Kardiologer rækker hånden frem i kolesterolstrid med almen sektor

"Hvis Dansk Selskab for Almen Medicin mener, at vi er for ihærdige med at behandle folk, at vi ligefrem er i gang med at overbehandle, så hører vi meget gerne fra dem".

Så klar er meldingen fra formand for Dansk Cardiologisk Selskab Christian Hassager.

I de seneste måneders opblussede debat om lægers habilitet i forhold til medicinalindustrien har flere primært fra almen medicin og Institut for Rationel Farmakoterapi fremført, at kardiologerne med deres guidelines er med til at sætte for mange raske danskere i forbyggende statinbehandling. Gøre raske til behandlingskrævende patienter.

Det afviser kardiologerne selskab selv og rækker hånden frem:

"Lad os i fællesskab lave evidensbaserede retningslinjer, der er i harmoni internt i hele landet. Det bidrager vi gerne til. Men vi har altså ikke hørt noget fra almen medicinerne - udover i medierne. Og jeg tror ikke, at vi rent faktisk er så langt fra hinanden".

Dansk Selskab for Almen Medicin er "altid åbne over for et samarbejde", og påpeger da også, at selskabet ved relevante vejledninger altid har kardiologer repræsenteret i processen.

DSAM-formand Lars Gehlert Johansen ser heller ikke den store modsætning mellem de to specialer, selvom der oftest tales om "æbler og pærer" i debatten.

"Vi kan ikke helt være med, når kardiologerne ud fra store kontrollerede studier ekstrapolerer til normalbefolkningen. Når data fra hjertepatienter skal gøres gældende på hele verdens raske mennesker. Vores tilgang er, at vi ser på det hele menneske. Og når vi taler forebyggende statinbehandling, så er det raske - eller for tiden ikke syge - mennesker, og der vil vi ikke stirre os blind på kolesteroltal og risici og bruge det alene som udgangspunkt for en behandlingsstart", siger Lars Gehlert Johansen.

12. januar opdaterede Dansk Cardiologisk Selskab retningslinjerne inden for lipid-behandling, så de kom i overensstemmelse med de europæiske. Retningslinjerne omhandler altovervejende behandling af folk med manifest hjertesygdom, og der vil de praktiserende læger gerne følge kardiolognernes vejledninger slavisk, men vejeldningerne berør også primær forebyggelse:

"Vi siger ikke i Dansk Cardiologisk Selskab, at hvis serumkolesterol er over en given værdig, så skal man alene af den grund have statinbehandling - hvis man i øvrigt er rask. Man skal se på den samlede risiko for patienten, og hvis den er for høj målt via SCORE-systemet - der er det bedste, vi har til nu - skal man behandles", siger Christian Hassager og fortsætter:

"Så det er ikke kolesteroltallet i sig selv, men om han er ryger, har forældre, der døde tidligt, har sukkersyge og andet, der gør at han er i risiko. Behandling starter selvfølgelig altid med, at man skal holde op med at ryge, løbe i skoven og spise sundt. Hvis det sådan ikke flytter nok, så skal man behandle med statiner. Og det tror jeg også, at vores almen medicinere er enig med os i."

Ifølge kardiologerne er Danmark et lavrisikoland for hjertekarlidelser, hvorfor den forebyggende behandling er mindre ihærdig end europæiske lande med en højere risiko.

Ifølge DSAM-formanden er tiden forbi, hvor en læge fortælle en patient, at de skal i behandling.

"I dag er det utænkeligt at sige til en patient, at de skal have statiner. Det sker i en dialog. Men vi rådgiver ud fra den bedste viden, som vi har, og her lytter vi til, hvad kardiologerne siger", siger Lars Gehlert Johansen.