelserne om bord

Alle interventioner suppleres af konkrete råd og anbefalinger til, hvordan man implementerer dem. IHI stiller ligeledes et netværk af eksperter til rådighed, som deltagende hospitaler kan konsultere - f.eks. via åbne telefonkonferencer eller webbaserede diskussioner. Der findes også såkaldte mentorhospitaler, som stiller råd og vejledning til rådighed for andre.

I løbet af det halvandet år, 100.000 Lives-kampagnen løb, vurderer IHI, at kampagnen sammen med andre lokale og nationale tiltag reddede 122.000 liv i USA.

Operation Life

I Danmark er »Operation Life« netop startet - en kampagne, der er inspireret af IHI's ditto - og implementeringen er forankret hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed, hvor Beth Lilja er sekretariatsleder.

Har IHI inspireret andre tiltag i Danmark end »Operation Life?«

»Det, vi har kaldt gennembrudsværksteder [som hjælper team fra deltagende hospitaler med at gennemføre kvalitetsforbedringer, red.] er inspireret af IHI's samarbejdsform, som de kalder collaboratives. Og ved Danske Regioners generalforsamling for nylig var der en workshop om, hvordan man får sat kvalitet og patientsikkerhed på regionsrådenes dagsorden. Den var inspireret af IHI's »Get the Board on Board«-intervention, som er med i deres »5 Million Lives« kampagne«.

Kommer der flere sådanne kampagner i Danmark?

»Vi har først lige fået gang i 'Operation Life` - vi må se nogle resultater først«.

Operation Life vil redde 3.000 liv i Danmark - er I ikke bange for at skabe for høje forventninger?

»Hvis man ikke sætter høje mål, når man heller ikke store resultater. Vi starter ambitiøst, men jeg tror ikke, det er urealistisk«.

Hvorfor er kampagnetiden så kort?

Det er for at skabe fokus, at kampagnen løber i 18 måneder. En slutdato medvirker til at sætte fart på forandringerne.

Er der risiko for at reducere komplicerede ting til slogans?

»Det er derfor, vi har lavet kampagnen i Danmark i partnerskab med de videnskabelige selskaber. De har vurderet kampagnens elementer og tilpasset dem til det, vi opfatter som dansk evidens. F.eks. blev forebyggelse af sårinfektioner [en af IHI-kampagnens interventioner, red.] fravalgt, fordi det blev vurderet, at det allerede er implementeret i Danmark. Men kampagnen går ikke så meget på det videnskabelige grundlag - det skal være ting, der er alment accepterede - den går på evnen til at gennemføre«.

Kan man overhovedet vide, om kampagnen redder liv?

»Hvis det lykkes at nå målet, skal vi passe på med ikke at tage æren for det hele. Det vil være resultatet af en masse initiativer. Jeg tror, at kampagnen kan sætte et væsentligt aftryk, men det er ikke videnskabeligt bevist«.