Kan det ske i Danmark?

Alle har været meget både overraskede og forskrækkede over sagen fra England, hvor seks mennesker blev alvorligt syge af at medvirke i et klinisk forsøg. Det var et fase I-forsøg, den første fase i testning af medicin på mennesker, hvor præparatet testes på raske personer. Forud for det er medicinen altid testet på dyr, og i fase II og III går man over til at teste mere specifikt på mennesker, der lider af den relevante sygdom.

Her i landet har man en lang tradition for, hvilke forholdsregler der skal tages for at sikre forsøgspersonernes sikkerhed. I de senere år er disse regler blevet tillempet europæiske standarder under EU som led i en bestræbelse på at ensarte de forskellige landes måde at teste på. I 1992 trådte den nugældende danske lov om kliniske forsøg i kraft, og den blev revideret i 2004, så den nu også omfatter det, der hedder good clinical practice (GCP), og som handler om, hvordan kontakten og informationen til de implicerede forsøgspersoner bør være.

Det er et felt, der er under stadig diskussion; det er altid hot stuff, ikke mindst fordi det, lige meget hvordan man vender og drejer det, handler om frivillige, raske mennesker, der - som regel mod betaling - stiller deres krop og helbred til rådighed for forskningen. Når en skandale, som den i England, sker, vækker det ikke kun forargelse i den brede befolkning. Det skaber samtidig stor skepsis over for medicinsk forskning, der omfatter mennesker.

Hvad gik galt?

To danske forskere, Søren Hansen og Graham Leslie fra Institut for Medicinsk Biologi på Syddansk Universitet, kom i maj med deres bud på, hvad der gik galt: Den type aber, man havde testet medicinen på forud for fase I-forsøget, ligner ikke mennesker tilstrækkeligt, påpeger de. Og det mener de, at man burde have vidst. Havde medicinen i stedet været testet på chimpanser, ville skandalen ikke være sket, hævder de.

Andre stiller sig tvivlende over for andre dele af forsøget og mener, at det er sandsynligt, at andre celler end de tiltænkte blev aktiveret.

Og hvordan kunne man finde på at starte fase I-forsøget på seks personer samtidig? Det burde være almindelig god praksis, at man tester på en person, derefter på den næste osv. Men den regel er ikke nedskrevet nogen steder; det er bare noget, man »plejer«. Set i bakspejlet kan man altså konkludere, at også den regel bør strammes, mener forskerne.

Ifølge Søren Hansen er der stor sandsynlighed for, at det går galt igen, ud fra de retningslinjer, der i dag foreligger.

Skærpede regler?

»Det er jo ret voldsomt, det der er sket i England, og det får jo alle til at se på regelsættet med nye øjne: Er det godt nok? Det fælles europæiske regelsæt må nok revideres yderligere. Forud for det må vi drøfte det internt og derpå enes om en fælles europæisk holdning. Det kræver faglige drøftelser i alle relevante organer,« siger overlæge Doris Stenver fra Lægemiddelstyrelsen.

Kort efter historien fra England har Lægemiddelstyrelsen lagt en opdateret beskrivelse af, hvordan kliniske forsøg foregår her i landet, ud på deres hjemmeside. Her finder man også link til de helt nye opdaterede retningslinjer om bivirkninger ved kliniske forsøg på EU-Kommissionens hjemmeside. De er fra den 24. april 2006. En bekendtgørelse på dette felt er sendt til høring i maj, og høringsfristen er den 3. juni 2006. Herefter vil en eventuel stramning af reglerne finde sted. Følg med på www.hoeringsportalen.dk

Men det er ikke sket på foranledning af skandalen i England, fortæller farmaceut Lene Grejs Petersen fra Lægemiddelstyrelsen. Det er et led i det generelle lovforbedrende arbejde, der hele tiden sker på dette felt.

»I Danmark skal vi følge de gældende EU-regler, og den danske lovgivning tilpasses løbende til EU-direktiverne om good clinical practice. Her i landet afventer vi den rapport, englænderne er ved at udarbejde om det skete. Først når den foreligger, tager vi stilling til, om der skal ske nogen ændring af reglerne. Og det bliver da i EU-regi. En harmonisering på det felt er i øvrigt også nødvendig,« tilføjer hun. »For på den måde undgår man, at medicinalvirksomheder og forskere kan shoppe rundt i diverse lande og foretage forsøg der, hvor lovgivningen nu måtte være mest lempelig.«

Patienternes talsmand

»Vi arbejder til stadighed på at gøre reglerne omkring patienternes sikkerhed bedre,« siger Finn Kamper-Jørgensen, der er formand for den Centrale Videnskabsetiske Komité i Danmark.

»I komiteen ville vi gerne have samme mulighed for at kontrollere igangværende forsøg, som Lægemiddelstyrelsen har,« fortsætter han. »Vi er med, når et forsøg skal forhåndsgodkendes. Hvert år er der mange projekterede forsøg, der søger om godkendelse, og det arbejde er vi med i sammen med Lægemiddelstyrelsen. Men de uanmeldte kontrolbesøg hos igangværende forsøg kommer vi ikke med ud på. Det er kun Lægemiddelstyrelsen. Det ville være endnu bedre, hvis der var nogle kontrolbesøg fra os også, så forskerne vidste, at sandsynligheden for at blive videnskabsetisk kontrolleret var til stede. Som det er nu, foretages der ingen kontrolbesøg af os på lægemiddelområdet.

Noget af det, vi ser på, er, om den information, de medvirkende patienter får, er forståelig og god nok. Komiteen er sammensat af forskere og lægfolk, og informationerne skal netop også kunne forstås af de ikkemedicinsk uddannede lægfolk. Vi holder også øje med, at det ikke forekommer, at en læge skriver under på en erklæring om informeret samtykke på en patients vegne. Det er faktisk set,« fortæller Finn Kamper-Jørgensen.

»Jeg kan ikke udelukke, at det, der skete i England, vil kunne ske i Danmark også. Men jeg vil og kan ikke sige mere om det, før jeg har set en grundig rapport om, hvad der egentlig gik galt i England, og det ved vi først om et par måneder, når englændernes rapport foreligger.«

Ny biologisk medicin

»Det skete har naturligvis skærpet vores opmærksomhed på alle procedurer omkring de såkaldte first in man-forsøg, som fase I-forsøg jo er, særligt når det drejer sig om monoklonale antistoffer, som påvirker centrale celler i immunsystemet«, siger overlæge Jens Ersbøll fra Lægemiddelstyrelsen.

»Man har stadig ikke så stor erfaring i at teste de monoklonale antistoffer i relevante dyremodeller og cellekulturer - derfor skal man være ekstra omhyggelig med, hvor artsbeslægtede de dyr, man først har testet stoffet på, er med mennesker. Chimpanser er tættere på mennesker rent genetisk end de laverestående Cynomolgus-aber, som det pågældende antistof oprindeligt blev testet på, men der er kun få af dem tilbage i verden, så det er etisk betænkeligt at bruge dem særligt ofte.

Der er behov for, at vi hurtigt finder andre måder at teste de artsspecifikke biologiske lægemidler på. Det er meget svært at lave helt faste regler for, hvordan det skal foregå, for det afhænger helt af, hvad målet med medicinen er, dets molekylære ,target`. Hvis antistoffet som i det engelske forsøg kan påvirke de mest potente effektorceller i immunsystemet, er det klart, at man skal være overordent lig påpasselig. I dag er der mange lægemidler baseret på humane antistoffer under udvikling, men kun omkring 20 er godkendt og på markedet i dag.

Det typiske forløb i et fase I-forsøg er, at man tester en passende lav dosis samtidig på 4-6 personer. I første omgang for eksempel kun en tiendedel af dosis fra dyreforsøgene. Måske skal man fremover give stoffet sekventielt til en forsøgsperson ad gangen og iagttage virkningen over et par dage, inden den næste forsøgsperson udsættes for lægemidlet,« mener Ersbøll.

I praksis

Overlæge Jesper Sonne fra Gentofte er en af de få læger og forskere her i landet, der står for fase I-forsøg. »Siden forsøget i England i marts har vi i et konkret tilfælde fået supplerende spørgsmål fra Lægemiddelstyrelsen til netop et nyt forsøg med et biologisk lægemiddel,« fortæller han.

»Man kunne godt være endnu mere påpasselig i den slags forsøg netop i fase I, hvor man går fra at teste stoffet på forsøgsdyr til første gang at afprøve det på mennesker. Det kunne ske ved udvikling af yderligere et lægemiddel, som gav den samme effekt på forsøgsdyret, som den man forventede på mennesker. Men det vil nok være et urealistisk krav af hensyn til tid og ressourcer,« siger Jesper Sonne.

»Det er meget vigtigt, at vi bliver gode til at udføre denne type forsøg sikkert, for det er her, mange af fremtidens lægemidler vil være at finde. Vi har mange års erfaring med at teste syntetisk fremstillet medicin i form af små molekyler, men den nye biologiske medicin, som vi endnu ikke har lige så godt kendskab til, repræsenterer større molekyler, som stiller os over for en række nye problemer. Det er på den anden side en type medicin, der rummer store positive muligheder for behandling og måske helbredelse af en lang række kroniske sygdomme som for eksempel hjertesygdomme, gigtsygdomme, demens med mere. Vi står selv over for at skulle gennemføre forsøg af denne type allerede nu til sommer og igen til efteråret, så det er vigtigt, at vi har skærpet vores opmærksomhed og rutiner,« påpeger Jesper Sonne.

»Alle seks forsøgspersoner fra England overlever, men en af dem får varige men i form af kroniske sår på hænder og fødder. Sjovt nok har skandalen i England ikke gjort det sværere at skaffe forsøgspersoner,« tilføjer Sonne. »Faktisk tvært-imod. Den megen presseomtale har gjort, at flere er blevet opmærksomme på, at man kan tjene penge ved at være forsøgsperson. Og det lokker åbenbart mere end at et enkelt forsøgs udfald skræmmer.«

Sagen kort

Seks forsøgspersoner deltog 13.marts 2006 i et fase 1-forsøg med et eksperimentelt lægemiddel, TGN1412, udviklet af det tyske biotekfirma TeGenero.

Forsøget fandt sted på Northwick Park Hospital i London.

De seks mænd var raske frivillige forsøgspersoner, som hver modtog 2.000 £ for deres deltagelse, svarende til lidt over 20.000 kr. De fik alle samtidig en injektion med TGN1412 og udviklede multiorgansvigt.

De britiske lægemiddelmyndigheder havde godkendt forsøget.

Kliniske forsøg

Et klinisk forsøg skal gennemføres for at finde ud af, hvordan et lægemiddel virker, hvilke bivirkninger det har, og hvordan det omsættes i kroppen. De lægemidler, der bliver undersøgt, kan både være nye lægemidler og kendte lægemidler, der allerede er på markedet i Danmark.
Undersøgelsen foregår på raske, frivillige forsøgspersoner eller på frivillige patienter. Alle, der deltager i et klinisk forsøg, skal have både mundtlig og skriftlig information om forsøget og give deres samtykke til at deltage, før de starter i forsøget.
I Danmark skal kliniske forsøg anmeldes til Lægemiddelstyrelsen af den overordnede ansvarlige for forsøget, men der skal altid deltage en ansvarlig læge eller tandlæge. Lægemiddelstyrelsen vurderer både kvaliteten af undersøgelsen og patientsikkerheden i forsøget. Kliniske forsøg skal også anmeldes til en videnskabsetisk komite, der overvejende vurderer forsøgets etiske aspekter. Før et forsøg kan starte, skal både en videnskabsetisk komite og Lægemiddelstyrelsen godkende forsøget.

LÆS MERE PÅ WWW:

www.laegemiddelstyrelsen.dk Her kan man læse nærmere om kliniske forsøg. Se også link til EU-Kommissionens hjemmeside.

www.sst.dk<?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /???>