Skip to main content

Karin Zimmer ny formand for hovedstadens praktiserende læger

Formanden for PLO-Hovedstaden hedder fremover Karin Zimmer, mens Lise Høyer bliver formand for de midtjyske praktiserende læger. De andre regioner skifter ikke ud i formandsstolen.

Karin Zimmer er ny formand for PLO-Hovedstaden.
Karin Zimmer er ny formand for PLO-Hovedstaden.

Anders Heissel, ah@dadl.dk

20. dec. 2016
1 min.

Fra 1. januar og de næste to år bliver det Karin Zimmer, der som formand for PLO-Hovedstaden, skal kæmpe lægernes kampe om bl.a. 1813.

Blandt PLO-Hovedstaden 1088 stemmeberettigede læger fik Karin Zimmer tredje flest stemmer med 323 stemmer, mens Søren Brix Christensen fik flest med 375.

Mandag aften konstituerede PLO-Hovedstaden sig så med Karin Zimmer som formand. Hun afløser Flemming Skovsgaard som formand.

I PLO-Midtjylland er der også nyt ansigt i formandsstolen. Selv om den tidligere formand for PLO, Bruno Melgaard Jensen fik flest stemmer med 255 stemmer, ønskede han ikke at blive formand, så den nye formand bliver i stedet Lise Høyer, der med 194 fik tredje flest stemmer.

Derimod forbliver formændene for PLO-Nordjylland, PLO-Syddanmark og PLO-Sjælland de samme de kommende år.

Sådan ser listen ud:

PLO-Nordjylland

Formand: Annemette Alstrup

Næstformand: Charlotte Lønskov Jensen

PLO-Midtjylland

Formand: Lise Høyer

Næstformand: Henrik Idriss Kise

PLO-Syddanmark

Formand: Jørgen Skadborg

Næstformand: Mireille Lacroix

PLO-Sjælland

Formand: Ulrik Hesislev

Næstformand: Peter Wied

PLO-Hovedstaden

Formand: Karin Zimmer

Næstformand: Benny Ehrenreich