Kan kostpyramider løse fedmeepidemien?

Forekomsten af fedme i Danmark er øget dramatisk, og hos unge mænd er prævalensen i de seneste 50 år steget fra 0,1% til 7,2%, hvilket berettiger betegnelsen »fedmeepidemi«. På den anden side har Danmark en af de laveste fedmeforekomster i den udviklede del af verden. Årsagen til epidemien skal søges i en samfundsudvikling, som har betydet en stor nedgang i vores daglige fysiske aktivitet og et udbud af føde- og drikkevarer i mængder og sammensætninger, som vores biologi ikke er udviklet til at modstå. Forebyggelse er kompliceret, idet det ikke er klart, hvilke specifikke dele af de forandrede levevilkår, der bærer hovedansvaret. Dermed at det svært at pege på, hvordan samfundet kan ændres i en fedmeforebyggende retning, idet de forskellige kendte og potentielle risikofaktorer ofte samvarierer. Eksempelvis har personer, der hyppigt besøger fastfoodrestauranter, en større risiko for at blive fede og få type 2-diabetes end dem, der sjældent spiser sådanne steder [1]. Men personer, der hyppigt spiser fastfood, dyrker også mindre motion, ser mere tv, drikker mere alkohol og sodavand og spiser også derhjemme en federe kost med færre fuldkornsprodukter, fibre, frugt og grønt. Så forårsager fastfood fedme? Eller er fastfoodforbrug blot en markør for en fedmefremmende livsstil [2]? Det er næppe muligt at finde sandheden alene ud fra observerende epidemiologiske studier.

Der er snart ikke den uge, hvor der ikke udgives en ny slankebog, hovedsagelig baseret på observerende studier, der markedsføres som løsningen på fedmeproblemet. Mens Atkins-bølgen nok har toppet, er »den omvendte kostpyramide«, der markedsføres af den videnskabeligt produktive Harvard-epidemiolog Walter Willett mere sejlivet. For at komme de mange forvirrede fagpersoner, der beskæftiger sig med ernæring, til undsætning har Ernæringsrådet gransket litteraturen grundigt, og et kondensat af rapporten om den »omvendte« kostpyramide, offentliggøres i dette nummer af Ugeskriftet [3].

Ernæringsrådet konkluderer, at der ikke er belæg for Willetts råd om at øge kostens indhold af monoumættet fedt (planteolier og nødder) og spise færre stivelsesrige fødevarer med et højt glykæmisk indeks, herunder kartofler, ris, pasta og hvidt brød. Diskrepansen mellem Willetts og Ernæringsrådets konklusioner skyldes, at Willetts pyramide fortrinsvis underbygges af observerende epidemiologi, mens Ernæringsrådet kræver mekanismestudier og især kostinterventionsstudier. De randomiserede studier er garantien mod præmature kostråd, som senere må trækkes tilbage. Der er imidlertid kun ganske få interventionsstudier - og de er kortvarige og ofte af dårlig kvalitet med stort frafald.

Det kan undre, at der ikke eksisterer blot et stort, længerevarende, velkontrolleret, randomiseret studie af effekten af den omvendte kostpyramide på vægt og risikofaktorer for type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom. Men et sådant studie koster 10-15 mio. kr., og da forskningsrådene ikke støtter denne forskning, er finansieringen overladt til EU, fonde, fødevareproducenter og patientforeninger.

Dybest set kan man ikke udelukke, at Willett en dag får ret - vi ved det blot ikke endnu. Et stort klinisk kontrolleret, 18-måneders-kostinterventionsstudie, hvori de to pyramider sammenlignes med den typiske danske kost, er snart afsluttet i København, og det har den styrke, at bag det står en tværfaglig gruppe af danske forskere sammen med Walter Willett [4]. Selv om udfaldet vil skabe en vis afklaring, gør et studie det ikke alene. EU har netop bevilget godt 100 mio. kr. til et europæisk multicenterstudie, hvori man vil undersøge betydningen af protein og glykæmisk indeks i kosten for vægtregulering, diabetes og hjerte-kar-sygdom hos 1.400 overvægtige [5]. Ved blandt andet nutrigenomics udforskes det, om en kosttype generelt kan anbefales til alle, eller om kostens sammensætning af næringsstoffer bør ske under hensyntagen til varianter i nøglegener, der har væsentlig indflydelse på det enkelte individs energibalance og behov for næringsstoffer.

Måske finder man ikke de vises sten i disse store studier. Er det overhovedet muligt at sammensætte en kost, der er lækker, varieret og velsmagende, kan indtages ad libitum, og som forebygger overspisning? Næppe med den lave kalorieforbrænding de fleste danskere efterhånden har. Det er nemmere at spise sig mæt for 2.300 kcal end for 1.800 kcal pr. døgn, og forskellen er måske kun cykelturen i stedet for bilen til og fra arbejde. Uden øget daglig fysisk aktivitet er ernæringsforskningen sat på en meget vanskelig opgave. Ernæringsrådet konkluderer da også, at: »Der er gode argumenter for at supplere den nuværende kostpyramides rekommandationer med råd om daglig fysisk aktivitet og bibeholdelse af vægten inden for normalområdet.« Det er svært at anfægte, men forskningen må fokusere på at afdække andre løsninger end mådehold og selvdisciplin.

Korrespondance: Arne V. Astrup , Institut for Human Ernæring, LMC, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Rolighedsvej 30, DK-1958 Frederiksberg C.
E-mail: ast@kvl.dk

Interessekonflikter: Forfatteren er er involveret i de omtalte projekter [4, 5], og instituttet modtager fondsstøtte fra flere end 50 danske og internationale fødevarevirksomheder.