Kaotiske arbejdsforhold på Forsvarets infirmerier

»Jeg ved, at mange overvejer deres ansættelse i Forsvaret. Også de ældre læger. Der er jo ingen læger, der ikke kan få arbejde.«

Ordene efterfølges af et suk. Overlæge Bjarne Møller er chef for Sundhedscenter Nordjylland, et af seks sundhedscentre under Forsvarets Sundhedstjeneste.

Sundhedscenter Nordjylland omfatter Flådestation Frederikshavn, Flyvestation Aalborg og Aalborg Kaserner. På landsplan står fire ud af ti lægestole tomme. Med seks ledige stillinger er Bjarne Møllers center et af de steder, der er hårdest ramt. På Aalborg Kaserner er situationen særligt slem. Der er slet ingen læge i øjeblikket, hvor der burde være tre.

For at få enderne til at nå sammen, må Bjarne Møller gøre brug af såkaldte morgenlæger, dvs. civile læger, der hyres ind nogle timer om ugen.

»De er en kolossal hjælp, men de er ikke militærlæger. Det betyder, at vi får mange uhensigtsmæssige patientforløb. Hvis en soldat får en skade, vil han i løbet af en uge risikere at møde 7-8 forskellige læger, og det er ikke optimalt. Der er ingen kontinuitet i behandlingen, når der er så mange læger indover,« siger Bjarne Møller.

En anden benyttet fremgangsmåde er at bytte patienter infirmerierne imellem. »Vi har for eksempel lige sagt ja til at undersøge ni soldater fra Flyvestation Karup, men det betyder, at enheden og den enkelte soldat kommer til at bruge mange timer på at køre frem og tilbage.«

Forringede patientforløb

Konsekvenserne af lægemanglen og det generelt store arbejdspres er ifølge Bjarne Møller til at tage og føle på: Ventetider på undersøgelser og godkendelser og forringede patientforløb som i ovennævnte eksempel med soldaten.

»Der sker også mange smuttere. For eksempel folk, der bliver godkendt med skavanker, de ikke må godkendes med. Det betyder i yderste konsekvens, at vi kan komme til at sende uegnede folk af sted på internationale missioner. Formelt skal helbredserklæringerne kontrolleres af en overlæge, men når der mangler læger, sker det ikke altid,« siger Bjarne Møller, der kender til eksempler på folk, der er blevet godkendt til sejlende tjeneste uden at være egnede.

»Så går de rundt i god tro indtil den næste helbredsundersøgelse, hvorefter der kommer en anden overlæge og tager godkendelsen fra dem igen. Sådan noget kan ødelægge en militær karriere.«

Bjarne Møller mener dog ikke, at lægemanglen bærer hele ansvaret. Mangel på sygepassere og sygeplejersker spiller også en rolle, ligesom mængden af administrativt arbejde er vokset.

Overlæge Peter Lund er chef for Sundhedscenter Sydvestsjælland, der omfatter kasernerne i Slagelse og Vordingborg samt Flådestation Korsør. Opgaverne er de samme, men arbejdspresset er generelt ikke helt så stort som i Nordjylland, vurderer han.

Som i Nordjylland har Peter Lund valgt at gøre brug af muligheden for at hyre hjælp hos en civil læge nogle timer hver uge på kasernen i Slagelse, hvor der mangler en reservelæge.

»En tredje læge ville gøre underværker, men vi klarer os. Det er værre med Vordingborg Kaserne, som står uden læge fra begyndelsen af maj, når den stedlige overlæge skal udsendes til Irak i tre måneder. Reservelægen er lige stoppet på grund af alder, og vi får først en polsk læge til august.«

Peter Lund må derfor selv en tur til Vordingborg for at passe kollegaens pligter, mens han er væk.

»Det vil kræve min tilstedeværelse i perioder, og så bliver vi pressede her. Det spænder buen,« siger han.

Kortsigtede lappeløsninger

Jan Nybo Nielsen er formand for Danske Militærlægers Organisation og repræsenterer 40 stabs- og overlæger i Forsvarets Sundhedstjeneste. Han genkender billedet af en presset sundhedstjeneste fra sin egen hverdag som overlæge ved redningshelikoptertjenesten på Flyvestation Karup.

»Den kroniske lægemangel har medført, at man foretager sig alle mulige mærkelige krumspring for at få hverdagen til at hænge sammen. Der er tale om lappeløsninger. Lidt ligesom at tisse i bukserne. Man får løst et kortsigtet problem, men det gavner ikke på længere sigt,« siger Jan Nybo Nielsen.

Han erkender, at forsvaret i dag gør en stor indsats for at afhjælpe lægemanglen, men mener, at det sker alt for sent. »Problemet bliver taget alvorligt i dag, men der har i mange år ikke været vilje til at gøre noget ved det. Man har ladet stå til,« siger Jan Nybo Nielsen.

Selvom Forsvarets læger sidste år fik mere i lønningsposen, var det langtfra nok til at tiltrække det nødvendige antal nye læger, og det burde ikke komme bag på nogen, mener Jan Nybo Nielsen.

»Lønnen er stadig under niveauet for, hvad en overlæge på et sygehus får. Reelt tjener mange overlæger i det civile på den anden side af 800.000 kr. om året med vagt- og overtidsbetaling, mens en overlæge i Forsvaret får 610.000 kr. Det er en betragtelig forskel, og der skal en hel del engagement og moral til, hvis man alligevel skal vælge jobbet i forsvaret,« siger han.

»Af samme grund kan det jo ikke undre nogen, at stillingerne ikke bliver søgt. Tidligere var der ofte 5-10 ansøgere til en stilling som læge i Forsvaret. I dag skal man være glad, hvis der er en«, siger Jan Nybo Nielsen, der også skyder med skarpt mod Forsvarets udstationeringspolitik:

»I en struktur, der i forvejen er kronisk underbemandet, gør det ekstra ondt, når folk sendes ud. Der ydes ikke erstatning for dem, der er væk, så de tilbageværende må bare løbe endnu hurtigere.«

Sundhedstjeneste erkender pres

Hos National Sektion under Forsvarets Sundhedstjeneste har man ansvaret for støtte og rådgivning til fem af forsvarets seks sundhedscentre. Her erkender overlæge og sektionschef Søren Derving, at lægerne er pressede i øjeblikket.

»Dels er vi ved at indføre nyt elektronisk patientjournalsystem, og dels er der sundhedstriaden [de obligatoriske helbredsundersøgelser af soldaterne, red.],« siger Søren Derving.

Han peger på, at der er sat en række tiltag i værk for at afhjælpe lægemanglen. For eksempel ansættelsen af de ni efterhånden berømte polske læger, der forventes at være færdige med deres reservelægeuddannelse til august, hvorefter de sendes ud på infirmerierne.

»Selvom de er ansat, vil der stadig være ledige stillinger. Vi slår stillinger op hele tiden, men der har indtil nu ikke været ansøgere nok,« siger Søren Derving.

Et andet eksempel er traumelægeordningen fra Rigshospitalet, som nu udvides til Odense, Århus og Aalborg i samarbejde med regionerne. Ordningen går ud på, at forsvaret finansierer lønnen til et antal speciallæger og kirurger mod, at de er villige til at lade sig udsende i international tjeneste to måneder om året. I den udvidede ordning skal regionerne dog betale en del af udgifterne.

»Turnusordningen er et andet satsningsområde. Vi prøver også at være repræsenteret på universiteterne og på Lægedage i Bella Center, så alt i alt mener jeg, at der er udsigt til, at hullerne kan blive fyldt inden for en overskuelig tid,« siger Søren Derving.

Han medgiver, at der stadig er et lønefterslæb for overlæger i forsvaret i forhold til overlæger i regionerne. »Men så kan vi tilbyde andre ting, som for eksempel uddannelse og kurser samt en god pensionsordning. Når folk nu vælger at blive i Forsvaret i stedet for at sige op og tage et civilt lægejob, så mener jeg også, at de bør være loyale og sige, at det trods alt er meget godt her,« siger Søren Derving.

Fakta

Lægerne på infirmerierne fungerer som praktiserende læge for de værnepligtige og enkelte af de fastansatte. Derudover har de en række andre opgaver. Som noget nyt skal alle civile og soldater, der udsendes til interna-tional tjeneste, igennem en obligatorisk helbredsundersøgelse hvert andet år for at blive godkendt. Når soldaterne vender hjem et halvt år senere, går turen igen forbi infirmeriet, hvor de undersøges for diverse sygdomme.

Det er ikke kun soldaterne, der sendes ud. Lægerne selv er kontraktligt forpligtet til at lade sig udstationere med jævne mellemrum, enten på et skib eller ved en af de tre internationale missioner, danske soldater deltager i for tiden. Når en læge er væk, overtages opgaverne af en kollega. Der ansættes ikke vikarer.