Kampen for (Ny) løn

De offentligt ansatte forbereder sig på konflikt efter sammenbruddet ved KTO-forhandlingerne. Der er tale om et kæmpe mistillidsvotum fra de offentligt ansatte til de (amts)kommunale arbejdsgivere og H:S for deres useriøse forvaltning af det nye lønsystem. Arbejdsgiverne har været til eksamen i Ny løn og er dumpet!

Bruddet er sket efter en uforsonlig strid om, hvor meget af det samlede aftaleresultat, der forlods skal afsættes til decentrale lønforhandlinger eller lokalt råderum, som det nu kaldes. Med andre ord: »Hvor meget af det samlede resultat vil vi låne ud til arbejdsgiverne?«. Arbejdsgiverne ville ikke acceptere mindre end 2,2%. KTO-fællesskabet ville fra et udgangspunkt på 0% ikke gå højere end 1,5% svarende til udmøntningen i den nuværende overenskomstperiode. Enderne kunne således ikke nå sammen. Det, der ligner en konflikt på grund af 0,7%, er i realiteten kampen for at få Ny løn til at fungere.

Forud for overenskomstforhandlingerne organiserer såvel arbejdsgiverne som de ansatte sig i forhandlingsfællesskaber for at være så slagkraftige som muligt. Lægerne har tilsluttet sig AC, som igen er tilsluttet KTO. Det giver et fællesskab med i alt 640.000 offentligt ansatte. Det gungrer mere end 11.600 læger alene.

Lægernes deltagelse i AC's forhandlingsaftale kan sammenlignes med en forsikringspolice, der sikrer, at man bliver behandlet lige, uanset markedssituationen. Der er således ikke positiv særbehandling af Lægeforeningen i den nuværende lægemangelsituation. Valuta for lægemangel kan kun opnås i decentral direkte forhandling (fx vikaraftaler) med den arbejdsgiver, der har problemet.

Læger er grundlæggende glade for deres arbejde og ikke specielt stridslystne. Vores udgangspunkt for forhandlinger er ved konstruktiv dialog at opnå gode, holdbare aftaler.

Men vi vedstår vores ansvar.

Derfor skal der heller ikke herske tvivl om, at vi helhjertet tilslutter os den konflikt, der nu varsles mod de offentlige arbejdsgivere. Vi ryster støvet af fanerne. Vi vedkender os solidarisk vores plads i fællesskabet.

Finansministeren forstod alvoren, da det gjaldt. Det resulterede i et statsligt forlig uden forlodsfinansiering, som begge parter kan være tilfredse med.

Vi støtter det kollektive mistillidsvotum til arbejdsgiverne, som vi oplever konflikten er udtryk for. Amterne og H:S har slet ikke levet op til deres ansvar og givet Ny løn den chance Ny løn fortjener. Man overvinder ikke en - mange steder velbegrundet - mistro mod de nye lønsystemer ved bare at ignorere den. Mistroen skal overvindes ved, at arbejdsgiverne på ny går til eksamen i NY LØN og består! Det kræver en anderledes seriøsitet og ledelseskraft end hidtil.

I stedet for at investere i systemet og bruge de mange håndtag for at skabe fremdrift, udvikling og dynamik, har mange ansatte oplevet at blive fodret med deres egen hale. Ledelsen har været apatisk og uden visioner.

Ny løn er velegnet som instrument til at få sygehusene til at fungere bedre og få afviklet ventelister. Giv det nu den chance, det fortjener. Vi kæmper ikke imod, men for Ny løn og lad os så håbe, konflikten bliver kort, så vi kan komme tilbage i arbejdstøjet.

Der er nok at tage fat på!