Kan vi knække kræftens koder?

I dag er kemoterapi fortsat blandt de vigtigste behandlinger til kræftpatienter, men forskningen og udviklingen af nye lægemidler går i retning af en meget mere målrettet behandling.

»De nye lægemidler virker typisk på proteinniveau. Det vil sige, at det er resultaterne af genforandringerne, vi påvirker med medicinen. Genforandringen er der stadig, men vi slukker for effekten af den«, forklarer Kristoffer Rohrberg, overlæge, ph.d. og leder af Fase 1 Enheden på Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet.

Her afprøver man især to typer behandling til kræftpatienter: De målrettede behandlinger – også kaldet personlig medicin eller præcisionsmedicin, der påvirker signalvejene i kræftcellerne – og immunterapien, der styrker og leder kroppens eget immunsystem til at angribe kræftcellerne.

Fase 1-forsøg er den allertidligste afprøvning af lægemidler i mennesker, hvor målet er at finde frem til dosis og bivirkninger. Til forskel fra de fleste andre specialer bliver fase 1-forsøg i onkologi og hæmatologi udført på patienter.

For at en patient kan komme i betragtning, skal alle standardbehandlinger være afprøvet.

»Der er et håb om, at nogle af de patienter, der ellers ikke ville have nogle behandlingsmuligheder, får gavn af helt nye lægemidler. Men man skal gøre sig klart, at vi ikke på forhånd kan sige noget om chancen for effekt. Så det skal være patienter, der har et stort behov for at være med i behandlingen«, fortæller overlæge Kristoffer Rohrberg.

Kræftens signaler

For at forstå virkningen bag den målrettede medicin, skal vi zoome ind på vores milliarder af celler og se på de genforandringer, der skaber canceren.

Ved en gendefekt bliver et protein i en celle overaktivt, og det er den proces, der kan få en tidligere normal celle til at udvikle sig til en kræftcelle. Den målrettede medicin indeholder stoffer, der binder eller hæmmer signalet fra det forandrede protein til resten af cellen.

Målrettet medicin påvirker de specifikke genforandringer – modsat kemoterapi, hvor giftstofferne både angriber cancerceller og kroppens raske celler.

Derfor er første skridt, når man skal behandle patienter med præcisionmedicin, at finde frem til præcis, hvilke proteiner i cellerne der har forandret sig. Det gøres ved at lave en genprofil af tumoren.

»Hvis vi skal finde ud af, hvilke gendefekter der er årsag til, at en kræftcelle opstår, skal vi foretage en biopsi af tumor. Det mest almindelige er at lave en biopsi fra en levermetastase, men hvis det ikke er muligt, kan vi i nogle tilfælde lave en mindre genprofil ved at fange det cirkulerende tumor-DNA, altså generne fra kræften, i blodet«, siger Kristoffer Rohrberg.

De mere end 30.000 kodende gener i tumoren bliver sekventeret hos Genomisk Medicin for at finde frem til, om der er udviklet et lægemiddel, der kan behandle den specifikke genforandring.

»Primært leder vi efter mutationer, som giver anledning til, at en signalvej i kræftcellen bliver aktiveret, hvor der findes et lægemiddel, der kan ramme den signalvej«.

Forskellige kræfttyper med samme mutationer

Nogle genforandringer går igen på tværs af kræfttyper, hvor de kan have større eller mindre betydning for kræftens udvikling. Man kan ikke være sikker på, at det vil have en effekt at påvirke et bestemt gen, men det er et pejlemærke i udviklingen af nye lægemidler.

Et eksempel er BRAF-mutationer, som ofte ses hos patienter med modermærkekræft.

»Der er en del patienter med coloncancer, der har BRAF-mutationer. Hvis man giver dem den samme behandling, som vi giver patienter med modermærkekræft, virker det ikke. Men hvis man giver det i kombination med en EGF-receptorhæmmer, ser det ud til at virke. Så der er biologiske sammenhænge, men der er også faktorer, vi ikke kender endnu«.

Når man behandler patienter med medicin, der målrettet går ind og påvirker celleforandringerne, vil cancercellerne ofte udvikle resistens. Det er stadig lidt af et mysterium, hvorfor cellerne med tiden ændrer sig og bliver resistente over for et lægemiddel. Men resistensen er en væsentlig del af forskningen og udviklingen i nye generationer af kræftlægemidler. For hvis man tidligt kan fange kræftcellernes signaler om, at de er ved at udvikle modstandsdygtighed, er det muligt at fortsætte behandlingen med det nye lægemiddel, inden resistensen opstår.

Immunterapi

Hos den eksperimentelle Fase 1 Enhed afprøver man også nye behandlinger med immunterapi, hvor målet er at aktivere og styrke kroppens naturlige forsvar. Kræftcellernes overflade indeholder en række forandringer, der hæmmer immunsystemet. Lægemidlerne binder sig til overfladen og bryder disse hæmninger.

»Nogle lægemidler aktiverer immunsystemet mere generelt, mens andre aktiverer lige dér, hvor kræftcellerne er. Men der er tale om en bred behandling, hvor vi ikke på forhånd kan vide, hvilke patienter der vil have gavn af det«, fortæller Kristoffer Rohrberg.

Det kan give god mening at give immunterapi i kombination med målrettet medicin eller kemoterapi. I dag tilbydes immunterapi blandt andet sammen med kemoterapi som led i standartbehandlingen af patienter med lungekræft.

»Det kan være en fordel, fordi man angriber kræften på to måder. Man svækker canceren samtidig med, at immunstystemet undervejs bedre kan genkende kræftens mutationer«.

De små skridt

Det er vigtigt at huske på, at fase 1-forsøgene blot har til opgave at afprøve dosis og undersøge bivirkninger. Derfor er der også tale om »sjældne fugle«, som Kristoffer Rohrberg kalder det, når en patient har en tumorprofil, der passer til en målrettet behandling.

Men selvom der er tale om små skridt, er der lovende resultater iblandt. I nogle forsøg med præcisionsmedicin, der hæmmer signalveje i cancercellerne, er der responsrater i de allertidligste forsøg på op til 80-90 procent. Andre viser tegn på effekt selv ved lave doser.

»Jeg tror, vi kan komme rigtig langt med personlig medicin. Om vi kan nå dertil, at kræft ikke er noget, vi dør af, men noget, vi lever med, det må tiden vise. For hver gang vi vender en sten og finder en løsning, opdager vi, at der er mange ting, vi stadig ikke ved«. Hør podcasten nedenfor: