Karkirurgisk organisation og uddannelse

Udsprunget fra enten thoraxkirurgiske eller urologiske afdelinger blev dansk karkirurgi et kirurgisk grenspeciale i 1983 med eget videnskabeligt selskab, og fra 1994 er alle karkirurgiske operationer blevet udført på karkirurgiske specialafdelinger. Nu er karkirurgi blevet et selvstændigt speciale. Der er 11 sygehuse, som tilbyder karkirurgi. To centre, Slagelse og Kolding (inklusive Esbjerg og Aabenraa [perifer karkirurgi]) har af amtspolitiske grunde fået optageområder med ca. 800.000 indbyggere hver - de øvrige har en baggrundspopulation på 350.000-650.000 (Hillerød, Gentofte, Rigshospitalet, Odense, Viborg, Skejby og Aalborg) (Fig. 1 ). Den karkirurgiske produktion kan ses på www.karbase.dk.

I Danmark er der ingen angiologer, så dette aspekt bliver varetaget af bl.a. kardiologer og andre medicinere, reumatologer og karkirurgerne selv. Det overordnede ansvar for venekirurgien er flyttet til karkirurgien, og endovaskulære procedurer anvendes i flere og flere tilfælde.

Hvor står karkirurgerne henne i relation til alt dette? I maj 2000 var mange karkirurger samlet til et konsensusmøde netop om disse forhold. Der var bred enighed om, at et begreb som karlæge måske ville være mere dækkende end karkirurg, idet de kommende generationer af karkirurger må se frem til også at varetage radiologiske og kardiologiske/medicinske aspekter til et vist niveau.

Med Speciallægekommissionens bestænkning af 2000 og den deraf følgende udarbejdelse af en ny målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen kan disse tanker efterhånden føres ud i livet.

Uddannelsesudvalget under Dansk Karkirurgisk Selskab har i de seneste 11/2 år arbejdet med den nye målbeskrivelse og har beskrevet alle syv roller. For som kommende karkirurg (karlæge) at opnå den nødvendige faglige baggrund skal man erhverve kompetencer fra andre specialer (f.eks. diabetologi, kardiologi, klinisk fysiologi, nefrologi, ortopædkirurgi og radiologi). Kompetencerne skal hentes under klinisk fokuserede ophold. Ved klinisk fokuserede ophold forstås kortere samlede eller spredte ophold, hvor der direkte fokuseres på erhvervelse af de beskrevne kompetencer. Den uddannelsessøgende skal således ikke indgå i afdelingens rutinearbejde. Fælleskirurgiske aspekter (common trunk ) fra de fire andre kirurgiske specialer indgår i hoveduddannelsen og skal erhverves i løbet af denne. Det bliver en spændende logistisk udfordring at implementere den nye målbeskrivelse.

Disse nye tanker vil i fremtiden føre til ændringer af den karkirurgiske afdelingsstruktur, og enkelte afdelinger er allerede langt fremme. Det optimale vil være en afdeling, hvor der er geografisk samling på sengeafdeling, ambulatorium og kontorer. Mindre end 5-6 ambulatorierum kan næppe gøre det, da der skal foregå såvel læge- som sygeplejekonsultationer (+/- UL-skanning). Livsstilsambulatorier er og bliver en meget vigtig del heraf - ambulatorier, hvor der tages fat på oplysning om både tobak, kost, vægt, motion, hypertension, hyperkolesterolæmi m.m. Alt det faglige personale kan med denne placering deltage både i sengeafdelingen og i ambulatoriet til glæde for både patienterne og personalet.

Egentlige variceambulatorier og sårcenterfunktion er også et stort ønske i karkirurgisk regi, og de vil kunne inkorporeres i ovenstående struktur. Varicepatienterne kommer desværre oftest til karkirurgerne uden medfølgende resurser, så der er for denne patientgruppe urimeligt lange ventetider de fleste steder.

Karkirurgien skønnes ved fuld udbygning at have brug for 80-90 karkirurger.

Den karkirurgiske funktion er flere steder administrativt lagt ind under en anden faglig instans, og desværre har der i den seneste tid været en tendens til, at dette også er kommet til at gælde for tidligere selvstændige afdelinger. Dette må betragtes som mindre tilfredsstillende, da det uvilkårligt vil føre til irrelevant faglig og økonomisk indblanding.

Den skitserede karkirurgiske struktur beskriver store afdelinger med mange facetter - en struktur, der bør kunne berettige til, at afdelingerne fungerer som selvstændige karkirurgiske administrative enheder.

Reprints: Jes Sandermann , Karkirurgisk Afsnit, Sygehus Viborg, Heibergs Allé 4, DK-8800 Viborg.