Kampen mod ulighed i sundhed starter ved vuggen

I 2007 voksede næsten fem procent af børnene i Danmark op i fattigdom. Det er skræmmende, fordi børnefattigdom er en faktor, som har stor negativ effekt på børns tidlige udvikling. Mangel på resurser til sund mad, tøj, bolig og ting til skolen giver børn stærkt forringede forudsætninger for at klare sig helbreds- og uddannelsesmæssigt. Et menneske, der vokser op i fattigdom, har stor risiko for at pådrage sig alvorlige kroniske sygdomme og for at dø tidligt.

Fattigdommen kan vi som læger ikke gøre noget ved. Men læger kan gøre noget for at afhjælpe fattigdommens konsekvenser. Det skal ske allerede fra barnet bliver født. Vi skal blive mere opmærksomme på at tilpasse og individualisere behandlingen efter det enkelte barns behov - for eksempel ved at den alment praktiserende læge giver meget mere konkrete og præcise anvisninger til familier med begrænsede resurser, end der bliver givet til andre familier. For at skabe lighed i sundhed må vi blive bedre til at agere ulige.

Men en ting er den individualiserede indsats. Udviklingen viser, at der er behov for langt mere håndfaste metoder. Hvis hele befolkningen - også de dårligst stillede - skal leve længere og have flere aktive år på arbejdsmarkedet, er der behov for, at kommunerne og staten sætter ind med hele paletten af de metoder, som vi ved virker.

Kommunerne har mange muligheder. Daginstitutionerne og skolen er helt oplagte steder at begynde. Der bliver allerede nu gjort meget. Et eksempel er et spændende projekt fra Aarhus Kommune, hvor kommunens skoler lige fra 0. klasse har en indsats, der er målrettet svært overvægtige børn. Indsatsen er individuelt tilpasset, så barn og familie er med til at designe tilbuddet præcist til sig selv.

Men der kan gøres endnu mere. Kommunerne har en oplagt mulighed for eksempelvis at sikre sund skolemad, at indrette skolegården, så den indbyder til løb og spil, og til at gøre skolevejen sikker, så barnet kan gå eller cykle til skole. Og kommunerne skal også styrke indsatsen for, at alle børn kommer til sundhedssamtaler undervejs i deres skoleforløb. Erfaringerne viser nemlig, at de, der udebliver, har størst behov.

Staten skal også tage mere håndfaste metoder i brug. Det er statens opgave at beskytte børn og unge mod de skadelige virkninger af rygning, alkohol og sukker. Her kommer vi nok ikke uden om forbud. Det drejer sig om generelle forbud mod reklamer for alkohol, en rygelov uden huller, og at sanktionerne over for butikker, der sælger alkohol til mindreårige, bliver håndhævet - bare for at nævne nogle eksempler.

De fleste børn har det heldigvis godt. Men vi skal have et særligt øje for de svage. Derfor er en særlig forebyggelsesindsats i forhold til børn altid påkrævet.